Johan Heinrich Georg Irminger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Danskere i 1800-tallet ved hjælp af Hotcat
Linje 1:
{{flertydigperson|Johan Irminger}}
{{sprog}}
'''Johan Heinrich Georg Irminger''' ([[2. marts]] [[1798]] i [[Wilster]] – [[30. januar]] [[1854]] i [[Sachsenberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[officer]], broder til [[Carl Irminger]], fader til [[Valdemar Irminger]].
 
Irminger blev [[1813]] [[sekondløjtnant]], [[1824]] [[premierløjtnant]] og [[1832]] [[kaptajn]] i [[Dronningens Livregiment]]. Han
var en fremragende officer og vandt [[Frederik VI]]’s gunst ved sin store interesse for [[gymnastik]] og [[våben]]øvelser, hvis betydning han
fremhævede i flere afhandlinger. [[Christian VIII]] tog ham [[1840]] til [[adjutant]], og han blev derved medlem af [[hærlov]]kommissionen af samme år. I [[1846]] [[udnævnelse|udnævntes]] han med forbigåelsen af mange formænd til [[major]] og vedblev [[1848]] at være adjutant hos [[Frederik VII]], som gjorde ham til [[kammerherre]], major i [[generalstaben]] og [[stabschef]] ved generalkommandoen i [[Nørrejylland]] og [[Fyn]]. E
 
Efter [[Dybbøl-slaget overtog Irminger kommandoen over [[12. lette bataljon]], blev derpå [[oberstløjtnant]] og rykkede [[1849]] i felten
fter Dybbøl-Slaget overtog Irminger
under [[Olaf Rye|general Rye]], der dog var misfornøjet med hans kommando, som han måtte afgive. Han beordredes da til at organisere [[2. forstærkningsjægerkorps]], hvis chef han blev i maj, og som udmærkede sig under [[Fredericias forsvar]]. Efter Ryes fald blev han chef for [[5. brigade]] og kommanderede [[1850]], udnævnt til [[oberst]], [[6. infanteribrigade]], der såvel ved [[Helligbæk]] som ved [[Isted]] førtes med stor bravour og fremragende dygtighed, hvorefter han fik [[kommandørkorset af Dannebrog]]. Som kommandør over hærens højre fløj i [[Marsklandet]] var han mindre heldig, og det var egentlig imod hans ordre, at den ham underlagte [[Helgesen]] holdt stillingen ved [[Frederiksstad]]. Efterårsfelttoget nedbrød hans sundhed, og han fik da befalingen over [[2. infanteribrigade]]; men sygdom nødsagede ham [[1852]] til at afgive kommandoen, og året efter tog han sin [[afsked]].
Kommandoen over 12. lette Bataillon, blev
derpaa Oberstløjtnant og rykkede 1849 i Felten
under General Rye, der dog var misfornøjet
med hans Kommando, som han maatte afgive.
Han beordredes da til at organisere 2.
Forstærkningsjægerkorps, hvis Chef han blev i Maj,
og som udmærkede sig under Fredericias
Forsvar. Efter Rye’s Fald blev han Chef for 5.
Brigade og kommanderede 1850, udnævnt til
Oberst, 6. Infanteribrigade, der saavel ved
Helligbæk som ved Isted førtes med stor
Bravour og fremragende Dygtighed, hvorefter han
fik Kommandørkorset af Dannebrog. Som
Kommandør over Hærens højre Fløj i Marsklandet
var han mindre heldig, og det var egl. imod
hans Ordre, at den ham underlagte Helgesen
holdt Stillingen ved Frederiksstad.
Efteraarsfelttoget nedbrød hans Sundhed, og han fik da
Befalingen over 2. Infanteribrigade; men
Sygdom nødsagede ham 1852 til at afgive
Kommandoen, og Aaret efter tog han sin Afsked.
 
== Kilder ==
Line 41 ⟶ 20:
[[Kategori:Salmonsens]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
 
[[sv:Johan Heinrich Georg Irminger]]