Versionen fra 4. aug. 2012, 19:43 redigér 109.202.150.67 (diskussion) →‎Tidlige sættemaskiner: Slåfejl ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. sep. 2012, 12:59 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~File~~Fil:Russell Lee, Linotype operators of the Chicago Defender, 1941.jpg\|thumb\|Maskinsætteri med sættemaskiner i på Chicago Defender i USA, 1941]] En '''sættemaskine''' er et apparat, der maskinelt kan producere sats, i modsætning til [[håndsætning\|håndsats]], til brug for [[bogtryk]], [[dybtryk]] eller [[offsettryk]]. == Tidlige sættemaskiner == Allerede i første halvdel af 1800-tallet begyndte de første forsøg på at konstruere en sættemaskine. I 1822 konstruerede englænderen [[William Church]] således en sættemaskine, der kunne støbe typer. Den fik dog ikke nogen anvendelse pga. problemer med finmekanikken.<ref name=autogeneret1>Sætning og Trykning af Bøger ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 520</ref> På Verdensudstillingen i Paris i 1855 fik den danske typograf [[Christian Sørensen]] guldmedalje for en sættemaskine ved navn Tacheotyp. Den fungerede ved at typer fra et tårnformet magasin udløstes ved et tryk på et tastatur og gled på plads i linjen. Brugt sats kunne automatisk aflægges (lægges på plads) i tårnet ved en sorteremekanisme, der fungerede ved kodede indsnit i de forskellige typers legemer. Sættemaskinen blev en overgang anvendt ved ”Fædrelandet”, inden man gik tilbage til håndsats. <ref>Skrive- og Bogtrykkerkunsten ''i:'' ''Menneskeaandens Sejre''. - København 1904 / Poul La Cour og Helge Holst side 226-227</ref><ref>Sætning og Trykning af Bøger ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 519</ref>Maskinen kunne ikke justere linjerne automatisk, som senere sættemaskiner kunne. Maskinen blev senere videreudviklet af [[Joseph Thorne]] til Thorne-Simplex-Unitype maskinen, der en overgang havde stor udbredelse i England og USA.<ref~~>Sætning~~ ogname=autogeneret1 ~~Trykning af Bøger ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. - København 1925 / Helge Holst side 520<~~/~~ref~~> Aflægningen af de brugte typer blev dog ved at give problemer. Disse problemer blev undgået ved de efterfølgende sættemaskiner, hvor man lod den brugte sats gå i smeltediglen og støbte nye friske typer i stedet. == Linotype == [[~~File~~Fil:Linotype-vorne-deutsches-museum-annotated.jpg\|thumb\|Linotype sættemaskine Model 6, bygget i 1965 (Deutsches Museum)]] Den første velfungerende støbende sættemaskine var [[Ottmar Mergenthaler~~\|Ottmar Mergenthalers~~]]s Linotype (Line Of Type) fra 1886. I denne maskine findes for oven 2 eller flere magasiner med et antal støbeforme (matricer) af [[messing]] for hvert tegn. Hver matrice kan have to udgaver af de samme tegn, f.eks. ordinær og kursiv. Ved at nedtrykke en tangent på et klaviatur glider en matrice ned ad en slidske og samles af et transportbånd med andre matricer i samleren til en linje. Mellemrummene er en art dobbelte kiler. Når linjen er ved at være fuld, lyder en klokke, og sætteren vælger et passende sted at afslutte linjen. Derefter trykker han et håndtag ned. Nu føres linjen til støbeapparatet og kilerne i de enkelte mellemrum presses ind og linjen justeres til en fast længde, idet mellemrummene udvides. Fra støbemunden indsprøjtes en smeltet legering af [[bly]], [[antimon]] og [[tin]]. Den færdigstøbte linje afpudses af knive og anbringes automatisk i skibet, hvorefter kilerne tages fra og lægges på plads i deres kasse, mens matricerne køres op i toppen af maskinen, hvor de lægges på plads i magasinerne styret af et system af tænder på de enkelte matricer.<ref>Mekanisk Satsfremstilling ''i:'' ''Selmars Typografi''. - København 1938 / S.V. Rasmussen og Viggo Hansen. 1938 side 424-432</ref> Linje 20: == Monotype == En anden type sættemaskine var [[Tolbert Lanston~~\|Tolbert Lanstons~~]]s Monotype fra 1890. Den er karakteristisk ved at støbe løse typer i stedet for en sammenhængende linje. En Monotype-sættemaskine består af to apparater. Det første er et sætteapparat, som maskinsætteren betjener. Hver nedtrykning af en tangent, medfører en hulning af en tegnkode i en papirstrimmel. Når en linje skal afsluttes, beregner apparatet, hvor meget de enkelte mellemrum i linjen skal fylde, for at give satsen en lige højrekant. Denne værdi huller sætteren ind på strimlen. Linje 48: Senere lader man en computer tegne tegnene på et [[katodestrålerør]] og projicerer dette billede over på filmen eller papiret. Skrifterne findes nu i digital form. Enkle mekanismer til automatisk orddeling kommer i brug. Senere igen lader man en styrbare [[laser~~\|laserstråle~~]]stråle skrive tegnene på den fotografiske film.<ref>Phototypesetting ''i:'' ''Production for graphic designers''. - London/Hong Kong 2001 / Alan Pipes side 67</ref> Endelig begynder man at eksponere den lysfølsomme offset-plade direkte med laserstrålen, den såkaldte computer to plate-teknik. Linje 62: {{Commonscat\|Printing}} {{Henvisninger}} [[Kategori:Bogtryk\| ]] [[Kategori:Trykning og typografi]]

Sættemaskine: Forskelle mellem versioner