Bruger:Gevin/Sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gevin (diskussion | bidrag) No edit summary |
Gevin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Rambam-portrait.jpg|thumb|right|Potræt af Maimonides]]
[[File:Maimonides teaching.jpeg|thumb|Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'')]]
'''Moshe ben Maimon''' ([[30. marts]] [[1135]]—[[13. december]] [[1204]]), [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]]: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן ''Mōšè ben Maymōn'', [[jødearabisk]]: מוסא אבן מימון ''Mūsa ibn Maymūn'', [[Græsk (sprog)|græsk]]/[[latin]] '''Moses Maimonides''', hebraisk [[akronym]]: רמב"ם (''Rambam'')), mest kendt som '''Maimonides''', var en [[jødedom|jødisk]] [[læge|doktor]], [[rabbiner]] og [[filosofi|filosof]] som er særlig kendt for det [[Halakha|halakhiske]] værk [[Mishneh Torah]] samt bogen ''[[Dalālat al-ha’irīn]]'' (andre titler for samme bog: ''Moreh nevukhím'' eller ''Vejleder for rådvilde'') — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med [[videnskab]] og [[aristotelisk filosofi]].
Det Kongelige Bibliotek har flere håndskrifter med tekster af Maimonides. Mest kendt er Cod. Heb. 37 (kendt som 'The Copenhagen Maimonides'), et illumineret (dekoreret) håndskrift fra Katalonien (1347/1348), som indeholder Samuel ibn Tibbons oversættelse til hebraisk af ''Dalālat al-ha’irīn''.
== Liv og værker ==
Maimonides blev født i [[1135]] eller [[1138]].<ref>Shelomo Dov Goitein: ''Moses Maimonides, man of action: a revision of the Master’s biography in (the) light of the Genizah Documents'', in: Gérard Nahon, Charles Touhati: ''Hommage à Georges Vajda: études d’histoire et de pensée juives''; Louvain: Peeters, 1980; S. 155–167, her 155. Görge K. Hasselhoff: ''Dicit Rabbi Moyses: Studien zum Bild von Moses Maimonides im lateinischen Westen vom 13. Bis zum 15. Jahrhundert''; Königshausen & Neumann 2004; S. 22</ref> Han blev født ind i en de mest ansete familier i [[Cordoba]], som var et vigtigt centrum for det lokale intellektuelle liv. Undervisning i den jødiske lære fik han af sin far, der var rabiner og [[Bet din|dommer]] i Cordoba. Derudover underviste arabiske lærere ham i [[Antikkens filosofi|græsk-arabisk filosofi]] og naturvidenskab. Han fattede i en tidlig alder interesse for eksakte videnskaber og filosofi. Han læste de græske filosoffer han kunne skaffe i arabisk oversættelse, og han var dybt optaget af den islamiske kulturs videnskab og lære.<ref>Stroumsa,''Maimonides in his world: portrait of a Mediterranean thinker,'' Princeton University Press, 2009, p.65</ref> Maimonides var ikke kendt som en tilhænger af [[Kabbala|mystik]], selv om man kan se en stærk intellektuel form for mysticisme i hans filosofi.<ref>Abraham Heschel, ''Maimonides'' (New York: Farrar Strauss, 1982), Chapter 15, "Meditation on God," pp. 157–162.</ref>
[[Fil:Maimonides house in Fes.JPG|thumb|Maimonides' hus i [[Fez]], [[Marokko]]]]
[[Fil:Wzwz Moses Maimonides.jpg|thumb|Statue i [[Cordoba]] i [[Spanien]]]]
