ETA: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
So9q (diskussion | bidrag) m wiki |
|||
Linje 23:
ETA er en del af hvad der er kendt som [[Den Baskiske Frihedsbevægelse]] (''Movimiento de Liberación Nacional Vasco'', MLNV på spansk). Den Baskiske Frihedsbevægelse består af en lang række venstreorienterede nationalistiske organisationer, der støtter baskisk selvstændighed. Gruppen indeholder, udover ETA, blandt andet det nu ulovlige politiske parti [[Batasuna]].
Under [[Francisco_Franco|Franco-styret]] havde ETA bred folkelig opbakning, også udenfor den baskiske region, men efter den spanske overgang til demokrati i [[1975]] er opbakningen til ETA mindsket væsentligt. Dette har afspejlet sig i tilbagegang for de partier, der ikke vil tage afstand fra ETAs metoder. En stor del af befolkningen i Baskerlandet støtter ETAs mål (Ifølge en meningsmåling i [[maj]] [[2004]] støtter 33[[%]] af befolkningen baskisk uafhængighed, 31% støtter en føderal model, 32% støtter øget autonomi og kun 2% ønsker mere centralstyring), men en meget stor del af befolkningen tager afstand fra valget af metoder (87% finder, at man kan kæmpe for sine mål uden vold ifølge den samme meningsmåling).
== ETAs taktik ==
Linje 37:
ETAs ofre har inkluderet:
* Luis Carrero Blanco, præsident i Franco-regeringen ([[1973]])
* Folk i
* Parlametarikere, medlemmer af [[byråd]], medlemmer af andre partier (inklusive bl.a. det spanske socialistparti PSOE, det konservative ''Partido Popular'' og det konservative baskiske seperatistparti)
* [[Dommer]]e og [[advokat]]er
* Forretningsfolk
* Fængselsfunktionærer
* [[Filosof]]fer og [[intellektuel]]le
* Universitets[[professor]]er
* [[Journalist]]er
* Medlemmer af bestemte religiøse og sociale grupper
* Udenlandske
== Permanent våbenhvile ==
Linje 57:
Det politiske parti [[Batasuna]], der tidligere var kendt som [[Euskal Herritarrok]] og [[Herri Batasuna]] støtter ETAs målsætninger, og tager ikke direkte afstand fra ETAs metoder. Partiet får typisk omkring 10% af stemmerne i Baskerlandet.
Batasuna bliver af mange, inklusive de spanske domstole, betragtet som ETAs politiske fløj, selvom partiet selv nægter, at det forholder sig således. Det spanske parlament påbegyndte ulovliggørelsen af Batasuna i august 2002, et træk som mange fandt for voldsomt. Den spanske højesteret erklærede Batasuna ulovligt d. [[18. marts]] [[2003]], og fandt det bevist, at Batasuna havde mange kontakter til ETA og rent faktisk var en del af ETA. Batasuna blev derfor markeret som en terrororganisation af [[USA]] i maj 2003 og af alle [[EU]]-lande i juni 2003.
Alle spanske politikere, der ikke er tilknytet Batasuna og lignende politiske partier, skal have en permanent eksorte (livvagter eller politi), for at beskytte sig mod ETA. ETA har i 2005 udtalt, at de ikke længere vil angribe spanske politikere. Den spanske regering har dog taget afstand fra denne udtalelse og krævet, at ETA tager fuldstændig afstand fra brug af vold. Dette har ETA dog nægtet indtil videre.
Linje 80:
=== Under demokrati ===
ETA lavede deres første bilbombe-angreb i [[Madrid]] i september 1985, hvilket medførte et dødsfald og 16 sårede. I juli [[1986]] dræbte en anden bilbombe 12 medlemmer af ''[[Guardia Civil]]'' og sårede 50. I juli 1987 kom [[Hipercor]]-angrebet, et angreb i et storcenter i [[Barcelona]], der resulterede i 21 døde og 45 sårede. ETA hævdede, at det spanske politi var blevet advaret om Hipercor-angrebet, men ikke havde gjort noget for at evakuere centeret.
