Christianshavn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pixi Uno, fjerner ændringer fra 37.49.141.51 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 4:
'''Christianshavn''' er et kvarter i [[København]] og en del af bydelen [[Indre By (København)|Indre By]]<ref>Pr [[1. januar]] [[2007]] ændrede Københavns Kommune bydelsindelingen, hvorved Christianshavn og Indre By blev lagt sammen til én bydel med navnet Indre By</ref> med ca. 10.000 indbyggere ([[2006]]) <ref>[http://www.sk.kk.dk/data2006/Orientering/folkeregisteropgorelse/NY%20primo%20OKTOBER.pdf Folkeregisteropgørelse primo oktober 2006, s.5]</ref>. Den er afgrænset mod syd og øst af et [[voldanlæg]] med 12 [[bastion]]er og en voldgrav, [[Stadsgraven]] – anlagt i [[1692]] – samt mod Indre By af [[Københavns Havn|inderhavnen]]. [[Flådestation Holmen#Arsenaløen|Arsenaløen]], [[Flådestation Holmen|Holmen]] og [[Flådestation Holmen#Nyholm|Nyholm]] mod nord hører tillige til bydelen. Det er en almen misforståelse at Christianshavn ligger på [[Amager]]. Christianshavn er beliggende på en ø mellem [[Sjælland]] og Amager der er forbundet med Sjælland med [[Langebro]] og [[Knippelsbro]] og Amager via 4 [[dæmning]]er; ved Langebro, over den gamle [[ravelin]], hvor [[Amagerport]] oprindelig lå og mod nord over [[Krudtløbsvej]] og [[Refshalevej]]. Ydermere er der to mindre gangbroer, [[Dyssebroen]] ved [[Christiania]] og en unavngiven bro ved [[Panterens Bastion]].
== Historie ==
Bydelen er grundlagt som en fæstningsby af [[Christian 4.]] i [[1619]].
På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for [[Slotsholmen]] lod [[Christian 4.]] i [[1617]] påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for [[Nederlandene|nederlandske]] immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter [[1618]] af den nederlandske ingeniør og arkitekt [[Johan Semp]] og forbundet med [[København]] med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Der gik dog mange årtier, før byen, der [[1639]]-[[1674|74]] havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.
Christianshavn var oprindelig en selvstændig [[købstad]] med eget rådhus, og endnu i [[1800-tallet]], på trods af, at den i [[1675]] var indlemmet i København, opfattedes den af mange som en by for sig. Således siger Frk. Trumfmeier i [[Johan Ludvig Heiberg|Heibergs]] ''Aprilsnarrene'' ([[1826]]):
''"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".''<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=426&p_sidenr=181 Arkiv for Dansk Litteratur – Johan Ludvig Heiberg – Faksimile<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Fra [[Københavns belejring (1658-1660)|Københavns belejring]] [[1659]] og indtil 1675 havde fæstningsbyen i perioder sin egen [[kommandant]]:
{|
! Navn
! Periode
|-
| [[Ernst Leberecht]] || 20. november 1659 – 18. april 1661
|-
| [[Touissant Colombe de Beaufort]] || 18. april 1661 – 1661
|-
| [[Adam Trester]] || 1661 – 1664
|-
| [[Didrik Busk]] || 1671 – 1675
|-
|}<ref>[[Otto Frederik Vaupell]], ''Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814'', bind 2, København: [[Gyldendal]] 1876, s. 731. [http://books.google.dk/books?id=ERNEAAAAYAAJ Online]</ref>
Efter [[1815]] blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom [[B & W]]s skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.
I bladet "[[Politivennen]]" blev der ofte klaget over bydelen der var plaget af mange ulemper: Dårlig [[infrastruktur]] i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent der hvor [[Christmas Møllers Plads]] er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.<ref>[http://Politivennen%2020%20jjuni%201801%20"Hvorfor%20Kristianshavn%20er%20anseet%20saa%20meget%20slettere%20end%20København. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/specialer/mephistiske_dunster_og_moddinger.pdf]</ref>
[[Københavns Kommune]]s omfattende saneringsprogrammer fra [[1920'erne]] truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra [[1970'erne]] sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem [[1990'erne]] sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved [[Christianshavns Kanal]] er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af [[arkitekt]] [[Henning Larsen]] ([[1997]]-[[1999|99]]) indrettet som hovedkvarter for [[Nordea]]. I [[2002]] åbnede 1. etape af [[Københavns metro]], og [[Christianshavns Torv]] fik øget betydning som trafikknudepunkt.
== Seværdigheder ==
| |||