I [[1148]] efter invasionen af [[Almohader]]ne, der repræsenterede en intolerant del af [[islam]] og som forfulgte [[berber]]ske og jødiske samfund, blev hans familie stillet over for valget enten at konvertere til islam eller at udvandre.<ref> ''Encyclopedia Americana'' 1954, vol. 18, p. 140.</ref> Dog er de historiske beretninger om overgreb mod jøder i denne periode genstand for forskellige fortolkninger.<ref name=Bennison>{{Cite journal| last = Bennison| first = A.K.| coauthors = M.A. Gallego García| title = Jewish Trading in Fez on the Eve of the Almohad Conquest| year = 2008| url=http://www.ugr.es/~estsemi/miscelanea/57/3.Gallego.08,33-51.pdf}}</ref> Maimonides-familien besluttede sig for at udvandre. De flygtede og tilbragte nogle urolige år i [[Spanien]] og måske også i [[Provence]], og slog sig i [[1159]] formodentlig ned i den [[Marokko|marokanske]] by [[Fez (by)|Fez]]. Maimonides og formåede trods strabadserne at videreuddanne sig under denne tid på al-Karaouines universitet. Det var i denne periode, at skrev sine anerkendte [[Eksegese|kommentering]] af [[Mishna]]en i årene [[1166]] - [[1168]].<ref>Seder HaDoros (år 4927) citerer Maimonides for at sige, at han begyndte at skrive sin kommentering af Mishna, da han var 23 år, og offentliggjorde den, da han var 30. På grund af striden om datoen for Maimonides fødsel er det ikke klart hvilket år det var faktisk offentliggjort</ref>
I [[1165]] flyttede familien videre til [[Jerusalem]], så videre til [[Alexandria]] og til sidst til [[Fustat]], der i dag er en del af [[Kairo]]. Her boede Maimonides til sin død. I Kairo studerede han på en [[Yeshiva]] ved en [[synagoge]], der i dag bærer hans navn.<ref name=S.D.>[[S.D. Goitein|Goitein, S.D.]] ''Letters of Medieval Jewish Traders''. Princeton University Press, 1973 (ISBN 0-691-05212-3), p. 208</ref> I Det Hellige Land, bad han på [[Tempelbjerget]]. Han skrev, at denne dag, hvor han besøgte Tempelbjerget, var en hellighedens dag for ham selv og hans afkom. Maimonides medvirkede kort derefter med i redningen af jøder taget til fange under den kristne [[Amalrich 1. af Jerusalemkong|Amalrichs]] belejring af den egyptiske by Bilbays. Han sendte fem breve til de jødiske samfund i nedre Ægypten bad dem samle pengesammen til at betale løsepenge. Pengene blev indsamlet og derefter givet til to dommere, der blev sendt til Palæstina for at forhandle med korsfarerne. De tilfangetagne blev til sidst løsladt.<ref>Cohen, Mark R. ''Poverty and Charity in the Jewish Community of Medieval Egypt.'' Princeton University Press, 2005 (ISBN 0-691-09272-9), pp. 115–116</ref>
Efter denne triumf for Maimonides-familien, gav de deres opsparing til den yngste søn David (Moses Maomonides' bror), der var købmand, i håb om at øge deres rigdom. Maimonides instruerede ham omkun at købe varer i Sudans havn 'Aydhab. Efter en lang og besværlig rejse gennem ørkenen, var David imidlertid ikke imponeret af varerne der blev udbudt der. Mod sin brors vilje mønstrede han et skib til [[Indien]], idet man kunne opnå stor rigdom [[Østen]].<ref> Handlen med Indien (''The Indian Trade'') var en særdeles lukrativ forretning, hvor jødiske købmænd fra Ægypten, Middelhavsområdet og Mellemøsten importerede og eksporterede varer lige fra peber til messing fra forskellige havne langs [[Malabarkysten}} mellem 11.-13. århundrede. For mere info, se "India Traders" kapitlet i Goitein, ''Letters of Medieval Jewish Traders'', 1973 eller Goitein, Indien Traders of The Middle Ages'', 2008.</ref>
Hans bror forulykkede imidlertid og nu stod familien ikke bare uden forsørgergrundlag, men den kapital broren var blevet betroet fra andre handlene, var gået tabt. For at betale af på denne gæld måtte Maimonides nu tage et lønnet arbejde. For ikke som rabiner at være afhængig af en tilladelse fra en [[exilarch]], valgte han at tage beskæftigelse som læge. Fra [[1177]] blev han udnævnt til overhoved (''Nagid'') for det jødiske samfund i Kairo.<ref name=S.D./>
