Frederiksberg Allé: Forskelle mellem versioner

Frederiksberg Alle (''Kongevejen'' eller ''Den nye Kongevej'') blev anlagt i årene [[1700]]-[[1704|04]] som forbindelsesvej mellem [[København]] og ''Prinsens Gård'', der lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel, med [[Paris|parisisk]] inspiration. Indtil [[1765]] gik Alleenalleen kun fra Slottetslottet til Sankt Thomas Plads, men herefter blev den forlænget mod øst til [[Vesterbrogade]]. I [[1785]] blev der opført en stor [[Jernporten (København)|jernport]] med en låge, hvor Alleenalleen munder ud i Vesterbrogade.

Frederiksberg Alle var forbeholdt kongen og hoffet, og kun de, og senere udvalgte grundejere, havde nøgler til porten og måtte køre på Alleenalleen. I [[1833]] blev privat kørsel dog tilladt. I [[1862]] blev porten nedtaget og kan i dag ses som indgang til [[Søndermarken]] på hjørnet af [[Pile Alle]] og [[Roskildevej]]. I [[1867]] overtog [[Frederiksberg Kommune]] alleen.

Der opstod i årene efter [[1780]] en række landsteder nord for Alleenalleen: ''Sommerro'', ''Vennersly'', ''Sommerlyst'' (hvis hovedbygning fra [[1850'erne]] i dag er Aveny-T), ''Sans Souci'' og ''Alleenberg''. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring [[1900]]. På sydsiden lå bl.a. forfatteren [[Carit Etlar]]s villa (den nuværende Carit Etlars Vej går gennem, hvor villaens have lå).

Alléenberg og Sommerlyst tæt ved [[Allegade (Frederiksberg)|Allegade]] var populære udflugtsmål igennem [[1800-tallet]]. [[Tivoli]]s grundlægger [[Georg Carstensen]] etablerede på Alleenalleen i [[1857]] forlystelsesstedet ''Alhambra'', der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 personer.