Canaletto: Forskelle mellem versioner

'''Giovanni Antonio Canal''' ([[28. oktober]] [[1697]] – [[19. april]] [[1768]]<ref name=Pedrocco>Pedrocco, Filippo (1995) ''Canaletto'' "Giunti". 48 pages. ISBN 88-09-76198-7.</ref>) bedrevar en som maler kendt som '''Canaletto''', var en venetiansk malerog berømt for sine prospekter, eller [[Vedutmaleri|veduter]]<nowiki></nowiki> fra Venedig. Han var også en betydelig [[raderer]].

Han fødtes i Venedig som søn af maleren Bernardo Canal, heraf kunstnernavnet ''Canaletto'' ("lille Canal"), - og Artemisia Barbieri. Hans nevø og elev [[Bernardo Bellotto]] var også en velrenommeret [[landskabsmaler]] med en lignende malestil og brugte somme tidermed navnet "Canaletto" for at fremme sin egen karriere især i [[Tyskland]] og [[Polen]], hvor hans onkel ikke var aktiv.

Canaletto kom i malerlære hos sin far og bror og begyndte isom farens fagfaren som scenemaler. Canaletto var inspireret af den romerske ''vedutist'' Giovanni Paolo Pannini og begyndte med at male byens og beboernes dagligliv.

Efter at være vendt tilbage fra Rom i 1719 begyndte han at male i sin berømte topografiske stil<ref name=Macfall /> Hans første kendte signerede og daterede arbejde er ''Arkitektonisk Capriccio'' (1723, Milano, i privateje).<ref name=Pedrocco /> EfterHan at have begyndtbegyndte at studere hos den ældre Luca Carlevaris, en bylandskabsmalerbymaler af mådeligt talent,<ref name=Tecco>Tecco, Betsy Dru. (2004) ''How to Draw Italy's Sights and Symbols'' "The Rosen Publishing Group". 48 pages. ISBN 0-8239-6686-0.</ref><ref name=Macfall>Macfall, Haldane. (2004) ''A History of Painting'' "Kessinger Publishing". 320 pages. ISBN 1-4179-4508-7.</ref> blevog hanblev hurtigt sin læremesters ligemand.

I 1725 havde maleren Alessandro Marchesini, som også var indkøber for kunstsamleren Stefano Conti fra Lucca, forespurgt, om det var muligt at købe to 'Venedig-udsigter', da agenten bad ham om i stedet at overveje værket af "Antonio Canale... det er som Carlevaris, men man kan se solen skinne i det."<ref>J.G. Links, Canaletto and his patrons, Granada Publishing/Paul Elek Ltd., London 1977. p. 1.</ref>

Meget af Canalettos tidlige malerier blev malet 'efter naturen', i modsætning til den almindelige praksis med at gøre billeder færidgefærdig i atelieret. I nogle af sine senere arbejder går han tilbage til denne skikmetode. Forskellen ses af tendensen til at fjerne genstande bliver malet som små farveklatter - en virkning af at bruge et [[camera obscura]], hvilket udvisker detaljerne i fjerntliggende objekter.

Mange af hans billeder blev solgt til englændere på deres [[Grand Tour]], ofte med handelsmanden Joseph Smith (1682-1770) som agent. Han blev i 1744 britisk konsul i Venedig.

Smith handlede som agent for Canaletto først ved at bestille billeder fra Venedig af ham først i 1720'ere og ved at hjælpe ham med at sælge sine maleriermalerierne til englændere.<ref>Morris, Edward. (2001) ''Public Art Collections in North-West England'' "Liverpool University Press". 192 pages. ISBN 0-85323-527-9.</ref>

I 1740'erne blev Canalettos marked forstyrret, da [[Den østrigske arvefølgekrig]] førte til en indskrænkning af antallet af engelske besøgende i Venedig.<ref>Canaletto, Antonio. (1971) ''Views of Venice by Canaletto'' "Courier Dover Publications". 90 pages. ISBN 0-486-22705-7.</ref> Smith sørgede også for udgivelse af en serie raderinger af caprichios (eller arkitektoniske fantasier) (''[[Capriccio (maleri)|capriccio]]'' Italiensk: indfald) og hans ''[[vedute]] ideale'',<ref name=Tecco /> med udbyttet var ikke stort nok, og i 1746 flyttede Canaletto til London for at være nærmere på sit marked.<ref name=Macfall />

Han forblev i England til 1755 og malede prospekter af London (herunder den nye [[Westminster Bridge]]) og af sine kunders palæer og huse. Hans maleri fra 1754 af [[Old Walton Bridge]] viser Canaletto på detden.

Det blev ofte forventet af han skulle male på samme måde i England, som han havde malet i sin fødeby. Alt i alt var denne periode ikke tilfredsstillende, hvilket mest af alt skyldtes den dalende kvalitet af Canalettos arbejde.{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2009}} Canalettos maleri begyndte at virke mekanisk og være mindre flydende, og den engelske kunstkritiker George Vertue antydede, at den, der malede under navnet 'Canaletto', ikke var den rigtige Canaletto, men en svindler.

Kunstneren blev tvunget til at give offentlige maledemonstrationsmaledemonstrationer for at mane denne påstand i jorden. Imidlertid genvandt han aldrig helt sit gamle ry.<ref>Eglin, John. (2001) ''Venice Transfigured: The Myth of Venice in British Culture, 1660-1797'' "Palgrave". 272 pages. ISBN 0-312-23299-3.</ref>

Blandt hans elever var hans nevø [[Bernardo Bellotto]], [[Francesco Guardi]], [[Michele Marieschi]], [[Gabriele Bella]], andog [[Giuseppe Moretti (maler)]]. Maleren [[Giuseppe Bernardino Bison]] var en efterfølger i hans stil.<ref name=Fletcher />

Joseph Smith solgte meget af sin samling til [[George III]]: det meste af den store Canaletto-samling der ejes af den Kongelige Kunstsamling (i England). Der er mange arbejder i andre britiske samlinger, herunder flere i [[Wallace Collection]] og en serie på 24 i spisesalen i [[Woburn Abbey]].

Canalettos prospekter opnåede altid høje priser på markedet, og [[Catharina den Store]] og andre Europæiskeeuropæiske monarker bød på hans mest storslåede arbejder. Rekordprisen på auktion for en Canaletto er 18.6 millioner £ for ''Prospekt af Canale Grande fra Palazzo Balbi til Rialto'' solgt hos [[Sotheby's]] i London i juli 2005.