Iaijutsu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 51:
Iaijutsu trænes som solo øvelser (''tandoku renshu'') med udgangspunkt i forskellige kropspositioner. Den klassiske [[samurai]] foretrak to kropspositioner forud for ''nukitsuke'' (trække katana fra saya). Den ene stilling er ''iai-goshi'' (hugsiddende), mens den anden stilling er ''tachi-ai'' (stående stilling). Stillinger så som ''tate-hiza'' (form for siddende stilling) og ''seiza'' (knæsiddende stilling) blev betragtet som 'døde stillinger', fordi disse stillinger begrænser bevægelsesfriheden.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 50. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
 
Iaijutsu findes i mange varianter, fordi de forskelige klassiske japanske sværdskoler (ryū eller ryūha) ikkeer harautonome væretog underlagter verdensomspændendesåledes ikke underlagt standardisering,nationale i- modsætningeller tilinternationale [[iaido]]organisationer. I [[Japan|Japans]] feudale tidsperiode (før år 1868) eksisterede der over 400 skoler (ryū), der havde iaijutsu som pensum.<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 71. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
 
Fællestrækket for Iaijutsu kan angives i følgende begivenheder i forbindelse med håndtering af katana og saya:<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 70. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
Linje 63:
 
 
Det er en udbredt myte, at [[Samurai|samuraiernesamuraien]] fjernede blodet fra klingen efter brug (kiritsuke) ived form afat 'ryste' blodet af klingen, kaldet 'chiburi' (血振). SamuraienDerimod aftørretaftørrede derimod[[Samurai|samuraien]] blodet af klingen på anden vis fx med en klud eller i sin hakama (samuraiens benklæde), før katana atter blev returneret til saya.<ref>http://kenshi247.net/blog/2011/09/05/the-myth-of-chiburi/</ref>
 
Ovenstående begivenheder skal udføres med største effektivitet samt under en flydende sammenhængende bevægelse. Temposkift optræder under de respektive begivenheder.
 
Praktiseringen af iaijutsu udføres traditionelt kun ved brug af [[katana]], hvor det er vigtigt at opbygge en mental attitude, der understøtter hensigten med anvendelsen af iaijutsukatana.<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 70-71. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
 
Iaijutsu er designet til at blive anvendt i åbent terræn og ikke med henblik på indendørs træning på et trægulv (''taijō''). DetteFodarbejdets aspekteffektivitet harskal derfor stor betydning for fodarbejdets effektivitetafstemmes i forhold til terrænet.<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 137. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
 
=== System ===
Iaijutsu trænes på basis af [[budo|ko-bujutsu]] (古武術) eller det gamle budo system, [[budo|ko-budo]] ellerogså kaldet [[budo|ko-ryu]],. derDisse systemer eksisterede før [[Japans]] moderne tidsalder (før 1868), mens de moderne [[budo|budo systemer]] først blev skabt efter [[Meiji-restaurationen]] i 1868.<ref>Draeger Donn F. (1980) ''Comprehensive Asian Figthing Arts''. Tokyo: Kodansha International. Side 104. ISBN 978-0-87011-436-6.</ref>
 
=== Symbolik ===