Som læge fik han så stor succes, at han i [[1185]] blev livlæge for Sultan [[Saladin]]s sekretær al-Fadil, der i praksis var Ægyptens regeringschef. Senere blev han også livlæge for sultanen selv.<ref name=frank>{{cite journal |author=Julia Bess Frank |title=Moses Maimonides: rabbi or medicine |journal=The Yale Journal of Biology and Medicine |year=1981 |volume=54 |pages=79–88 |pmid=7018097 |issue=1 |pmc=2595894}}</ref>
I sine skrifter beskrev han mange forhold herunder [[astma]], [[diabetes]], [hepatitis]] og [[lungebetændelse]] og han lagde vægt på vigtigheden af mådehold og sund livsstil.<ref name=rosner>{{cite journal| url=http://www.aecom.yu.edu/uploadedFiles/EJBM/19Rosner125.pdf |author=[[Fred Rosner]] |title=The Life o Moses Maimonides, a Prominent Medieval Physician |journal=Einstein Quart J Biol Med |year=2002 | volume = 19 |issue = 3 |pages=125–128}}</ref> Hans afhandlinger havde betydning for generationer af læger. Maimonides viste i sin kontakt med patienterne egenskaber, som vi dag ville beskrive som interkulturel forståelse og respekt for patientens autonomi.<ref>{{cite journal |author=Gesundheit B, Or R, Gamliel C, Rosner F, Steinberg A |title=Treatment of depression by Maimonides (1138–1204):Rabbi, Physician, and Philosopher |journal=Am J Psychiatry |date=April 2008 |volume=165 |issue=4 | pages=425–428 | url=http://www.jewishmedicalethics.org/data/treatment%20of%20depression%20by%20maimonides%20rabbi%20physician%20and%20philosopher.pdf |doi=10.1176/appi.ajp.2007.07101575 |pmid=18381913}}</ref> Selv om han ofte skrev om sin længsel efter ensomhed, for at komme tættere på Gud og for at komme dybere i sine refleksioner - elementer der betragtes som afgørende for selve den profetiske oplevelse i hans filosofi - viede han næsten al sin tid til at tage sig af andre.<ref>Abraham Heschel, ''Maimonides'' (New York: Farrar Strauss, 1982), Chapter 15, "Meditation on God," pp. 157–162</ref>
Han skrev i et berømt brev til den provencalske oversætter [[Samuel ibn Tibbort]]:
:"Jeg bor i Misr (= Fustat) og sultanen residerer i Kairo; disse to byer ligger to sabbatrejser fra hinanden. Mine pligter hos sultanen er meget kedelige. Jeg skal besøge ham hver dag, fra tidlig morgen, og hvis han føler sig utilpads eller hvis et af hans børn eller en fra hans [[harem]] er syg, må jeg ikke forlade Kairo, men skal i stedet blive det meste af dagen i paladset. Det sker også ofte at en eller to kongelige embedsmænd blive syge, og jeg skal så føre tilsyn med deres helbredelse. Derfor kommer jeg meget tillidt til Kairo, og også selvom der ikke sker noget usædvanligt, vender jeg ikke tilbage til Misr før eftermiddagen. Så er jeg næsten ved at dø af sult... Jeg finder så et fyldt forværelse, fyldt med såvel jøder som ikke-jøder, adelsmænd og borgere, venner og fjender, en blandet flok, som venter på min tilbagevenden. Jeg stiger af mit ridedyr, vasker mine hænder, og helliger mig mine patienter og beder dem om at dele et let måltid med mig; det eneste jeg har fået inden for de sidste 24 timer. Så undersøger jeg dem, skriver recepter, og giver dem anvisninger om de forskellige sgdomme. Patienterne kommer og går tilsolnedgang, nogengange også til den sene nat. Når det bliver aften, er jeg så træt, at jeg knap nok kan tale."<ref>''Responsa Pe’er HaDor'', 143.</ref>
Hans første kone døde ung, og Ægypten giftede han sig for anden gang. Hans anden kone var søster til den kongelige sekretær Ibn Almali, der selv giftede sig med Maimonides' eneste søster.
