Forskel mellem versioner af "Niels Rosenkrantz (officer)"

m
tilføjelse til tekst
m (tilføjelse til tekst)
 
== I soldaterlære ==
Sin tidlige barndom tilbragte han i [[Norge]], hvor faderen var [[lensmand]] paa [[Nedenæs]]. Siden modtog han undervisning på [[Viborg Katedralskole|Viborg Skole]] og på [[Sorø Akademi]]. I 1649 fik han forældresforældrenes tilladelse til at rejse til udlandet for at lære krigshåndværket. Første stop var [[Holland]] hvor Niels Rosenkrantz tjente som [[pikenér]] ved et kompagni af fæstningen [[Breda]]s Besætning. Sommeren efter drog han dog til de [[Spanske Nederlande]], hvor en kammerat fra Sorø-tiden, kongesønnen [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var 3tre år yngre end Rosenkrantz, kommanderede et spansk regiment. I dette indtrådte Rosenkrantz som simpel rytter. Året efter blev han [[kornet (titel)|kornet]] ved Gyldenløves Livkompagni. I 6seks år deltog han i de kampe, der med vekslende held blev ført om de mange småfæstninger i fransk og spansk [[Flandern]]. [[1656]] steg han til [[kaptajnløjtnant]], nogle måneder senere til [[ritmester]].
 
== Hjemme igen ==
Kong [[Frederik III]] var på dette tidspunkt i gang med oprustningen til en ny krig mod [[Sverige]]. [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var vendt hjem til Danmark allerede [[1654]], sendte nu bud til Niels Rosenkrantz, om at der blev holdt et kompagni åbent til ham. Rosenkrantz lå på dengang med Spanierne for [[Saint-Ghislain]], og «da han havde tjent dem så længe», ville han ikke tage sin afsked, før fæstningen var indtaget. Da han i juni [[1657]] kom hjem, var det tiltænkte kompagni, der bestod af jyske sogneryttere, «'ruineret»' under kampen i [[Skåne]]. [[Frederik III|Kongen]] gjorde ham derfor til [[major]] og chef for sit egetlLivkompagnieget Livkompagni Gøngedragoner, og med dissedem kæmpede Niels Rosenkrantz i [[Halland]] under Gyldenløve. Efter Freden i Roskilde (1658) oprettedes ''Kongens Livregiment til Fods'', den nuværende [[Den Kongelige Livgarde|Livgarde]]. I dette korps blev Rosenkrantz' kompagni indlemmet, og han selv blev dets første [[oberstløjtnant]]. Det var, da krigen samme år brød ud på ny, den eneste fast organiserede fodfolksafdeling i [[København]] og vandt under [[Københavns belejring|belejringen]] stor hæder. En væsentlig andel af denne tilkommer Niels Rosenkrantz, der navnlig under det store udfald 23. august udviste stor tapperhed. Med egen hånd fældede flere svenske officerer og, blev bedækket med sår, som død blev bårenbåret ind til staden. Efter behandling var han dog hurtigt helbredt, og han kunne tage del i flere af de efterfølgende kampe. Under stormnatten 10.-11. februar 1659 var han dog kun tilskuer, da [[Kastellet]], hvor livgarden havde post, ikke blev angrebet.
 
