Johan Arnoldt: Forskelle mellem versioner

Forældrene hed Hans Arnoldt, landsdommer i [[Lindenau]] i Sachsen, og Anna [[Leschly|Leschely]], i hvis hus han opdroges, til han havde fyldt sit 10. år, da han blev anbefalet til den svenske [[feltmarskal]] [[Carl Gustaf Wrangel]], hvorpå han, da [[Den Polsk-Svenske Krig 1655-1660|krigen]] mod [[Polen]] udbrød, blev ansat som [[fændrik]] ved det kgl. svenske livregiment og var med i flere bataljer, hvoriblandt det store tre dages slag ved [[Warschau]] i juli [[1656]]. Med [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl Gustavs]] tropper kom han derpå gennem [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Jylland]] til [[Fyn]], hvor han blev fanget i [[Slaget ved Nyborg|slaget]] ved [[Nyborg]] [[14. november]] [[1659]]. Efter [[Freden i København|fredens]] slutning [[1660]] gik han i dansk tjeneste, hvor han vandt [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]s yndest, og ansattes først som [[løjtnant]] og siden som regimentskvartermester ved dennes [[infanteri]]regiment og, da dette reduceredes, nogen tid ved feltmarskal [[Paul Würtz]]' [[kavaleri]]regiment, men da Gyldenløves dragonregiment i [[Norge]] oprettedes, blev han i april [[1667]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved samme, hvorved han [[1671]] avancerede til [[major]] og [[1675]] til [[oberstløjtnant]]. Han deltog med dygtighed i [[Den Skånske Krig|krigen]] mod Sverige (1675-[[1979|79]]) og var med ved belejringen af [[Båhus]] og aktionen ved [[Oddevald]]. [[1677]] blev han [[oberst]] ved det Akershusiske nationale Infanteriregiment og forflyttedes [[1681]] i samme egenskab til det Vesterlenske Regiment, hvor han [[1693]] blev [[brigader]] og [[1699]] [[generalmajor]]. Han døde 5. juni 1709 på BorrestadBorgestad gård i daværende Gjerpen Sogn.