Maimonides gav sin første søn med kærlig og opmærksomhed i opdragelsen. En anden trøst i denne tid, hvor han var engageret i en omfattende korrespondance og skrivning af sine hovedværker, var hans entusiatiske elev Joseph ibn Sham'un, som han elskede som en søn, der skrev ''Vejleder for rådvilde''for ham og sendte ham den kapitel for kapitel.
[[Fil:Keverambam.jpg|thumb|Maimonides' grav i [[Tiberias]]]]
Da Maimonides døde den [[13. decemer]] [[1204]], blev der dekreret offentlig sorg i alle de daværende jødisk samfund, som varede tre dag i Fustat. I Jerusalem blev der arrangeret en offentlig faste, hvor der i den forbindelse blev læst vers fra [[Første Samuelsbog]] 4,22: "Guds herlighed har forladt Israel,« sagde hun, »for Herrens Ark er blevet taget".
Det er en udbredt opfattelse, at han kortvarigt blev begravet i studiesalen ('' beit hamidrash'') i synagogens gårdhave. Kort derefter, i overensstemmelse med hans eget ønske, blev hans jordiske rester gravet op og ført til [[Tiberias]], hvor han var gen-begravet.<ref>The Life of Maimonides [http://www.jnul.huji.ac.il/v-exhibitions/rambam/eng/life.html jnul.huji.ac.il], Jewish National and University Library</ref>[[Maimonides gravmæle]] på den vestlige bred af [[Genesaret Sø]] i Israel markerer hans grav. Denne placering for hans endelige hvilested, er dog ikke uden kontroverser, for jøder i Ægypten hævder, at han forblev begravet i Ægypten.<ref>[The End of the Exodus from Egypt [http://www.hsje.org/The%20end%20of%20the%20Exodus%20from%20Egypt.pdf hsje.org], HaAretz Daily Newspaper Israel: Amiram Barkat, April 21, 2005</ref>
== Tekster til den jødiske tro og ret ==
Under hans ophold i Kairo skrevet og redigerede han sin vigtigste og længe meget diskuterede værker:
I ''Sanhedrin Mischna'', der er skrevet på arabisk og senere oversat til [[Herbraisk (sprog)|hebraisk]], kommenterede han [[Mischna]]. De i indledningen sammenfattede 13 trosartikler blev senere i afkortet form medtaget i mange udgaver af den jødiske bedebog.
I [[1180]] udkom ''Mischne Tora'' ("Gentagelse af loven"), der var en bearbejdning af rabinernes retsudlægning i 14 bind, som organiserede Mischna og [[Tora]] strengt logisk. Værket blev bl.a. heftig kritiseret af rabiner [[Abraham ben David von Posquières]], hvilket, også i sammenhæng med kontroverserne om hans religionsfilosofiske position, første til den såkaldte [[Maimonidesstrid]]. Ikke desto mindre betrages Maimonides som en autoritet inden for den religionsretlige litteratur. I modsaætning til Maimonides' andre betydende værker, der blev skerevet på arabisk, blev ''Mischne Tora'' skrevet på Hebraisk.
== Vejleder for rådvilde ==
[[Fil:Guide for the Perplexed by Maimonides.jpg|thumb|Titelsiden til ''Vejleder for rådvilde'']]
Maimonides arbejdet på sit religionsfilosofiske hoved "Vejleder for rådvilde" fra [[1176]] til [[1190]] eller [[1200]] (dateringen er omstridt).
