Hættemåge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Trade, fjerner ændringer fra Gammayamma (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 30:
Hættemågen er 38 centimeter fra [[næb]] til halespids og dermed en lille måge. Den ånder gennem næseborene, der sidder lige ved roden af næbbet. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvis startende fra slutningen af februar. Kroppen er lys grå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid.
Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt.
Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle. Ternen kan ligne den lidt, men ternen har en sort hætte, og er slankere.
[[Fil:Lachmöwe (Larus ridibundus) 4.jpg|thumb|left|250px|Hættemåge i vinterdragt - bemærk at den sorte hættte er erstattet af en sort plet ved øret.]]
== Fødevalg ==
Hættemågen lever af [[insekt]]er, småfisk, [[ådsel|ådsler]], [[orm]]e, [[snegl]]e, [[musling]]er og affald. Den spiser [[fisk]] og den fanger dem ved først at kigge ned i vandet for at få øje på fiskene, så flyver den lige i overfladen, når den får øje på en fisk, flyver den lidt op i luften og tager "tilløb". Til sidst styrtdykker den ned i vandet. Den fanger for det meste noget i første forsøg, for den har en god [[teknik]].
Linje 49:
Bestanden i Danmark blev i [[1960'erne]] opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).
Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod [[rovdyr]], de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker er nu en meget sjælden dansk ynglefugl. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland.
Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af deres produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.
En anden trussel mod hættemågen kan være [[rotte]]r. Rotterne spiser [[æg]]gene og de små unger. De kan endvidere også bide de voksne fugle ihjel.
Hættemågen er totalfredet i Danmark.
== Kilder/Henvisninger ==
* Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
* Lexopen
{{commons_left|Larus ridibundus}}
| |||