Bruger:Gevin/Sandkasse: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Blokboek, Biblia pauperum.jpg|thumb|Side fra en ''Biblia pauperum'', «fattigmandsbibelde fattiges bibel», i form af en [[blokkbog]] trykt [[1460]]–[[1470]]. Bogen er sat sammen af enkeltbladstryk udført i blokktryk, det vil sige billedtryk hvor hele bogsiden er skåret uuud i etét stykke.]]

'''Biblia Pauperum''' ([[latin]] for ''"de fattiges [[Bibel]]"'') eller billedbibler var [[blokbog|blokbøger]], der var meget udbredte i det [[14. århundrede|14.]]-[[15. århundrede]]. De blev anvendt af prædikanter til at formidle [[bibel]]historier fra [[Det Gamle Testamente]] og [[Det Nye TestamenterTestamente]] til befolkninger, der ikke kunne læse.

Opfindelsen af Biblia Pauperum tilskrives i nogle kilder [[Ansgar]]. For dette taler fundet af en håndskrevet note på en fattigbibel i [[Hannover]] samt tiloversblevne billeder i Katedralen i [[Bremen]]. Betegnelsen "de fattiges bibelfattigmandsbibel" (''[[Tysk (sprog)|tysk]]: Armenbibel'') for denne fremstilling af bibelen forekommer dog første gang i et biblioteksregister i [[Wolfsbüttel]].<ref>[http://www.newadvent.org/cathen/02547a.htm New Advent, Catholic Encyclopedia</ref>. Andre kilder konstaterer, at de tidligste Biblia Pauperum stammer fra sydtyskland fra omkring 1200-tallet.<ref>[http://web.ibt.ku.dk/teol/pauperum/pauper.htm Knud Banning: ''Biblia Pauperum – billedbibelen fra middelalderen'', Indledning</ref>

De fattiges bibelFattigmandsbiblen var oprindelig håndskrevne [[manuskript]]er illusteret med [[tegning]]er. Nogle af bøgerne blev kopieret i samtiden, og der opstod forskellige typer. Fælles for dem alle var, at billeder og tekst for hvert tema blev samlet på én side. Fra omkring 1450 begyndte man at udskære hver side med tekst og billeder i tre blokke og trykke bøger ved at bruge disse [[træsnit]] som [[stempel]] på [[papir]] eller [[pergament]] (tynde preparerede dyreskind). Papiret blev trykt på den ene side, og det blev herefter limet med de tomme bagsider mod hinanden og derefter indbundet. Enkelte gange blev billederne håndkoloreret efterfølgende. De fleste af blokbøgerne havde 40 sider. Enkelte bøger fra omkring 1500 kunne have 50 sider. Biblia Pauperum var også blandt de første bøger, som blev trykt med flytbare typer. Således blev der trykt Biblia Pauperum i [[Bamberg]] omkring 1462 af [[Albrecht Pfister]]; der var omkring atten [[inkunabel|inkunable]] udgaver.

BiblieBiblia Pauperum blev ofte anvendt af [[tiggermunk]]ene i deres prædiker. Præsteskabet benyttede sandsynligvis de simpleste udgaver som pædagogisk hjælpemiddel for dem der ikke kunne læse, som dengang var de fleste i samfundet. Før [[reformationen]] var Biblia Pauperum også et vigtigt grundlag for prædiketeksterne. Bøgerne har også spillet en rolle for motivvalget i [[kirkekunst]]en i middelalderen.

Udtrykket Biblia Pauperum bruges fejlagtigt om [[middelalder]]ens bibelske scener på [[altr]]e, om [[Kirke (bygning)|kirkernes]] [[fresko]]- eller kalkmalerier og om miniaturer i illuminerede [[tidebøger]] (''livres d'heures''). Imidlertid har illustrationer fra Biblia Pauperum tjent som inspiration for kalkmalerier (f.eks. [[Bellinge Kirke]] på [[Fyn]] eller billedskærerarbejderne på korstolene fra 1420 i [[Roskilde Domkirke]]<ref>[http://web.ibt.ku.dk/teol/pauperum/pauper.htm Knud Banning: ''Biblia Pauperum – billedbibelen fra middelalderen'', Indledning</ref>

Som regel er en side i en Biblia Pauperum opdelt i ni dele: I midten (1) bliver der enten fremstillet en scene fra [[Jesus Kristus|Jesus Kristi]] liv, der beretter om fødslen, barndommen, hans offentlige virke eller Jesu lidelser, eller fra begyndelsen af [[kristendom]]mens begyndelse og [[apokalyptisk|apokalypsen]].

* [http://www.teol.ku.dk/akh/Pauperum/Pauper.htm Biblia Pauperum] – online udgave af bogen nævnt''Biblia underPauperum litteratur– billedbibelen fra middelalderen'' &nbsp; – &nbsp; [http://www.amasis.com/biblia/ The Internet Biblia Pauperum]