Værket er skrevet på [[Judæo-arabisk (sprog)|judæo-arabisk]] under titlen ''Dalālat alḥā’irīn'' دلالة الحائرين og blev af Maimonides' samtidige Samuel Ibn Tibbon oversat ordret til herbraisk. [[Juda al-Charisi]] oversatte den i en mere fri form. Begge under titlen ''More Nevuchim'' ("Lære for de ydmygede"). Lidt senere kom der [[latin (sprog)|latinske]] oversættelser. Først i to korte uddrag med titlerne ''Liber de parabola'' og ''Liber de Uno Deo Benedicto'', senere (formodentlig omkring [[1242]]/[[1244|44]] blev der udgivet en fuldstændig udgave under titlen ''Dux neutrorum''. Denne blev muligvis lavet af [[Nikalaus Donin]] og [[Thibaud de Sézanne]], og var baseret på den anden hebraiske oversættelse af Juda al-Charisi. Denne udgave lod humanisten [[Jadocus Ascensius Badius]] trykke i [[1520]]. I [[1629]] offentliggjorde [[Johann Buxtorf den yngre]] en anden fuldstændig latinsk oversættelse.
Den grundlæggende problemstilling i værket er den (tilsyneladende) uforenelighed mellem to systemer: på den ene siden troen med sin åbenbarede sandhed, og på den anden side den aristoteliske logik og metafysik. De troende filosoffers rådvildhed beror på denne (tilsyneladende) modsætning.
"Vejleder for rådvilde" havde stor udbredelse i [[Europa]] i det 13. århundrede. Trods forskellige forsøg på at forbyde den i begyndelsen, blev den til en af de centrale skrifter i den religiøse og filosofiske debat. Særligt [[Thomas Aquinas]] var kritisk over for værket, og han udviklede sin analogilære tildels som svar på ''dux neutrorums'' negative teologi. Mere velvilligt var modtagelsen hos [[Albertus Magnus]], og senere hos [[Mester Eckehart]] og [[Nikolaus von Kues]]. Også [[Baruch de Spinoza]] forholdt sig kritisk til værket.
I det 18. århundrede vendte [[Moses Mendelssohn]] og særlig entisiastisk [[Salomon Maimon]] tilbage til Maimonides's værk, for i forbindelse med [[Haskalah]] at etablere en moderne jødedom i [[oplysningstiden]]s ånd. Blandt talrige tænkere i det 19. og 20 århundrede, der har været under indflydelse af Maimonides, kan f.eks. nævnes [[Hermann Cohen]] med hans [[Nykantianisme|nykantiatistiske]]-[[etik|etisk]]e prægede tolkning eller [[Leo Strauss]].
== Maimonedes som læge ==
Maimonedes fik sandsynligvis sin første medicinske viden fra sin far, men han fik en medicinsk uddannelse under hans syvårige ophold i Fez, hvor han hørte til omgangskredsen med de stedlige lige læger. I hans ''Afhandling om astma'' beskrev han samtaler med den jødiske læge Abu Yusuf ibn Mu'allim og med Muhammad (der var søn af den lærde [[Ibn Zuhr]]), som underviste [[Averröes]] i medicin. Maimonides var fortrolig med arabiske oversættelser af den græske medicins klassiske skrifter, og lavede selv sammenfatninger af nogle skrifter af arabiske læger.
At Maimonides nød stor anseelse som læge i muslimske kredse, fremgår blandt andet af skrifter af den lærde [[Ibn Abi Usaibiʿa]] og [[Abd al-Latif al-Baghdadi]], som Maimonides besøgte i Kairo i [[1201]].