I en krig mod ETA blev den spanske antiterrorgruppe [[Grupos_Antiterroristas_de_Liberación|GAL]] (''Grupos Antiterroristas de Liberación'', "Antiterrorist befrielses-grupperne") aktiv. GAL foretog henrettelser, kidnapninger og tortur, ikke kun af ETA-medlemmer men også af civile, mange af hvilke man senere har fundet ud af ikke havde nogen tilknytning til ETA. I 1997 blev flere medlemmer af GAL dømt og fængslet; ikke bare almene soldater, men også politikere, blandt andet en tidligere indenrigsminister. Ingen tilfælde af aktioner af denne type er blevet bevist i retten udover aktioner i perioden 1986-87, selvom ETA-støtter jævnligt hævder, at de spanske sikkerhedsstyrker bryder menneskerettighederne og anvender tortur. Internationale organisationer, såsom [[Amnesty International]], har ved flere lejligheder støttet disse påstande.
Linje 86:
I 1986 blev ''Gesto por la Paz'', "Bevægelsen for Fred", stiftet. De begyndte at lave stille demonstrationer i Baskerlandet efter voldshandlinger, hvad enten voldshandlingerne var ETA- eller GAL-aktioner. Disse var de første systematiske demonstrationer mod terrorisme i Baskerlandet.
I [[1988]] underskrev alle baskiske partier (undtagen Herri Batasuna) en erklæring, der havde som hensigt at stoppe ETAs voldelige handlinger. Få uger senere erklærede ETA 60 dages "våbenhvile", en våbenhvile, der blev udvidet flere gange. Der forhandledes mellem den spanske regering og ETA samme år, men ingen enighed blev opnået, og ETA vendte tilbage til brugen af vold.
I denne periode havde den spanske regering en politik med at løslade dømte ETA-medlemmer, man mente oprigtigt havde taget afstand til voldshandlinger. Idet man hævdede, at disse folk ville "falde tilbage", hvis man løslod dem i Baskerlandet, omfordelte man ETA-fanger til fængsler udenfor Baskerlandet. Franco havde i øvrigt en tilsvarende politik. Dette medførte massive protester i Baskerlandet under slogannet ''"Euskal presoak - Euskal Herrira"'' (Baskiske fanger til Baskerlandet).
I [[1992]] blev ETAs tre topledere, den militære leder Francisco Mujika Garmendia ("Pakito), den politiske leder José Luis Alvarez Santacristina ("Txelis") og den logistiske leder José María Arregi Erostarbe ("Fiti") - der ofte blev kaldt "ETA-holdet" eller Artapalo-kollektivet - arresteret i den fransk-baskiske by [[Bidart]]. Dette medførte ændringer i ETAs ledelse. Efter to måneders våbenhvile tog ETA endnu mere yderliggående metoder i brug. Der blev kreeret såkaldte "Y-grupper", der bestod af mindreårige, der lavede forskellige former for gadekamp, såsom brandpåsættelse (af alt fra busser til affaldsspande) og brug af [[molotovcocktail]]s. Eksistensen af disse Y-grupper er dog ikke anerkendt af ETA, der mener, at dette er en undskyldning brugt af den spanske regering for at give mindreårige i baskerlandet lange fængselsstraffe for gadeaktioner.
I [[1995]] fremførte ETA atter et fredsforslag, kaldet Demokratisk Alternativ, der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnås gennem en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land. Den spanske regering forkastede dette forslag.
[[Terrorangrebet den 11. september 2001]] synes at have givet ETA et stort nederlag. Dette skyldes dels den mere vidtgående anti-terrorlovgivning, Spanien har indført, dels den øgede internationale koordination af indsats mod terrorisme, dels en nedgang i den internationale opbakning til ETA. I 2002 medførte den mere vidtgående "indsats mod terror", at man kunne forbyde både den baskisk nationalistiske ungdomsbevægelse [[Jarrai]] og partiet [[Herri Batasuna]] (der ofte omtales som "ETAs politiske arm", både i og udenfor Spanien). Flere ETA-aktioner er efter sigende efterfølgende blevet forpurret af spanske sikkerhedsstyrker. Således blev to ETA-medlemmer eksempelvis arresteret i 2003 efter at have lagt sprængstof i en togvogn i [[Madrid]].
| |||