Versionen fra 5. sep. 2012, 11:03 redigér 87.104.39.85 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. sep. 2012, 12:30 redigér fjern redigering Pelle S.H. (diskussion \| bidrag) Administratorer 20.570 edits m Gendannelse til seneste version ved Trade, fjerner ændringer fra 87.104.39.85 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 2: Efter den industrielle produktionssektors tilbagegang i Danmark gennem [[1980'erne]] og [[1990'erne]] bliver ordet næsten ikke brugt ud over i de nævnte idéstrømninger. Det anses enten som et gammeldags ord eller som et direkte forældet økonomisk begreb. Mange midterorienterede 'arbejdere' ønsker ligeledes ikke at blive forbundet med den traditionelle [[klassekamp]]. Ordet ''arbejder'' bliver derfor i dag oftest betragtet som nedladende.{{kilde mangler\|dato=Uge 19, 2010}} Der findes dog stadig visse lønarbejdere, som lægger en vis stolthed i ordet ''arbejder'' og i stedet betragter brugen af det passive subjekt ''lønmodtager'' som nedladende.{{kilde mangler\|dato=Uge 19, 2010}} ~~== Klassebevisthed og klassetilhørsforhold ==~~ Som det fremgår af ovennævnte er der mange der ikke ser sig selv som tilhørende arbejderklassen, selv om de sælger deres arbejdskraft. I den forbindelse skal man forstå den marxistiske definition af arbejderklasse som et objektivt begreb. Dvs lever en person af at sælge sin arbejdskraft er personen per definition en del af arbejderklassen, uanset om vedkommende vil det eller ej. Klassetilhørsforhold (altså den klasse i samfundet man rent objektivt tilhøre) er altså ikke det samme som klassebevisthed (ens eget syn på hvilken klasse man tilhøre). == Se også ==

Arbejderklasse: Forskelle mellem versioner