Jack the Ripper: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
E-Turner (diskussion | bidrag) +tekst |
E-Turner (diskussion | bidrag) →Baggrund: +tekst |
||
Linje 23:
==Baggrund==
I midten af 1900-tallet oplevede England en enorm indvandring af irske immigranter, som stærkt forøgede populationen af Englands store byer, såsom [[East End of London]]. Fra 1882 indvandrede også jødiske flygtninge fra [[Østeuropa]] og [[Zar-rusland]] og bosatte sig i samme område.<ref>Kershen, Anne J., "The Immigrant Community of Whitechapel at the Time of the Jack the Ripper Murders", in Werner, pp. 65–97; Vaughan, Laura, "Mapping the East End Labyrinth", in Werner, p. 225</ref> [[Whitechapel]]-sogn i London's East End blev grundet denne indvandring voldsomt overbefolket. Arbejde- og boligforholdene blev forværret og en betydelig økonomisk underklasse udviklede sig.<ref>[http://booth.lse.ac.uk/ ''Life and Labour of the People in London'' (London: Macmillan, 1902–1903)] (The [[Charles Booth (philanthropist)|Charles Booth]] on-line archive) retrieved {{Nowrap|5 August}} 2008</ref> Røverier, vold og alkoholmisbrug blev efterhånden normalt og den lokale fattigdom drev mange kvinder til prostitution. I oktober 1888 anslog Londons [[Metropolitan Police Service]], at der var omkring 1200 prostituerede og omkring 62 bordeller i Whitechapel.<ref>Evans and Skinner, ''Jack the Ripper: Letters from Hell'', p. 1; Police report dated {{Nowrap|25 October}} 1888, MEPO 3/141 ff. 158–163, quoted in Evans and Skinner, ''The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook'', p. 283; Fido, p. 82; Rumbelow, p. 12</ref> De økonomiske problemer blev snart efterfulgt af en stigning i skel mellem de sociale lag. Mellem 1886 og 1889 førte flere demonstrationer såsom [[Bloody Sunday]] til intervention fra politiets side og fortsatte offentlige uroligheder.<ref>Begg, ''Jack the Ripper: The Definitive History'', pp. 131–149; Evans and Rumbelow, pp. 38–42; Rumbelow, pp. 21–22</ref> Racisme, kriminalitet, sociale forstyrrelser og den fortsatte nedgang affødte offentlige opfattelser af at Whitechapel var et berygtet sted uden skyggen og eksistens af morale.<ref>Marriott, John, "The Imaginative Geography of the Whitechapel murders", in Werner, pp. 31–63</ref> I 1888 blev disse opfattelser kun forstærket, da en række af grufulde og groteske drab udført af "Jack the Ripper" udløste uforventet dækning i medierne.<ref>Haggard, Robert F. (1993), "Jack the Ripper As the Threat of Outcast London", ''Essays in History'', vol. 35, Corcoran Department of History at the University of Virginia</ref>
==Drab==
{{Main|Whitechapelmordene}}
[[File:Whitechapel Spitalfields 7 murders.JPG|thumb|left|300px|alt=Victorian map of London marked with seven dots within a few streets of each other|Lokationer for de første syv [[Whitechapelmordene|Whitechapelmord]] – [[Osborn Street]] (midten til højre), [[Martha Tabram#George Yard Building|George Yard]] (midten til venstre), [[Hanbury Street]] (øverst), [[Buck's Row]] (længst til højre), [[Berner Street]] (nederst til højre), [[Mitre Square]] (nederst til venstre) og [[Dorset Street, London|Dorset Street]] (mellem til venstre)]]
Grundet det store antal af angreb mod kvinder i East End gennem denne tid er det blevet usikkert, hvor mange af ofrene, der blev dræbt af den samme person.<ref>Woods and Baddeley, p. 20</ref> Elleve separate drab begået fra tidsrummet d. 3. april 1888 til 13. februar ble v inddraget i London [[Metropolitan Police Service]]s efterforskning og var alle kendt og inkluderet i politirapporter under navnet "[[Whitechapelmordene]]".<ref name="met">{{Citation |url=http://www.met.police.uk/history/ripper.htm|title=The Enduring Mystery of Jack the Ripper|publisher=London Metropolitan Police|accessdate={{Nowrap|31 January}} 2010}}</ref><ref>Cook, pp. 33–34; Evans and Skinner, ''The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook'', p. 3</ref> Der er forskellige meninger om, hvorvidt disse drab alle skulle tilknyttes den samme drabsmand, men i hvertfald fem af de elleve Whitechapel-mord, kendt som "de kanoniske fem", menes at være blevet begået af Ripper.<ref>Cook, p. 151</ref> Mange eksperter peger på de dybe sår i ofrenes halse, lemlæstelse af mave- og kønsorganerne, fjernelse af indre organer og voldsomme ansigtslemlæstelser som karakteristiske kendetegn for Jack the Ripper's ''[[modus operandi]]''.<ref name=keppel/> De to første sager i rapporten om Whitechapel-mordene, henholdsvis [[Emma Elizabeth Smith]] og [[Martha Tabram]], er ikke inkluderet i de kanoniske fem.<ref>Evans and Rumbelow, pp. 47–55</ref>
Smith blev berøvet og seksuelt overfaldet på Osborn Street, Whitechapel, den 3. april 1888. Et stumpt objekt var blevet implementeret i hendes skede, hvilket havde ødelagt hendes bughinde og altså skillevæggen mellem bughulen og de omkringliggende organer, såsom mavesækken og tarme. Dette gjorde, at hun udviklede [[bughindebetændelse]] og døde den efterfølgende dag på London Hospital.<ref>Begg, ''Jack the Ripper: The Definitive History'', pp. 27–28; Evans and Rumbelow, pp. 47–50; Evans and Skinner, ''The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook'', pp. 4–7</ref> Hun sagde, at hun var blevet overfaldet af to eller tre mænd, hvor en af de dem var en teenager.<ref>Begg, ''Jack the Ripper: The Definitive History'', p. 28; Evans and Skinner, ''The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook'', pp. 4–7</ref> Pressen koblede overfaldet til de senere drab, <ref>e.g. ''[[The Star (London)|The Star]]'', {{Nowrap|8 September}} 1888, quoted in Begg, ''Jack the Ripper: The Definitive History'', pp. 155–156 and Cook, p. 62</ref> men flere forfattere har konkluderet, at overfaldet var gruppeoverfald uden relation til Ripper-sagerne.<ref name=met/><ref name=odnb/><ref>Begg, ''Jack the Ripper: The Definitive History'', pp. 29–31; Evans and Rumbelow, pp. 47–50; Marriott, pp. 5–7</ref>
Tabram blev dræbt den 7. august 1888 efter at være blevet udat for 39 stiksår. Drabets grusomhed, manglen på et åbenlyst motiv og den nærliggende beliggenhed (George Yard, Whitechapel) og dato i forhold til de senere Ripper-mord gjorde, at politiet knyttede dem sammen.<ref>Evans and Rumbelow, pp. 51–55</ref> Dog adskiller overfaldet sig fra de kanoniske drab, da Tabram blev stukket i stedet for at få få halsen skåret op og maven skåret op. Mange af nutidens eksperter knytter ikke mordet til de senere drab grundet denne forskel i sårmønsteret.<ref>Evans and Rumbelow, pp. 51–55; Marriott, p. 13</ref>
De fem ofre var alle [[Prostitueret|prostituerede]]:
| |||