Versionen fra 24. jan. 2006, 19:25 redigér 83.88.183.124 (diskussion) mindre rettelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. maj 2006, 00:17 redigér fjern redigering R Overgaard (diskussion \| bidrag) 158 edits Tilføjelser vedr. fængslets hverdag. Slettet fangeoprør 1817 som var i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kbhvn. Gå til næste forskel →
Linje 3: Det handlede også om at få gang i byen igen, hvor meget stadig lå ubebygget hen efter den store brand i [[1726]]. Planen blev godkendt af Kongen i [[1739]], og der blev skrevet en grundig [[fundats]], der beskrev hvordan stedet tænktes drevet. Man havde først planlagt at genopbygge det brandskadede [[domhus]] til formålet, men man valgte at bygge nyt, på en grund nede ved søen. Også Nørrejyder der ikke kune betale deres bøder kunne indsættes. Ikke blot [[tinget]], men også præsterne kunne idømme [[tugthus]] - for umoralsk opførsel; Også børn der var ulydige over for deres forældre kunne indsættes! Folk der modtog [[fattighjælp]] i [[Viborg]] skulle arbejde der, men behøvede ikke at overnatte. I [[1743]] var presset på de kun få [[fængsel\|fængsler]] der da eksisterede, at man vedtog at jydske [[kriminel]]le skulle dømmes til Viborg tugthus. ▼ [[Fundats]]en bestemte, at fangerne skulle vækkes kl. 4 om morgenen, om vinteren dog først kl. 6. Aftenmåltidet skulle være forbi kl. 8. Arbejdsdagen startede med afsyngelse af en salme og om aftenen afsluttedes med en bøn. Om søndagen var fangerne forpligtet til at overvære [[gudstjeneste]]n som blev afholdt i kirkerummet på 1. salen. Mange adspredelser og fornøjelser var der ikke. Fundatsen bestemte at det var forbudt at ryge og drikke [[brændevin]], "uden de tider dertil vorder tilladt" og da kun i overværelse af [[fangefoged]]en. Ligeledes var [[kortspil]] ikke tilladt. Breve skulle læses af [[bogholder]]en. ▲I [[1743]] var presset på de kun få [[fængsel\|fængsler]] der da eksisterede så stor, at man vedtog at jydske [[kriminel]]le skulle dømmes til Viborg tugthus. ~~I [[1817]] gjorde fangerne oprør og foretog ildspåsættelse. 14 fanger flygtede, men de blev dog hurtigt fanget igen. De blev senere henrettet, og mange andre fik deres straffe forlænget.~~ Fra 1822 steg fangeantallet fra 143 til det toppede med 406 fanger i 1844. Det havde været nødvendigt at indkøbe en større hjørneejendom i Store Sct. Mikkelsgade 2, hvor der var kvindelige fanger. Endelig måtte man i 1843 foretage en udvidelse af de eksisterende bygninger. Fra [[1822]] var det officielle navn [[Viborg Tugt- og Forbedringshus]]. Line 20 ⟶ 26: ==Litteratur== * ''Viborg by og egn Før & Nu IV'' ISBN 87-986624-2-2 * ''Viborg Tugthus i 1700-årene'', Johan Hvidtfeldt, 1950

Viborg Tugthus: Forskelle mellem versioner