|
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale liberale borgere og godsejere.
* 1848 – Slesvig-holstenerne kræver en fri forfatning for Slesvig og Holsten og sender en delegation til Frederik d. 7. Kongen (i praksis det nyudnævnte martsministerium) afviser deres krav om, at Slesvig og Holsten skal have en fælles fri forfatning, og at Slesvig, der i modsætning til Holsten ikke er medlem af Det Tyske Forbund, skal have lov til at indtræde i dette. Det er regeringens hensigt, at den fri forfatning, der skal sættes i kraft, både skal gælde for Kongeriget og Slesvig, medens holstenerne selv må bestemme, hvordan deres forfatning og tilknytning til Det Danske Monarki skal være.
* Tyske slesvig-holstenere gør oprør og starter den [[første slesvigske krig]] den 24. marts: en borgerkrig mellem den danske stat og oprørske tyske slesvig-holstenerne, som. PreusenPreussen blander sig i borgerkrigen ved at sende tropper af sted, der støtter oprørerne. Derved bidrager det til, at krigens karakter af borgerkrig tilsløres. Krigen svinger i styrkeintensitet, og efter tre år går Danmark sejrende ud af krigen med støtte fra England, Frankrig og Rusland, der ikke gerne ser et større og mere magtfuldt Tyskland.
* Det aftales, at Slesvig-Holsten forbliver under den danske konge, og at Slesvig ikke må knyttes tættere til Kongeriget end Holsten.
* Kongen ønsker at fuldførevidereføre "helstaten", Danmark, Slesvig og Holsten, under ét. Andre er fortalere for [[Ejderpolitikken]], som går ud på at inkorporere Slesvig i Kongeriget og lade Holsten selv afgøre, om det fortsat vil være en del af Det Danske Monarki. I de regeringer, der efterfølger Martsministeriet, er der dog også fortalere for en deling af Slesvig (kultusminister N.J. Madvig og minister uden portefølgeportefølje teologen H.N. Clausen), således at den sydlige helt overvejende tyske del af Slesvig sammen med Holsten udskilles af Monarkiet. Disse tanker bliver dog ikke realiseret, blandt andet fordi der hverken er tilslutning til dem i Slesvig og Holsten eller blandt udenlandske magter som Østrig, Preussen og Rusland, hvortil kommer, at mange danske politikere som de konservative helstatspolitikere og en del nationalliberale heller ikke går ind for dem. Også kongen Frederik 7. er imod delingstanken.
* 1863 – Junigrundloven, der i 1855 er blevet indskrænket til kun at gælde for kongerigske forhold, suppleres med en fællesforfatning for Kongeriget og Slesvig, kaldet Novemberforfatningen. Det er et brud på aftalerne af 1851 og 52, for skønt Slesvig ikke er blevet inkorporeret i Kongeriget, er det dog blevet knyttet nærmere til Kongeriget, end Holsten er. Slesvig-holstenerne protesterer.
* 1864 – Preussen og Østrig indleder en krig mod Danmark, den anden slesvigske krig, og de tre stormagter, som tidligere hjalp Danmark, ønsker ikke at hjælpe længere. Danmark taber krigen og mister Slesvig, Holsten og Lauenborg. Sidstnævnte fik Danmark som erstatning, da det mistede Norge i 1814.
* Med krigen falder Danmarksden danske nations selvværd, for Danmark går fra at være en mellemstor stat til at være en lille, ubetydelig småstat. DetDen har mistet 40 % af voressit territorium.
* Nu er Danmark nødt til at satse på den danske jord og begynder at opdyrke de jyske heder. Efter krigen går Danmarks grænser ved Kongeåen, lige syd for Kolding.
* 1866 – AdelenGodsejerne, af hvilke nogle er adelige, mener, at det var en stor fejl at lade almindelige bønder få stemmeret, da de har kostet Danmark store landområder. Grundloven ændres. ogSkønt giverden hermedalmindelige 27valgret medlemmertil Landstinget bevares, udhules den, fordi den kun kommer til at gælde for 27 af Landstingetpladserne; toyderligere stemmer.27 Devælges eraf de formuendevelbjergede godsejere.på Iland øvrigtog vælgerog i by, medens kongen - i praksis den siddende regering - udpeger de sidste 12 mændmedlemmer tilaf Landstingetlandstinget.
* Denne ulige valgret varer fra 1866 til 1915.
* 1872 – I Folketinget sidder bønderne med et flertal, men i Landstinget sidder godsejerne og de nationalliberale med flertal. Det skaber store problemer, da ingen kan blive enige. Da kongen selv nedsatteudnævner regeringen, er bønderne utilfredse: kongen vælger højreorienterede ministre. Bønderne mener, at Folketinget er over Landstinget, og at kongen skal vælge sineen ministreregering, frader Folketingetnyder Folketingets tillid. DetKampen om folketingsparlamentarismens anerkendelse kaldes forfatningskampen,; derden slutter i 1894. Men kongen går dog først med til at udnævne en regering, som Folketinget har tillid til i 1901. Det betegnes normalt som systemskiftet, fordi det i praksis markerer, at folketingsparlamentarismen blev forfatningsskik i Danmark
== Udformningen af konstitutionelt monarki i Danmark ==
|
