Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner

'''Bedřich Smetana''' ([[2. marts]] [[1824]] i [[Litomyšl]], [[Bøhmen]] -– [[12. maj]] [[1884]]) var en [[Tjekkiet|tjekkisk]] [[komponist]], der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev nøje forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes således i vid udstrækning i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin [[opera]] ''[[Den solgte brud]]'' og for den symfoniske cyklus ''[[Má vlast]]'' ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands [[historie]], [[legende]]r og landskab.

Den ældre Smetana var uuddannet, men havde naturlige anlæg for musik og var en kompetent violinist samt spillede i en [[strygekvartet]].<ref Name= Ottlov1>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (del 1).</ref> Bedřich blev introduceret til musik af sin far og i oktober 1830, i en alder af seks år, gav han sin første offentlige fremførelse. Ved en koncert afholdt i Litomyšls akademi spillede han et klaverarrangement af [[Daniel François Esprit Auber|Aubers]] [[ouverture]] til ''[[La muette de Portici]]''; han fik en henrykt modtagelse.<ref>Clapham (1972), s. 12.</ref><ref>Newmarch, s. 54.</ref> I 1831 flyttede familien til [[Jindrichuv Hradec]] i den sydlige del af Bøhmen -– den region, hvor [[Gustav Mahler]] en generation senere skulle vokse op.<ref name=" Steen694" /><ref name = Large5 /> Her gik Smetana i den lokale grundskole og senere på [[gymnasium|gymnasiet]]. Han studerede også [[violin]] og [[klaver]], opdagede værker af [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] og begyndte at komponere enkle stykker, hvoraf det ene, en dans (''Kvapiček'' eller "Lille galop"), er overleveret i skitseform.<ref name= Large5> Large, s. 5.</ref><ref name= Clap13>Clapham (1972), s. 13-14.</ref>

I de næste tre år studerede Smetana teori og komposition under Proksch og underviste Thuns børn i klaver. Værkerne, han komponerede i disse år, omfatter sange, danse, [[bagatel (musik)|bagateller]], [[impromptu]]er og en [[klaversonate]] i g-mol.<ref>Large, s. 29-35.</ref> I 1846 hørte Smetana koncerter i Prag med Berlioz og mødte efter al sandsynlighed den franske mester ved en reception arrangeret af Proksch.<ref Name= Clap19> Clapham (1972), s. 19.</ref> Hjemme hos grev Thun mødte han [[Robert Schumann|Robert]] og [[Clara Schumann]] og viste dem sin g-mol-sonate, men opnåede ikke deres anerkendelse af dette arbejde -– de mente at kunne spore Berlioz' indflydelse i det i alt for høj grad.<ref name= Ottlov1/> Imens blomstrede hans venskab med Kateřina. I juni 1847, da han forlod sin stilling i Thuns familie, anbefalede Smetana hende som sin efterfølger. Han tog derefter ud på en rundtur i det vestlige Bøhmen i håb om at etablere sig som koncertpianist.<ref>Large, s. 39.</ref>

