Adressekontor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Virksomhedshistorie ved hjælp af Hotcat |
udvider med kilde |
||
Linje 1:
'''Adressekontor''' var et anvisningskontor, der meddelte oplysninger om folks navne, livsstillinger og lignende; det virkede som mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende tyende, lærere, kontorister etc.
== Oprindelse ==
Adressekontorerne stammer tilbage fra det tidlige [[17. århundrede]]. Kontorerne opbevarede lister over arbejdssøgende og arbejdsgivere, samt oplysninger om forskellige genstande der var til salg og andet. Et af de tidligst kendte adressekontor blev oprettet i [[Paris]] af lægen Théophraste Renaudot, og han begyndte i [[1633]] at trykke og offentliggøre disse lister i en periodisk udgivelse med titlen ''Feuilles du bureau d'adresse''. I [[England]] blev en lignende udgivelse oprettet i [[1637]] med titlen ''Public Advertiser''. Det første adressekontor i de tyske riger blev oprettet i [[1727]] i [[Preussen]].<ref>Lindemann, s. 249.</ref>
== Adressekontorer i Danmark ==
Det første Adressekontor i Danmark blev oprettet med kongeligt privlegium i [[1706]] af kammerjunker og kongelig [[køgemester]] [[Jacob Frants von der Osten]]. Det anviste tjenestesøgende plads, udbyde værelser til leje og lignende, og tilbød desuden kommissionsforretninger af enhver art.
Line 14 ⟶ 18:
Tilknyttet privilegiet til at holde Adressekontor var også retten til at udgive en annonceavis, ''Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger'' eller ''[[Adresseavisen]]''. Avisen overlevede til [[1908]] mens Adressekontorerne overlevede endnu nogle årtier indtil den offentlige [[Arbejdsformidlingen]] overtog de vigtigste af dens funktioner.
Fænomenet spredtes snart til provinsen, hvor geskæftige mænd søgte og modtog privilegium på lokale adressekontorer, bl.a. [[Emanuel Balling]] som i [[1768]] oprettede et adressekontor i [[Helsingør]], i [[Odense]] i [[1772]] af [[Christian Gormsen Biering]], og adressekontorer åbnedes i [[1786]] i [[Ribe]] og i [[1794]] i [[Aarhus]]. Der fulgte også udgivelser af lokale adresseaviser med, og mange af disse eksisterer endnu i dag som lokale eller regionale aviser.
== Litteratur ==
* T. Krak, ''Veyviserens Vej 1770-1902 - En Undersøgelse'', Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag, 1904.
* Margot Lindemann, ''Deutsche Presse bis 1815'', Colloquium Verlag Berlin, 1969.
==Ekstern henvisning==
| |||