Ignaz Moscheles: Forskelle mellem versioner

Blandt disse skal nævnes [[klaverkoncert]]erne (særlig G-Mol, C-Dur og ''Concert pathétique''), ''Sénate mélancolique'', ''Allegri di bravura'' op. 51 og navnlig de fortræffelige [[etude]]r, op. 70 og ''Characteristische Studien'', op. 95. Det sidste med [[Robert Schumann|Schumanns]]s klavermusik beslægtede værk er Moscheles betydeligste og udtryk for hans med årene mere og mere øjensynlige stræben bort fra det tomt virtuose hen mod det poetisk udtryksfulde. Moscheles klaverspil udmærkede sig ved energi og lidenskab, ved et rigt afskygget anslag og ved en, dengang ny, hyppig og velberegnet [[pedal]]brug. Han var den første, der gav klaversoiréer uden [[orkester]] (men dog med [[sang]]lig bistand). Moscheles har efterladt en art [[selvbiografi]] i [[breve]] og [[dagbøger]], udgivet af hans enke under titlen: ''Aus Moscheles Leben'', 2 bind.