I 1861 blev det meddelt, at et midlertidigt teater ville blive bygget i Prag som hjem for tjekkiske opera.<ref group="note">Den officielle titel for dette teater var "Det kongelige provinsielle tjekkiske teater" ({{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (Afsnit 4))</ref> Smetana så dette som en mulighed for at skrive operaer, der skulle afspejle den tjekkiske nationalkarakter, ligesom [[Mikhail Glinka]] havde portrætteret det russiske liv i sine operaer.<ref name= Schonberg77/> Smetana håbede at kunne komme i betragtning som dirigent på teatret, men stillingen gik til [[Jan Nepomuk Mayr]], tilsyneladende fordi en konservativ fraktion, der var ansvarlig for projektet, betragtede Smetana som en "farlig modernist", der var træl af avantgardekomponister som Liszt og Wagner.<ref name= Clap32> Clapham (1972), s. 32-33.</ref><ref>Large, s. 126.</ref> Smetana blev derpå opmærksom på en operakonkurrence, arrangeret af grev Jan von Harrach, som tilbød præmier på 600 gylden for de bedste komiske og historiske operaer baseret på tjekkisk kultur.<ref Name= Clap32/> Uden nogen model han kunne bruge som grundlag for sit arbejde -– tjekkisk opera eksisterede knap nok som genre -– måtte Smetana skabe sin egen stil. Han engagerede Karel Sabina, en kammerat fra barrikaderne i 1848, som sin librettist<ref name= Large140> Large, s. 140-143.</ref> og fik Sabinas tekst i februar 1862, en historie om en invasion af Bøhmen af [[Otto II, markgreve af Brandenburg|Otto Brandenburg]] i det 13. århundrede. I april 1863 forelagde han et partitur med titlen ''Brandenburgerne i Bøhmen''.<ref Name= Large140/><ref name= Ottlov4/>

Smetana frygtede at kunne blive skydeskive for de invaderende preussere som komponist til ''Brandenburgerne i Bøhmen'', der indedholdt overtoner af tysk militær aggression, så han rejste fra Prag, indtil fjendtlighederne ophørte.<ref Name=Large165/> Han vendte tilbage i september og opnåede næsten øjeblikkeligt, hvad han havde ønsket i mange år -– at blive udnævnt til chefdirigent for teatret; han fik en årlig løn på 1.200 gylden.<ref name=Clap34/> I mangel af en tjekkisk operakanon spillede Smetana i sin første sæson standardværker af [[Carl Maria von Weber|Weber]], Mozart, [[Gaetano Donizetti|Donizetti]], [[Gioachino Rossini|Rossini]] og Glinka og genopførte sin egen ''Den solgte brud''.<ref name=Large167/><ref name= Clap34> Clapham (1972), s. 34-36.</ref> Glinka-fortaleren [[Milij Balakirev]] mente dog, at Smetanas opførelse af Glinkas ''[[Livet for tsaren]]'' lod noget tilbage at ønske og udtrykte sig kraftigt herom. Dette forårsagede langvarig fjendtlighed mellem de to mænd.<ref Name= Clap34/><ref>Large, s. 209-210.</ref> Den 16. maj 1868 deltog Smetana som repræsentant for tjekkiske musikere i grundstensnedlæggelsen til et kommende nationalteater i Prag;<ref name="Newmarch, s. 69"/> han havde skrevet en ''Festouverture'' til lejligheden. Samme aften blev Smetanas tredje opera, ''[[Dalibor]]'', uropført på et andet teater i byen.<ref Name=Ottlov4/> Selv om den fik en god folkelig modtagelse, var kritikken mindre begejstret, og Smetana accepterede sin fiasko.<ref name= Large197> Large, s. 197.</ref> Denne opera blev snart grundlaget for en række angreb på Smetana og indsats for at få ham fjernet fra stillingen som dirigent.<ref Name=Clap34/>

De grundlæggende elementer, der indgik i Smetanas kunst, var ifølge Newmarch nationalisme, realisme og romantik.<ref Name= Newmarch90> Newmarch, s. 90-91.</ref> Et særligt træk ved al hans senere musik er dens beskrivende karakter -– alle hans store kompositioner, når der ses bort fra hans operaer, er skrevet til [[programmusik|programmer]], og mange er specielt selvbiografiske.<ref>Newmarch, s. 100-101.</ref> Liszt, Wagner og Berlioz -– de "progressive" -– påvirkede Smetana meget, mens man ofte har bagatelliseret betydningen af "traditionelle" komponister som [[Gioachino Rossini|Rossini]], [[Gaetano Donizetti|Donizetti]], [[Giuseppe Verdi|Verdi]] og [[Giacomo Meyerbeer|Meyerbeer]].<ref name= Tyrrell10> {{cite encyclopedia|last= Tyrrell|first= John|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (§ 10).</ref>