|
'''Karl Otto Bakowski''' ([[8. december]] [[1904]] i [[Kiel]] - [[27. april]] [[1970]]) var en tysk telefonoperatør, der under den tyske [[besættelsen|besættelse]] af [[Danmark]] styrede [[Aflytningscentralen i Helsingør]] for [[den danske modstandsbevægelse]].
Karl Otto Bakowski var flygtet fra [[Tyskland]] efter [[Rigsdagsbranden]] i [[1933]]. Han havde siden [[Besættelsen]] levet i skjul i [[Helsingør]] påi Sct. Olaigade 19 hos en [[skomager]] Larsen. Her opdagede Bakowski en "død" telefonlinje, som han mente man kunne anvendeanvendes mod tyskerne.
Med hjælp fra den danske telefonmontør [[C.B. Hansen]] der hjalpforbandt Bakowski med at forbinde linjen til et hjemmelavet aflytningsapparat. Efter yderligere indgreb i telefoncentralen i Helsingør kunne Bakowski nu aflytte [[Gestapo]]s hovedkvarter i Helsingør.
Da Bakowski på grund af sin baggrund var i stand til at forståforstod de specielletyske forkortelser og militære betegnelser som tyskerne brugte, varog den danske modstandsbevægelse kunne ikke i stand til at finde en afløser for ham. DetDerfor resulterede i atbrugte han ofte brugte op til 22 timer i døgnet ved aflytningen. Bakowski var i stand til atkunne finde ud af, hvilke arrestationer Gestapo planlagde, og lavede lister der blev sendt rundt til modstandsgrupperne.
Bakowski mente selv, at den vigtigste oplysning han fik ud af aflytningen var den [[19. september]] [[1944]], da Gestapo planlagde [[Deportationen af det danske politi|arrestationen af de danske politifolk]]. Bakowski nåede her at viderebringe en advarsel, der reddede mange betjente fra at blive arresteret af tyskerne.
IBakowskis sidste endeoplysninger var Bakowskis oplysninger så succesfulde, at tyskerne anede uråd, og de begyndte at inkorporerebringe advarslertrusler i deres telefonsamtaler til den personham, der aflyttede dem. DisseDe giktruede ud påmed at de ville hænge ham, skære ham i småstykker osv., når de fik fat på ham.
SammenTruslerne medog de mange timers hårdthårde aflytningsarbejde sled det på Bakowskis nerver.
Tyskerne satte en undersøgelse i gang og fandt hurtigt frem til indgrebet ved telefoncentralens krydsnet,. hvilketDet fik aflytningsfolkene til at holde lav profil. Men da der ikke skete yderlige, gik de igen i gang igen efter en uges pause. Det var dog en bevidst strategi fra Gestapos side, for den [[17. januar]] [[1945]] slog de til mod aflytningscentralen og Bakowski blev taget på fersk gerning med hovedtelefonerne på.
Bakowski blev bragt til Gestapo hovedkvarteret på "Wisborg" i Helsingør, hvor han blev lænket på hænder og fødder. Forhørene var dog forholdsvis fredelige, da Gestapo frygtede for at Bakowski ville miste forstanden ved for hårdhændet behandling. Han kunne desuden benytte sig af hans naturligesin stammen til at forsinke svarene og få tid til at tænke sig om ved forhøret. Bakowskis sagsakter og aflytningsudstyr blev overgivet til Gestapo i [[København]], som holdt til i [[Shellhuset]].
i [[København]].
Da dette blev [[Shellhusbombardementet|bombet]] af englænderne [[21. marts]] brændte også beviserne imod ham. I stedetBakowski blev Bakowski sendt til [[Frøslevlejren]] , hvor han befandtsad sig indtiltil krigens afslutningslutning. Efter befrielsen indtrådte han i [[Militærgrupperne]] og var en kort stund med til at opretholde ro og orden. ▼
Bakowski modtog aldrig nogen officiel anerkendelse for sine handlingerbedrifter under krigen og døde forholdsvis ukendt i 1970. I Sct. Olai Gade i Helsingør findes i dag en Cafe Bakowski opkaldt efter ham. ▼▲Da dette blev [[Shellhusbombardementet|bombet]] af englænderne [[21. marts]] brændte også beviserne imod ham. I stedet blev Bakowski sendt til [[Frøslevlejren]] hvor han befandt sig indtil krigens afslutning. Efter befrielsen indtrådte han i [[Militærgrupperne]] og var en kort stund med til at opretholde ro og orden.
▲Bakowski modtog aldrig nogen officiel anerkendelse for sine handlinger under krigen og døde forholdsvis ukendt i 1970. I Sct. Olai Gade i Helsingør findes i dag en Cafe Bakowski opkaldt efter ham.
== Kilder ==
| 