Lunds Stift: Forskelle mellem versioner

8 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
(stavning)
Ærkebispen af Lund blev landets rigeste bisp, ikke mindst fordi kongerne gav store mængder af gods og privilegier til ærkebisperne. Under de to første ærkebisper, [[Ærkebiskop Asser|Asser]] og [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], som begge var af slægten [[Thrugotsønnerne]], førtes af og til en selvstændig politisk kurs i forhold til kongerne, mens de to næste ærkebisper af [[Hvide-slægten]], [[Absalon]] og [[Anders Sunesen]] var trofaste støtter for [[Valdemarstiden]]s konger. Fra 1254 til 1319 kæmpede derimod [[Jakob Erlandsen]], [[Jens Grand]] og [[Esger Juul]] med få års mellemrum for så vidt muligt at frigøre ærkebispen og kirken fra kongens overhøjhed. Senmiddelalderens ærkebisper var som regel udnævnt på kongelig foranledning og samarbejdede da sædvanligvis loyalt med kongen, om end de også besad hovedroller i [[rigsrådet]] og dermed i dettes politik over for kongemagten. Embedet som ærkebisp blev afskaffet med [[reformationen]] i [[1536]].
 
Ærkebispens særlige embedstegn var [[pallium|palliet]], et hvidt bånd af uld besat med seks sorte kors, som han personligt skulle afhente hos [[paven]] i forbindelse med sin udnævnelse. Hans særlige opgaver var at indvie de andre bisper i [[kirkeprovins]]en, at føre tilsyn med dem, at sørge for at afholde [[provinsialsynode]]r, lovgivende forsamlinger for hele kirkeprovinsen, samt at dømme i retssager, der blev appelleret fra de undergivne bispers domstole. Derudover passede ærkebispen embedet som bisp i det bispedømme, der var underlagt hans myndighed <ref>Anders Bøgh på [http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aerkebiskop/ danmarkshistorien.dk]</ref>.
 
Fra [[1537]] bar stiftets overhoved titlen [[superintendent]], men fik atter i [[1611]] titel af biskop. [[1645]] udskiltes [[Halland]] og [[1660]] [[Bornholm]] fra stiftet.
Anonym bruger