Han er født og uddannet og død i [[Basel]], hvor han var et matematisk vidunderbarn. Han flyttede til [[Sankt Petersborg]] i [[1727]]. Euler var professor i fysik i Sankt Petersborg [[1730]]-[[1733|33]], og i 1733 fik han et professorat samme sted. Euler flyttede i [[1741]] til det nystiftede akademi i [[Berlin]] efter en invitation fra [[Frederik den Store]] og arbejdede dér frem til [[1766]], hvor han returnerede til [[Sankt Petersborg]]. [[Katarina den Store]] kaldte ham "sin matematiske kyklop", da Euler i 1735 var blevet blind på det ene øje som følge af overanstrengelse. [[Det franske akademi]] havde udskrevet en konkurrence om løsningen af et matematisk problem, og han vandt prisen efter 3 døgns intenst arbejde med at finde løsningen. Tabet af det ene øje affejede han med, at det blot betød "færre distraktioner", men som ældre mand pådrog han sig [[grå stær]] på det raske øje og var helt blind i 1771.<ref> Simon Singh: ''Fermat's last theorem'', forlaget Fourth Estate, London 2002. </ref>
Han menes at være den mest produktive matematiker nogen sinde. Han dominerede matematikken i det [[18. århundrede]] og udledte mange konsekvenser af den dengang nye infinitesimalregning. Han var blind i de sidste sytten år af sit liv, en periode hvor han producerede næsten halvdelen af sine samlede arbejder.