== Freden og enevælden ==
Under og efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] sluttede Niels Rosenkrantz sig til det kongeligsindede parti. Han var 1660 eni kort Tidtid kommandant i [[Nakskov]] og 1660-65 [[amtmand]] over [[Jungshoved Amt]] ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et tillæg til hans gage, da han fortsat var næstkommanderende over [[Den Kongelige Livgarde|livregimentet]]. I 1666 blev han [[oberst]] for det nyorganiserede [[Sjællandske Nationale Infanteriregiment]]. I de efterfølgendenæste år blev det nationale mandskab indkaldt for at arbejde på [[Københavns volde|Københavns befæstning]], navnlig de store nyanlæg ved [[Vestervold]] og [[Christianshavns Vold]]. Da både Københavns Kommandantkommandant, [[Frederik Ahlefeldt]], og overinspektøren over fæstningsvæsenet, [[Henrik Ruse]], var sendt til Norge, da der var optræk til krig med [[England]], fungerede Rosenkrantz dels som fæstningskommandant, dels som leder af de nævnte arbejder, der dogallerede var projekteret af Ruse. [[1671]] blev Niels Rosenkrantz udnævnt til vicekommandant i København og [[1672]], ved Ahlefeldts død, til kommandant, oberst for livregimentet og medlem af [[Krigskollegiet]]. Endnu samme år forfremmede [[Christian V]] ham til [[generalmajor]] med den smukke Motiveringmotivering: "''på det at han kan se, at man ogsåogsaa kan komme frem med modestimodestie''". I Lejrenlejren ved [[Almind]] [[1674]] skænkede kongen ham [[Dannebrogsordenen]]. Som oberst for livregimentet viste Rosenkrantz, at han havde øje for betydningen af en planmæssig uddannelse, og det ikke blot i eksercits, men også i skarpskydning, for at mandskabet skulle lære "''ikke at være bange for deres Gevær, som en Del er''".
 
== Skånske Krig ==
1675 udbrød den [[Skånske Krig]], der begyndte med et angreb på [[Sverige]]s tyske besiddelser. Ved Belejringenbelejringen af [[Wismar]] fik Niels Rosenkrantz, der blev udnævnt til generalløjtnant, kommandoen på den egentlige angrebsfront over for Meklenborger-Porten og det uden for denne anlagte «nye Værk». 13. december stormedes fæstningen, men den blev flere steder slået tilbage, så at [[Christian V]] var lige ved at opgive den. Også Rosenkrantz havde på sin front haft store vanskeligheder at kæmpe med; især hindrede en kærstrækning, der her omgav fæstningen, stormkolonnens fremrykning. Han lod derfor sine folk ved hjælp af [[faskine]]r bygge sig en vej over moradset; over denne lykkedes det ham at føre stormen igennem, og da han først havde fået fast fod i det «nye Værk», faldt fæstningen.
 
Det følgende år ([[1676]]) blev [[Skåne]] krigsskuepladsen. Rosenkrantz, der havde været den første, som 29. juni satte foden i land, fik nu befaling til at lede angrebet på [[Helsingborg Slot]], hvortil byens besætning havde trukket sig tilbage. Med sin vante Energi gik han til værket. 3. juli om morgenen steg han, for at få bedre udsigt, op på et af de opkastede belejringsværker. Han blev da ramt i hovedet af en fjendtlig Kuglekugle, og få timer efter døde han. Kort tid efter overgav fæstningen overgav sig.
 
Næsten et halvt år efter, den 21. december 1676, fandt hans bisættelse sted med stor pomp i Københavns Nicolai Kirke, hvor et prægtigt epitafium blev rejst over ham. Han havde 30. januar 1662 i Viborg ægtet Berte Skeel (f. 26. Marts 1644 d. 5. Juli 1720), datter af rigsråd Christen Skeel til Vallø. I et smukt og lykkeligt samliv havde de den sorg at miste alle deres Børn som små. Men de søgte erstatning i at gøre deres hus til et hjem for mange af deres unge pårørende. Efter sit eget udsagn havde Rosenkrantz "''ikke arvet en Skilling''" efter sine forældre . Derimod fik han 1663 efter sin svigerfader [[Holbækgård]] i [[Rougsø Herred]], og 3tre år efter købte han [[Stovgård]] og [[Alsted]] i [[Nørvang Herred]]. Enken [[Berte Skeel]] har gjort sig bekendt som en af "''tvende danske heltes enker''", der stiftede [[Roskilde Kloster|Roskilde Adelige Jomfrukloster]].
* [http://runeberg.org/dbl/14/0267.html Om Niels Rosenkrantz] i [[Dansk biografisk leksikon]]
 
1.062

redigeringer