Maimonides klassificerede medicin i tre dele: Præventiv medicin, helbredelse af syge og pleje af rekonvalescenter, inklusiv gamle og handicappede. Hans medicinske lære baserer sig på den dengang udbredte [[Humoralpatologi]], der var udviklet af [[Hippokrates]] og [[Galen|Galén]]. Han lagde vægt på mediciens rationelle karakter, og vendte sig udtrykkelig mod brugen af [[besværgelse]]e og [[amulet]]ter i behandlingen af syge. I hans ''Afhandling om Astma'' understreger Maimonedes, at det i udøvelsen af lægegerningen er nødvendigt at anvende kunst, logik og intuition, og at lægen skal have et samlet overblik over patienten for at stille en diagnosen såvel om patientens almene tilstand som om sygdomme i de enkelte organer.
Maimonedes skrev ti medicinske afhandlinger på arabisk, hvoraf de fleste blev skrevet i Kairo sent i hans liv:
# ''Sharh fusul Abuqrat'', en kommentar til [[Corpus Hippocraticum]].
# ''Muchtasarat li-kutub Galinus'', en samling uddrag af Galéns skrifter.
# ''Kitab fusul Musa'', en sammenstilling af omkring 1500 [[aforisme]]r, der i hovedsagen baserer sig på skrifter af Gelén, men også indeholder overleveringer af egne tanker.
# ''Fi tadbir as-sihha'', en [[regimen sanitatis]] (regelsamling om sundhed), som Maimonedes forfattede efter opdrag af den ægyptiske sultan al-Afdal.
# ''Maqala fi bayan al-a‘rad wa-l- jawab ‘anha'', et nyt værk til sultan al-Afdal, hvor Maimonides beskriver sin herres gener og mulighederne for at helbrede disse.
# ''Maqala fi r-rabw'', en afhandling om astma
# ''Maqala fi l-bawasir'', en afhandling om [[hæmoride]]r.
# ''Kitab fi l-jima‘'', en afhandling om [[samleje]].
# ''Kitab as-sumum'', en afhandling om [[gift]]e og deres [[modgift]]e.
# ''Sharh asma’ al-‘uqqar'', en synonymliste, hvor navnene på cirka 2000 lægemidler er sorteret efter deres [[arabisk (sprog)|arabiske]], [[græsk (sprog)|græske]], [[persisk (sprog)|persiske]], [[spansk (sprog)|spanske]] og [[berberiske] navn, uden at de i øvrigt er yderligere beskrevet.
== Maimonedes som astronom ==
Maimonedes skrev ingen systematiske afhandlinger om [[astronomi]], men han var fortrolig med emnet, hvilket kommer til udtryk nogle steder i "Vejleder for rådvilde" og i hans værk om kalenderberegning ''Nymånens helliggørelse''. I [[1194]] skrev han et brev adresseret til flere rabinere i sydfrankrig, at han havde studeret [[astrologi]] som det første verdslige fag, og at han havde læst samtlige arabiske kilder om emnet, og han fordømte samtidig astrologi for at være [[pseudovidenskab]].
