Versionen fra 15. okt. 2012, 17:08 redigér 87.58.216.28 (diskussion) Jeg tilføjede oplysningen om Punnett Square ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. nov. 2012, 02:51 redigér fjern redigering Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Human male karyotpe.gif\|thumb~~\|300px~~\|Generne sidder på [[DNA]]-strengene i kromosomerne. Her er en mands ~~kromosomer~~[[kromosom]]er isoleret og fotograferet gennem mikroskop.]] '''Genetik''' er studiet af [[biologi]]sk arv og arvelighedens mekanismer.▼ [[Image:Karyotype.png\|thumb\|Illustration af de humane [[kromosom]]er indeholdende den [[diploid]]e [[arvemasse]]. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres [[centromer]]. [[Mitochondrie]]-genomet er ikke medtaget]] [[Gen]]erne er den [[biologi]]ske arv. Generne befinder sig på [[kromosom]]erne og består af information kodet i [[DNA]]. Mennesket har normalt 46 [[kromosom]]er, heraf 2 ''kønskromosomer'', samt 22 par [[homologe kromosomer\|homologe]] ''[[autosom]]er''. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX. ▼ ▲'''Genetik''' er studiet af [[biologi]]sk arv og arvelighedens mekanismer. ▲[[Gen]]erne er den [[biologi]]ske arv. Generne befinder sig på [[kromosom]]erne og består af information kodet i [[DNA]]. Mennesket har normalt 46 [[kromosom]]er, heraf 2 ''kønskromosomer'', samt 22 par [[homologe kromosomer\|homologe]] ''[[autosom]]er''. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX. ~~[[Meiose]] er kønscelledeling i f.eks. [[sædcelle]]r og [[ægcelle]]r~~ Summen af eten ~~menneskes~~organismes genetiske information/arv kaldes ~~''genotype''~~genotypen, arvemassen eller [[genom]]et. Summen af de fysiske karakteristika kaldes [[fænotype]]. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager. Menneskets komplette [[genom]] kendes i stor detalje - det består af sekvenser af ialt 3,2 milliarder [[DNA\|DNA-basepar]]. Generelt kendes geners funktion også i stor detalje og forklares biokemisk, jvf. [[proteinsyntese]]. Nogle gener er ''recessive'', mens andre er ''dominante''. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. [[Foster]]et har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå [[øjne]]. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Det betyder således, at hvis den ene forælder har genotypen Bb og den anden forælder har genotypen bb, så vil sandsynligheden for, at man får et barn med brune øjne være 50%. Hvis den ene forælder derimod har genotypen BB, så vil der være 100% chance for at afkommet har brune øjne. Ligeledes hvis begge forældre har genotypen Bb, så vil det medføre 75% chance for at børnene i næste generation har brune øjne. Det kan anskueliggøres ud fra et Punnett Square diagram. XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. [[farveblindhed]]. Dette anlæg er recessivt, hvormed det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et. Line 16 ⟶ 17: Både human og almen genetik er følelsesladede emner med politiske og [[etik\|etiske]] implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og [[mennesket]]s [[krop (biologi)\|krop]]. En ~~'''~~genetiker~~'''~~ er én, der arbejder inden for [[arvelighed]]sforskning. Genetikere søger bl.a. at fastslå, præcis hvilke dele af arvemassen det er, som Line 26 ⟶ 27: ==Se også== * [[Allel]] * [[Genetisk modificeret organisme]] * [[Gensplejsning]]

Genetik: Forskelle mellem versioner