Kristianopel: Forskelle mellem versioner

'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[AvaskärAvskær]]. Stadsprivilegierne ([[købstadsrettigheder]]) fra AvaskärAvskær og den nærliggende stad[[Lyckeby]]s [[Lykåkøbstadsrettigheder|Købstadspriviligier]] blev i 1600 overførteoverført til den nye stadby, som i begyndelsen af de danske kaldtes ''Styr-Kalmar'', da den var anlagt modfor at kontrollere fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel ([[græsk (sprog)|græsk]] for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i [[Kalmarsund]], hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner[[bastion]]er og volde[[vold]]e.

Kristianopel var i dansketiden sæde for [[lensmand]]en til [[Kristianopel Len]], som indtil 1601 kaldtes '''[[Lykå Len]]'''.

Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, stadenbyen lagdes i aske og kirken nedrevetrevet ned. En ny kirke, [[Den Hellige Trefoldighedskirke, Kristianopel|Den Hellige Trefoldighedskirke]], blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes stadenbyen atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.

Kristianopels betydning som grænsebefæstning mindskedevar efter,udspillet atefter Blekinge ved [[freden i Roskilde]] blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets [[befæstning]]er. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".

I 1676 førtes imidlertid bestykningen imidlertid til [[Karlshamn]]. Den 25. september samme år besattesindtog deten afstyrke svenskerneunder forladteobersteløjtnant Kristianopel af en[[Lützow]] fra den danske flåde landsatKristianopel, styrkeder undervar obersteløjtnantforlaft [[Lützow]],af svenskerne. somDanskerne begyndte at istandsætte de halvt raseredenedrevne fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af [[snaphane]]rnes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudtenedbrudt, og borgerne beordredes til at flytte til andre[[Ronneby]], steder[[Växjö]] og Karlshamn, samtidigt mistede byen atter sine købstadprivilegier. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage. Befolkningen flyttedes til [[Ronneby]], [[Växjö]] og [[Karlshamn]]. Staden mistede atter sine købstadprivilegier.

I historien er den bekendtkendt affra Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter [[Brömsebrofreden]] måtte nedsætte [[Sundtolden]] til omkring en fjerdedel for desvenskernes svenskes forbundsfællerforbundsfælle, hollænderne.

==Eksterne linksSe også ==