Marcus Antonius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer lv:Marks Antonijs |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''Marcus Antonius''' ([[83 f.Kr.]] – [[august]] [[30 f.Kr.]]) var en [[Romerriget|romersk]] politiker og general, medlem af det andet [[Triumvirat]]. Når vi i dag ved, at hans fødselsdag var 14.januar, skyldes det, at romerne senere erklærede dagen for ''nefastus'' (= ulykkesdag). <ref>Allan Klynne: ''Kleopatra'' (s. 318), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32314-1</ref> Han betragtede sig som efterkommer af Anton en søn af halvguden [[Herkules]] og var også høj og muskuløs. [[Cicero]] syntes, han lignede en bokser og slagter. <ref>Allan Klynne: ''Kleopatra'' (s. 161)</ref>
Han tilhørte en politisk indflydelsesrig plebejerfamilie og var en vigtig støtte for [[Julius Cæsar]] som militær leder og administrator. Ved mordet på Cæsar [[44 f.Kr.]] var Antonius hans med[[consul]] og tog straks ledelsen af [[popularer]]ne. Han vendte stemningen imod cæsarmorderne og sikrede popularernes indflydelse. Han blev udsat for voldsomme personlige angreb fra [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]], som beskyldte ham for at søge [[diktator]]magt.
Efter en kort uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere [[Augustus]]), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Lepidus]] og dannede det andet triumvirat [[43 f.Kr.]]. Sammen med dem stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen. Han menes at være ansvarlig for Ciceros død. Det var Antonius, som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med cæsarmorderne [[Brutus]] og [[Cassius]], som blev knust i slaget ved [[Filippi]] [[42 f.Kr.]]
| |||