Camera obscura: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

Princippet bag Camera Obscura var kendt af [[Aristoteles]] (384-332 f.Kr.) og beskrevet i hans ([[Apokryfe skrifter|apokryfe]]) ''[[Problemata physica]]''. Ligeledes syntes [[Euklid]]s beskrivelser af optik (c.300 f.Kr.) at påkræve at han havde haft adgang til et camera obscura for at demonstrere at lys følger en lige linje. Og en del senere beskrev [[Theon af Alexandria]] (c.335-405) også princippet med camera obscura. Senere konstruerede den arabiske videnskabsmand [[Al-Haitham|Alhazen]] et hulkamera i [[980]]. I slutningen af det [[13. århundrede]] blev camera obscura anvendt af europæiske [[astronom]]er til at studere [[solplet]]ter og [[solformørkelse]]r med, således at de ikke skulle kigge direkte på solen med det blotte øje. [[Roger Bacon]] (1214–1292/4) byggede det første solobservatorium konstrueret efter principperne omkring et camera obscura. Det tidligste eksempel på en illustration af et sådant solobservatorium findes i ''De Radio astronomico et geometrico liber'' (1545) af hollænderen [[R.G.Frisius]]. [[Girolamo Cardano]] er den første, der foreslår lysåbningen i et camera obscura udstyret med en bikonveks linse – i ''De subtilitate libri'' (1550). Betegnelsen "camera obscura" blev første gang anvendt af den tyske astronom [[Johannes Kepler]] i [[1604]]. I [[1658]] beskriver [[Thomas Browne]] brugen af camera obscura kombineret med optiske linser i skriftet ''The Garden of Cyrus''. I [[1685]] beskriver [[Johann Zahn]] i ''Oculus Artificialis Teledioptricus Sive Telescopium'' camera obscura med mange diagrammer og illustrationer.