Thingbæk Kalkminer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m koordinater tilføjet / fjernet {{Geomærkning savnes}}
m Saltdiapir, tidligere kaldet salthorst.
Linje 3:
Retten til minedrift blev i [[1905]] købt af biledhuggeren [[Anders Bundgaard]], hvorefter der blev brudt kalk i ni år. Fra [[1933]] er minegangene blevet anvendt som udstillingslokaler for skulpturer. Her står bl.a. arbejder af Anders Bundgaard selv, bl.a. hans gipsmodeller til [[Cimbrertyren]] i Ålborg samt til [[Gefionspringvandet]] i København. Desuden kan ses arbejder af billedhuggerne [[C.J. Bonnesen]] og [[A.C. Laier]].
 
[[Fil:Kalkgruber.png|thumb|150px|left|SalthorstSaltdiapir skubber kalk op]]
Kalken er skubbet op til jordoverfladen ved en [[salthorst|saltdiapirs]]s bevægelser i undergrunden, på samme måde som det er sket ved [[Mønsted Kalkgruber]] og [[Daugbjerg Kalkgruber]].
 
Thingbæk kalkminer har som de andre kalkgruber i Nordjylland en stor fast overvintrende bestand af [[flagermus]]. Efterhånden som overvintringspladser for flagermus i naturen forsvinder bliver disse miner mere og mere vigtige for flagermusearternes overlevelse i [[Danmark]].