Hans Schjellerup: Forskelle mellem versioner

Han blev ikke student, men gennemgik [[Danmarks Tekniske Universitet|Den polytekniske Læreanstalt]] og ansattes 1851 ved Observatoriet i København. Fra 1854 var han tillige lærer i matematik ved [[Søofficersskolen]] og fra 1851 i tegning ved Den polytekniske Læreanstalt. I Schjellerups første astron.astronomiske Tidtid var Observatorietobservatoriet på Tagettaget af [[Rundetårn]], og der var derfor liden Anledninganledning til at anstille Observationer. S.Schjellerup benyttede da sin Tidtid fornemmelig til RegnearbejdeRrgnearbejde og udgav: »Tycho Brahe’s Originalobservationer benyttede til Bancbestemmelse af Kometen 1580« (1856). Men da Observatoriet var flyttet derhen, hvor det nu staarstår, gik S.Schjellerup straks i Ganggang med et større Observationsarbejde med Meridiancirklen: »Stjernefortegnelse indeholdende 10000 Positioner af teleskopiske Fiksstjerner mellem — 15° og + 15° Deklination« (1864). S.

Schjellerup kastede sig nu over Studiet af i østerlandske Sprogsprog og udgav paapå Grundlaggrundlag af to Manuskripter fundne i [[Petrograd]] og KbhvnKøbenhavn Al-Sûfi’s Uranometri: Description des Étoiles Fixes, composées au milieu du dixième siècle de notre ère par l'Astronøme Persan Abd-al-Rahman al-Sûfi (1874). Ved Sidensiden heraf nævnes hans ''Recherches sur l’Astronomie des Anciens i Tidsskriftet Copernicus'' (1881). Af S.’sSchjellerups øvrige astron.astronomiske Publikationerpublikationer gav hans »Catalog der rothen isolirten Sterne« (1866, Leipzig 1874) Secchi Materialer til dennes fjerde Spektraltypespektraltype. Hanudgav Genäherte Oerter (für 1855) der Fixsterne, von welchen Beobachtungen in Bd 1—66 der Astronomischen Nachrichten enthalten sind (Leipzig 1867) og udarbejdede 1870 for [[Det Store Nordiske Telegraf-Selskab]] et kinesisk håndleksikon. S.

Schjellerup skrev »Populær Astronomi« (1855), redigerede Almanakken 1858—88, grundede 1859 sammen med Tychsen »Mathematisk Tidsskrift« og deltog 1865 i længdebestemmelsen Oslo—Stockholm—København. Ved sin død efterlod han sig forarbejder til et persisk og kinesisk Leksikon. [[1873]] blev Schjellerup medlem af [[Videnskabernes Selskab]] i København, [[1879]] af [[Royal Astronomical Society]] i [[London]]. [[1865]] blev han [[titulær professor]] og [[1874]] [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].