Hermeneutik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved AvicBot, fjerner ændringer fra 46.32.151.58 (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 5:
Hermeneutikken har det til fælles med naturvidenskaben, at man søger at opstille [[hypotese]]r om det foreliggende materiale, og derefter sammenligne de [[logik|logiske]] konsevenser af hypotesen på materialet. Hermeneutikken er således forstået ''[[den hypotetisk-deduktive metode]] anvendt på meningsfuldt materiale''<ref>Dagfinn Føllesdal, Lars Walløe og Jon Elster, 1992: ''Politikens Introduktion til Moderne Filosofi''. Politikens Forlag, København</ref>. Dette postulat kan der dog sås tvivl om, da hermeneutikken ikke opererer med et begreb om hvad det er sandt eller falsk, er det ikke muligt at anvende den hypotetisk-deduktive metode. Da denne fordrer at udsagnene enten er sande eller falske. Ligeledes, inden for den filosofiske hermeneutik, er fordomme en del af selve det at være. Derfor lader disse sig ikke erstatte af hverken gisninger eller hypoteser[http://Hermeneutik%20-%20forståelse%20og%20fortolkning%20i%20samfundsvidenskaberne%20 Hermeneutik - forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne ].
== Hermeneutikken i Teologi ==
Svarende til denne udvikling har hermeneutikken inden for teologien udviklet sig fra at være udlægning af tekster, fortrinsvis Bibelens, til at definere teologien som én sammenhængende fortolknings- og formidlingsproces, der involverer alle teologiske discipliner. Det overordnede spørgsmål er, hvordan evangeliet fra at være en filologisk rigtigt tolket tekst fra fortiden bliver til et nutidigt, levende ord. Repræsentanter for en sådan hermeneutisk teologi er Ernst Fuchs og Gerhard Ebeling.
Beslægtet med hermeneutisk teologi er narrativ teologi, der ser fortællingen som den primære formidler, og kontekstuel teologi, der opfatter den til enhver tid foreliggende samtid for en tekst som selvstændig meningsgiver i formidlingsprocessen.
Inden for bibelsk eksegese, der som teologisk disciplin fortolker Bibelens tekster, har hermeneutik i anden halvdel af 1900-t. skiftet fokus fra begivenhedshistorien til bevidsthedshistorien, fra den bibelske baggrund (teksten som vindue) til teksten selv som litterær konstruktion (teksten som spejl) samt fra tekst og forfatter i den historiske sammenhæng til den aktuelle læser og læserinteressernes mangfoldighed.
== Hermeneutikken i psykologi ==
| |||