Romerske republik: Forskelle mellem versioner

== Fra 122 til 31 f.Kr. ==

For at kunne komme frem til det næste punkt, må man undersøge årsagen til [[Graccherne]]s gavmildhed overfor folket. Som man måske kan forestille sig, er der ikke uoverskuelige problemer ved at have fattige i Rom, så længe politikerne er rige. Der stak en anden ting bag. Ifølge lovene var [[plebejer]]ne i Rom fritaget for militær værnepligt, imens de selvejende bønder var forpligtet til at tjene i Roms hær. Da der udbrød en krig imod kong Jugurtha af Numidien, blev det hurtigt smertefuldt åbenlyst, at hæren ikke var, hvad den havde været. For at løse dette problem besluttede [[consul]]en [[Gaius Marius]] i [[107 f.Kr.]] simpelthen at hyre folk fra byproletariatet for penge ud af sin egen lomme. Ydermere indførte han en pension til soldaterne, der fik tildelt jordlodder. Dette førte til to ting. For det første blev hæren bedre, idet den nu var professionel, og for det andet blev soldaterne mere knyttede til den enkelte feltherre, idet han skulle sørge for deres betaling.

Denne udvikling var naturligvis ikke kun god. Da [[Gaius Marius|Garius]] havde [[Jugurthakrigen|besejret Jugurtha]] var hæren efterhånden blevet hans snarere end Roms, og resultatet var set i bakspejlet ikke overraskende. [[Gaius Marius|Marius]] blev [[consul]] igen. Og igen. Og igen. Faktisk 6 gange, hvilket var helt uhørt, da man traditionelt kun var 1 år som consul. Selvfølgelig, før Gajus Gracchus var man også kun tribun i eet år. Dette kunne være et præcedensargument fra [[Gaius Marius|Marius]]’ side. Men hvem har på den anden side brug for et præcedensargument, når man har legionærer? De mange genvalg som [[consul]] skal dog ses i lyset af, at Rom var truet af to germanske stammer [[kimbrer]]ne og [[teutoner]]ne, der havde udslettet en hær på 80.000 romerske soldater ved [[Arusio]] i [[105 f.Kr.]]. Efter den sjette periode, som [[Gaius Marius|Marius]] ikke slap så godt fra, fordi en af hans tidligere allierede, [[Lucius Appulejus Saturninus]], havde opildnet til revolution, fik han indsat en række af sine gamle officerer som [[consul]]er, blandt andet [[Lucius Cornelius Sulla]], en mand, der skulle spille en vigtig rolle i de næste mange år.