Computer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved MerlIwBot, fjerner ændringer fra 2.104.234.91 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 68:
* [[Antikythera-mekanismen]] – en [[sko]]tøjsæske-stor, kompleks, bærbar analog astronomi-computer fra [[antikken]].
Hvordan virker en PC og Computer - og hvad er hvad
Eksempler på Hardware: Bundkort - Disk Drev - Grafikkort - Harddiske - Kabinettet Lydkort - Mikrofon - Modem - Mus PC Højttalere Processorer - RAM-Blokke - Skærm - Strømforsyning Switchbox - Router Tapestreamer - Tastatur Eksempler på Software: Antivirus/Internet Sikkerhed - Billedbehandling Multimedia/Musik Produktion - Netværk & Kommunikation Operativ Systemer - Præsentation (DTP/OCR) Regnskab/Økonomi - Server programmer - System/Disk Værktøjer - Tekstbehandlings programmer - Databaser Programmering Projekt Styring - Udvikling/Web Hvordan fungerer en computer? En CPU - Central Processing Unit - er en computers regnemaskine eller hjerne om du vil, og er derfor en af de vigtigste komponenter i blikæsken, og som udfører alle de instrukser du beder den om. Dybest set foregår der kun ganske få ting i en computer, nemlig: Du putter data ind - input Computeren gør noget ved de forskellige data - processering Du får et resultat - output Det ser da ret enkelt ud ikk'(?) - men det er det faktisk ikke! Mikroprocessoren - computerens "tænker/hjerne" Det "noget", man gør ved sine data, kaldes processering og det foregår i computerens mikroprocessorer. En mikroprocessor fylder ikke ret meget, den kan ligge på én chip, der typisk er på størrelse med en lille mønt eller fingernegl. Der kan være flere processorer i en computer og den centrale mikroprocessor i computeren hedder CPU'en (Central Processing Unit) og jeg vil tillade mig at kalde den computerens hjerne. Nogle typer CPU er mere kendte end andre, ofte fordi de bruges i mange PC'ere så som Dell, HP, Acer m.v. og det kan f.eks. være en Pentium-chip eller en Athlon-chip. CPU'en udveksler kun data med arbejdshukommelsen det vil sige, at programmer i arbejdshukommelsen samler input fra f.eks. tastaturet og datafiler på de forskellige lagerenheder/drev, computeren har - og sender dem videre til CPU'en. CPU'en bearbejder så disse input, og resultaterne - computerens output - bliver bragt frem til dig på fx skærmen eller via højttalere. CPU'en kan også - stadig via arbejdshukommelsen - få hjælp fra mindre processorer, som fx tager sig af grafik eller lyd. Det er vigtigt at både CPU og arbejdshukommelse skal være af god og stabil kvalitet. Hvis en computer skal være god og hurtig skal den først og fremmest have en god og hurtig CPU men en god computer skal have mere end en god CPU. Computeren skal nemlig også have en god arbejdshukommelse - det, der kaldes RAM - som står for
�Random Access Memory. Så CPU'en og arbejdshukommelsen arbejder meget tæt sammen på en meget hurtig forbindelse. Lille og hurtig arbejdshukommelse - stor og langsom harddisk En stor arbejdshukommelse gør, at computeren kan arbejde effektivt med mange informationer og programmer samtidig. Computeren bruger arbejdshukommelsen til at opbevare de programmer og data, som bliver brugt meget. Herfra kan de nemlig kommunikere direkte med CPU'en. Så hvis computeren skal arbejde med data og programmer fra harddiske eller optiske medier, skal de først hentes ind i arbejdshukommelsen og den proces er væsentlig langsommere. Til gengæld forsvinder data ikke fra harddiske/optiske medier, når strømmen slukkes, og de kan også indeholde mange flere data end arbejdshukommelsen. Derfor bruger man begge medier i en computer. Styresystemet Styresystemet er en slags praktisk gris i computeren. Det er styresystemet, der får alle de fysiske dele - altså computerens hardware - til at arbejde sammen med alle programmer - tekstbehandlingsprogrammerne, spillene eller e-mailprogrammerne. Det er en vigtig opgave, bl.a. fordi mange programmer og input konkurrerer om at få plads i CPU'en eller kræver plads i arbejdshukommelsen. Styresystemet kan fx være Windows, Mac OS eller Linux. Kommunikationsvejen Der er brug for gode kommunikationsveje, når computerens mange enkeltdele arbejder sammen og sender informationer til hinanden. Kommunikationsvejene kalder man "busser". De forbinder alle interne komponenter i computeren med bundkortet. En stor del af kommunikationen på "busserne" løber gennem CPU'en. Nogle enheder kan dog også tale direkte sammen via "bussen" og uden om CPU'en. Det kan fx være for at sende eller hente data direkte i arbejdshukommelsen. Men det skal styres, så de forskellige enheder ikke taler i munden på hinanden og forstyrrer kommunikationen på "bussen". Bundkort - fundamentet i computeren Bundkortet er det, der samler alle de centrale enheder i computeren. Computerens CPU og hukommelse sættes fx på computerens bundkort. Her sidder typisk også en række udvidelsesstik. Her kan man indsætte andre kort med bestemte funktioner, fx lydkort eller
�grafikkort. Hvert af stikkene er koblet til en "bus". Når man indsætter et nyt kort, kobles det samtidig til "bussen", som så ved, der en ny enhed, der skal kunne kommunikere med computerens øvrige enheder.
�
| |||