Etos: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
{{eftersyn}}
redigeret på baggrund af faglig viden~~~~ditte maria
Linje 1:
Andre gange stavet "ethos" på dansk, dog mest af fagfolk.
{{eftersyn}}
 
Etos er et retorisk fagbegreb, der dækker over den troværdighed en [[retor]] har over for sit publikum. Etos udgør, sammen med [[logos]] og [[patos]], de tre appelformer, der stammer fra [[Aristoteles]].
 
==Etymologi==
'''Etos''' er et af de fundamentale karaktertræk ved den moralske grundindstilling i en [[kultur]].
Ordet ethos stammer fra græsk hvor der er to former, nemlig ḗthos som betyder karakter, og éthos som kan oversættes med skik eller vane. Disse to former giver et godt billede af de problemer vi stadig har med at få indkredset hvad begrebet ethos dækker over – med første betydning kan vi definere det som et menneskes karakter, men med anden betydning får vi angivet at begrebet er socialt, at det er bestemt af kulturen. Når man prøver at indkredse hvilke egenskaber der har betydning for etos, kan man derfor ikke ukritisk overføre undersøgelser mellem forskellige tider og samfundstyper. Og selv inden for samme tid og samfund vil skikke og vaner give forskellige billeder af etos i forskellige (sub)kulturer. I retorikken defineres etos på to måder: enten som en tillid fra tilhøreren til taleren som findes i talesituationen, eller som en tillid fra tilhøreren til taleren opbygget gennem handlinger både før og under talesituationen.
 
Etos er den opfattelse andre har af os, modsat [[image]], som er den opfattelse vi ønsker andre skal have af os.
 
==Etablering af etos==
Troværdighed bedømmes ud fra fire former for etos:
Igennem tiden har etos været, og er stadig, ét af de mest undersøgte retoriske elementer. Derfor er der også mange bud på, hvordan man etablerer etos. I følge [[Aristoteles]], der er fader til begrebet, etablerer man etos gennem tre dyder, nemlig phronesis - at retor er kompetent/besidder klogskab, aréte - at retor er et godt moralsk menneske og eunoia - at retor viser velvilje over for sit publikum, hvorimod danske [[Klaus Kjøller]] opstiller fire dyder, nemlig ærlighed, idealisme, identitet og kompetence. Af disse lader han de tre første gå ind under den samlede betegnelse troværdighed. Hermed ligner fremstillingen en reduceret version af [[Aristoteles]] ved at medtage phrónesis og areté, men lige netop idealismedyden gør det lidt anderledes. Den dækker nemlig både karaktertræk fra areté og eunoía, i og med at den medtager både talerens generelle uselviskhed og velvilje over for den specifikke modtager. Også identitetsdyden nuancerer [[Aristoteles]]’ fremstilling ved at udspecificere at det drejer sig om stabilitet i talerens holdninger.
*Tekstuel etos, som er modtagers opfattelse af afsender udledt fra den enkelte ytring.
*Intertekstuel etos, som angår forholdet mellem flere ytringer.
*Eksemplarisk etos, er forholdet mellem ord og handling.
*Rituel etos, som afsender opbygger hos modtageren ved at skabe og bekræfte identifikation og samhørighed mellem brugerne.
 
Etos er sammen med [[logos]] og [[patos]] en af [[appelformerne]] i [[Aristoteles]]' retorik. Etos lægger vægt på de følelser, man sender af sted, og som kan styrke tilliden hos tilhørerne.
 
Filosoffen [[Kenneth Burke]], en af det 20. århundredes fremtrædende retorikere, fremhævede i øvrigt i forbindelse med etos, at der burde lægges vægt på begrebet "identifikation", da modtagere forsøger at identificere sig med afsender. Identifikationen kan ifølge Burke ske på tre måder<ref>Hoff-Clausen (2008), s. 42</ref>:
* Påpegning af fælles sympatier
* Påpegning af fælles antipatier
* Skabe identifikation på et ubevidst niveau gennem genkendelige former
 
== Litteratur ==
* Aristoteles (1983): "Retorik", Museum Tusculanum Forlag
# Elisabeth Hoff-Clausen: "Online Ethos" (2008), Narayana Press, Gylling; ISBN 978-87-593-1409-8
* Elisabeth Hoff-Clausen (2008): "Online Ethos", Samfundslitteratur
 
* Klaus Kjøller (1996): "Manipulation - en håndbog", Borgen
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Retorik]]
 
{{stub}}
 
[[ca:Ethos]]