Tisvilde Hegn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Landskabet: Typo fixing, replaced: iøvrigt → i øvrigt
mNo edit summary
Linje 1:
[[Fil:Tisvildehegn-feb-2009.jpg|175px|thumb|Fyrretræer i Tisvilde Hegn, Februar 2009]]
'''Tisvilde Hegn''' er et statsejet naturområde i [[Nordsjælland]], der strækker sig langs [[Kattegat]]skysten fra [[Tisvildeleje]] til [[Asserbo]] og [[Liseleje]]. Omkring [[1800]] begyndte man at tilplante som en [[plantage]]. Området var fra omkring [[1500]] blevet hærget af omfattende [[sandflugt]], og i [[18. århundrede]] var mange gårde blevet forladt, fordi jorden ikke længere kunne dyrkes. På dette tidspunkt iværksatte man de første forsøg på at stoppe sandet.<ref>http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/217FA918-20D8-4B3A-BEE0-F3389764C179/0/Tisvilde.pdf Guide til Tisvilde Hegn, af [[Skov- og naturstyrelsen]]]</ref>
 
== Landskabet ==
Tisvilde Hegn omfatter ca 7,5 km af kyststrækningen mellem [[Tisvilde]] og [[Liseleje]], og afgrænses i øvrigt af byerne [[Asserbo]], [[Ramløse]] og [[Tibirke]]. I tilknytning til skoven findes blandt andet det tidligere militære øvelsesterræn Melby overdrev, Tibirke kirke, Tibirke bakker, Holløse Bredning, Ellemosen, samt Asserbo og Liseleje plantagePlantage. Af stednavne kan desuden nævnes Horsekær, Harehøj, Røhl's kilde, Enebærdalen, Torup landsby. Mod vest består området hovedsageligt af tidligere havbund.
 
== Dyre- og planteliv ==
Den varierede beplantning giver plads til et forskelligartet dyreliv. Her findes et stort tal af krybdyr og mange arter af insekter og rovdyr. Flere arter af småfugle, der ellers ikke findes i Østdanmark lever også her, det drejer sig bl.a. om [[hedelærke]]n. Sjældne arter som [[sortspætte]]n er også udbredt i området. I [[1976]] indførte man [[krondyr]] fra [[Dyrehaven]], desuden lever der [[rådyr]].<ref>[http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&ID=25077 Danmarks fugle og natur]</ref>
 
[[Fil:Troldeskoven-feb-2009.JPG|thumb|left|175px|Forkrøblet træ i Troldeskoven, februar 2009]]
== Lokaliteter ==
Tisvilde Hegn rummer flere lokaliteter, som er populære udflugtsmål. Det er blevet anslået at Tisvilde Hegn besøges af over en halv mio. gæster hvert år. Kyststrækningen huser en af Nordsjællands mest populære badestrande, og på visse [[sommerdag]]e kan hele området have besøg af over 10.000, primært badegæster.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20040426/danmark/104260426/[[Berlingske Tidende]]: ''Tisvilde Hegn – sandskabt'']</ref> En anden populær lokalitet er Troldeskoven, den rummer mange 100-200 år gamle fyrretræer. Mange af dem er med tiden blevet stærkt forkrøblet af både vind og skadedyrsangreb. Skoven rummer også [[Asserbo slotsruin]]. Borgen blev opført, hvor der tidligere havde ligget et kloster. Pga. sandflugt og ildebrand blev borgen forladt. Sten fra murværket blev genbrugt som byggemateriale af de lokale. Mellem Ellemosen og Holløse Bredning ca 500 meter øst for skoven blev der i 1940’erne[[1940'erne]] fundet et ældgammelt vejanlæg, det består af en stolpebro, hvis alder blev anslået til ca. 4.800 år, og en stenvej, der er ca. halvt så gammel. Det er kun stenvejen der er synlig.<ref>http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/217FA918-20D8-4B3A-BEE0-F3389764C179/0/Tisvilde.pdf Skov- og naturstyrelsen]</ref>
 
[[Fil:Asserbo slot-sep-2008.JPG|thumb|175px|Ruinerne af Asserbo slot]]
Linje 17:
For omkring 4.000 år førte landhævning til, at den nuværende [[Arresø]] blev afskåret fra Kattegat. Området mod øst er gammel landjord og markeres tydeligt i terrænet ved den gamle kystskrænt. Indtil omkring 1500 havde området huset spredte bebyggelser, men i løbet af de følgende par århundreder blev det lagt øde af omfattende sandflugt. Omkring 1700 var landsbyen Torup allerede blevet fuldstændigt forladt, mens Tisvilde og Tibirke var stærkt truet af affolkning. På dette tidspunkt havde man forgæves forsøgt at stoppe sandflugten ved hjælp af læhegn.
 
I [[1724]] blev det besluttet at intensivere indsatsen for at redde området. Tyskeren [[Johan Ulrich Röhl]] blev ansat til at lede arbejdet. Metoden var at flytte [[tang]] fra stranden for at lægge det på sandet. Meningen var at dæmpe sandvandringen og holde på fugten. Desuden blev der gravet grøfter, sat gærder og plantet [[marehalm]] og [[hjælme]]. I 1730’erne[[1730'erne]] lykkedes arbejdet med at stoppe sandflugten, men Röhl selv blev afskediget pga. utilfredshed med hans hårdhændede behandling af arbejderne.
 
Omkring [[1800]] begyndte man at tilplante det hidtil golde område med skov. Pga. de varierende jordbundsforhold måtte man udplante forskellige typer af træer. De steder, der var dækket af muld, kunne man sætte [[bøg]] og [[eg]], mens det kun var [[nåletræ|gran]] og [[fyrretræ|fyr]], der kunne trives på de meget sandede arealer. I begyndelsen af [[20. århundrede]] var hele området mellem Liseleje og Tisvilde dækket af skov.<ref>[http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/217FA918-20D8-4B3A-BEE0-F3389764C179/0/Tisvilde.pdf Skov- og naturstyrelsen]</ref>
 
[[Fil:20080729 Melbylejren Beach.JPG|thumb|left|200px|Stranden ud for Melby Overdrev. Juli 2008]]
Linje 27:
 
=== Nationalpark ===
Tisvilde Hegn er inkluderet i det forslag de fem nordsjællandske kommuner, [[Fredensborg Kommune|Fredensborg]], [[Gribskov Kommune|Gribskov]], [[Halsnæs Kommune|Halsnæs]], [[Helsingør Kommune|Helsingør]] og [[Hillerød Kommune|Hillerød]], har sendt til [[Miljøministeriet]] om afgrænsningen af den fremtidige [[Nationalpark Kongernes Nordsjælland]]. Det er planen at [[nationalpark]]en skal indvies i slutningen af [[2010]].<ref>[http://www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Nationalparker/Nordsjaelland/Status Skov- og Naturstyrelsens status for Nationalparken]</ref>
 
== Referencer ==