C.A. Bluhme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Jurister fra Danmark; Tilføjede Kategori:Auditører fra Danmark ved hjælp af Hotcat |
Johan U (diskussion | bidrag) |
||
Linje 21:
== Den indviklede tronfølgesag ==
Kernen i arveproblemet var, at den danske [[Kongeloven|Kongelov]] tillod kvindelig arvefølge ([[agnatisk-kognatisk]]), mens den [[saliske lov]], der gjaldt i Tyskland, og dermed også i det tyske [[len]] Holsten, kun tillod mandlig arvefølge ([[agnatisk]]). Samtidig var det nødvendigt at nå til en overenskomst med [[Rusland]], hvis herskerhus havde arvekrav på dele af Holsten ([[Holsten-Gottorp]]). Efter Ruslands anvisning bestemte man sig da først for arvestorhertug [[Peter 2. af Oldenburg]], men da han senere umuliggjorde sin kandidatur ved åbenlyst at lægge sit slesvig-holstenske sindelag for dagen, enedes man med Rusland om, at prins Christian af Glücksborg, som var gift med den egentligt arveberettigede, nemlig Christian
Ved [[Warszawa-protokollen]] af [[5. juni]] 1851 overgav zar [[Nikolaj 1. af Rusland]] således som chef for den holsten-gottorpske slægt sine arverettigheder over visse dele af Holsten ved den oldenborgske mandsstammes uddøen til prins Christian af Glücksborg, og ved renunciationsakter af landgrevinde Charlotte, prins [[Frederik, prins af Hessen-Kassel (1820-84)|Frederik af Hessen]] og prinsesse [[Marie af Anhalt-Dessau]] var arveretten til Danmarks Rige følge Kongeloven gået over til prinsesse Louise, hvis ægtemand aftalen i London altså gjorde til fremtidig dansk konge. Forinden havde også [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|hertugen af Augustenborg]], mod at den danske regering for en meget stor sum penge (3 mio. [[Rdl]].) afkøbte ham hans slesvigske godser, ved sit hertugelige ord og ære på egne og families vegne lovet intet at foretage, der kunne true den ny tronfølgeordning.
|