Hypofyse: Forskelle mellem versioner

Udover neurohypofysen findes også adenohypofysen, den forreste del. Denne udgør ca 75% af den samlede størrelse og deles igen op i en ''pars distalis'' og ''pars tuberalis''. Førstnævnte er den virksomme del af adenohypofysen. ''Pars tuberalis'' er ikke påvist at have nogen endokrin funktion. Endelig findes en ''pars intermedia'', der kun menes at være aktiv i fostertilværelsen. (Se under fysiologi).

 

Af andre relationer kan nævnes kilebenshulen ''sinus sphenoidale'' lige under hypofyselejet. Denne er vigtig ved hypofysekirurgi hvor man benytter denne hule som adgangsvej (kilebenshulen er ligesom andre bihuler forbundet med næsen). Synsbanekrydsningen, ''chiasma opticum'', skal også nævnes. Denne ligger lige over hypofysen og desuden i nær relation til hypofysestilken og kan påvirkes ved hypofysetumorer. På hver side af hypofyselejet findes en ''sinus cavernosus'' (en slags vene i hjernen) hvori findes indlejret ''a. carotis interna'' og hjernenerverne ''nn. [[N. oculomotorius|oculomotorius]], trochlearis og abducens'' (alle tre styrer samtlige øjenmuskler) og desuden to af tre grene fra hjernenerven [[n. trigeminus]], nemlig ''nn. ophtalmicus og maxillaris'' (vigtige for følesansen i ansigt og en del af skalpen).

 

'''Blodforsyning''': Blodet til hypofysen kommer fra to sæt arterier, der begge kommer fra ''a. carotis interna''. Det drejer sig om ''aa. hypophysiales superiores'' og -''inferiores'' (de øvre og nedre hypofysearterier). Blodforsyningen er en smule afvigende fra andre organer; grunden hertil findes i kirtlens funktion og embryologi (se senere). ''Aa hypophysiales inf.'' forsyner hovedsageligt neurohypofysen og har her en dobbeltfunktion: Blodet skal både nære vævet, men også fungere som fraførende transportvej for de hormoner, der udskilles her.<br />

Anderledes er blodforsyningen i adenohypofysen, der hovedsageligt forsynes af de øvre hypofysearterier. Disse grener sig op i et kapillærnet omkring ''[[hypothalamus]]'''s ''eminentia mediana'', samler sig igen i en større samleåre (betegnet en portåre) for så igen at grene sig op i et kapillærnet omkring adenohypofysen hvorefter blodet forlader denne via vener. Blodet udfylder også her en dobbeltrolle, både nutritivt og som transportvej. Denne specielle udformning af blodforsyningen har sin forklaring i funktion og embryologi.

 

=== Mikroskopisk ===

 

== Embryologi ==

Neurohypofysen dannes som en udbulning på den ovenliggende hypothalamus (diencephalon) og kommer til at strække sig et stykke ned under denne som en slags stilk. Egentlig er denne stilk hul lidt af vejen ned så den mere for karakter af en tragt<ref>Den gamle videnskabsmand Galen mente, at hypofysen var en slags filter for cerebrospinalvæsken og at infundibulum derfor fungerede netop som en tragt.</ref> (deraf det latinske navn ''infundibulum'' = tragt). Neurohypofysen er således af neuroektodermal oprindelse.<br />

Adenohypofysen bliver først til som en udbulning i stomodeum (den primitive mundbugt). Denne vokser sig større og mister siden forbindelsen med munden hvorefter den lægger sig foran neurohypofysen og delvist omsvøber denne (pars tuberalis). Denne er således oprindeligt fra den respiratoriske slimhinde i loftet af det, der engang bliver næsen. Hermed kan nødvendigheden af den specielle blodforsyning delvist erkendes, men den fulde forklaring hører under fysiologien.