==Eksterne links==
[http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/293/dan/ Det Kongelige Biblioteks website om Cod. Heb. 37]
== Kilder og litteratur ==
=== Vejleder for rådvilde ===
* [[Salomon Munk]]: ''Le Guide des égarés : traité de théologie et de philosophie par Moïse ben Maimoun dit Maïmonide.'' Publ. pour la première fois dans l'original arabe et accompagné d'une traduction française et des notes critiques littéraires et explicatives par S. Munk. - Réimpression photomechanique de l'édition 1856 - 1866. {{fr sprog}}
* Husain Ata´i: ''Dalalat al-ha´irin.''Üniv., Ankara 1974 (arabisk transkription). {{Ar sprog}}
* [[:en:Giustiniani|Agostino Giustiniani]] / Augustinus Justinianus: ''Rabbi Mossei Aegyptii Dux seu Director dubitantum aut perplexorum.'' Paris 1520; [http://www.minervajournals.de/5.php?orderBy=autor&char=M Minerva Journals] 1964, ISBN 3-86598-129-1 {{en sprog}}
* Shlomo Pines: ''The guide of the perplexed. Transl. with an introd. and notes by Shlomo Pines. With an introd. essay by [[Leo Strauss]].'' Univ. of Chicago Pr. 1963 (die allgemein gebräuchliche englische Übersetzung), Chicago. {{en sprog}}
* Yossef Kafih: ''Moreh Nevukhim.'' Mosad ha-Rav Kook, Jerusalem 1972 {{he sprog}}
* Michael Schwarz: ''Moreh Nevukhim.'' Tel Aviv University Press, Tel Aviv 2002. {{he sprog}}
* ''Führer der Unschlüssigen.'' Overs. af A. Weiß, 3. Aufl. Meiner, Hamburg 1995, ISBN 3-7873-1144-0. {{de sprog}}
* '' Wegweiser für die Verwirrten – Eine Textauswahl zur Schöpfungsfrage.'' Indledning af Frederek Musall und Yossef Schwartz, tresproget (arabisk, hebraisk, tysk), oversat af Wolfgang von Abel, Ilya Levkovich, Frederek Musall; Herders Bibliothek der Philosophie des Mittelalters Band 19. Herder, Freiburg 2009, ISBN 978-3-451-28707-7. {{de sprog}}
==== Mischne Tora ====
* M. Hyamson: ''Maimonides. The Book of Knowledge.'' Feldheim, Jerusalem 1974.{{en sprog}}
* H. M. Russell: ''The book of knowledge from the Mishnah Torah of Maimonides.'' The Royal College of Physicians, Edinburgh 1981, ISBN 0-85405-038-8. {{en sprog}}
* S. Frankel ''Mishneh Torah.'' 12 vols. Jerusalem: Jerusalem: Hotzaat Shabse Frankel 2000 {{en sprog}}.
* Yale Judaica Series {{en sprog}}
** Introduction, Isadore Twersky (1982) ISBN 0-300-02846-6 {{en sprog}}
** Book 2, The Book Of Love, Menachem Kellner (2004) ISBN 0-300-10348-4 {{en sprog}}
** Book 3, The Book Of Seasons, Solomon Gandz and Hyman Klein (1961) ISBN 0-300-00322-6 {{en sprog}}
** Book 3, Treatise 8, The Sanctification of the New Moon, Solomon Gandz, Julian Obrmann, Otto Neugebauer (1956) ISBN 0-300-00476-1 {{en sprog}}
** Book 4, The Book Of Women, Isaac Klein (1972) ISBN 0-300-01069-9 {{en sprog}}
** Book 5, The Book Of Holiness, Leon Nemoy, Louis I. Rabinowitz, and Philip Grossman (1965) ISBN 0-300-00846-5 {{en sprog}}
** Book 6, The Book Of Asseverations, B. D. Klein (1962) ISBN 0-300-00633-0 {{en sprog}}
** Book 7, The Book Of Agriculture, Isaac Klein (1979) ISBN 0-300-02223-9 {{en sprog}}
** Book 8, The Book Of Temple Service, Mendell Lewittes (1957) ISBN 0-300-00497-4 {{en sprog}}
** Book 9, The Book Of Offerings, Herbert Dan, (1950) ISBN 0-300-00398-6 {{en sprog}}
** Book 10, The Book Of Cleanness, Herbert Dan, (1954) ISBN 0-300-00397-8 {{en sprog}}
** Book 11, The Book Of Torts, Hyman Klein (1954) ISBN 0-300-00632-2 {{en sprog}}
** Book 12, The Book Of Acquisitions, Isaac Klein (1951) ISBN 0-300-00631-4 {{en sprog}}
** Book 13, The Book Of Civil Laws, Jacob J. Rabinowitz (1949) ISBN 0-300-00845-7 {{en sprog}}
** Book 14, The Book Of Judges, Abraham M. Hershman (1949) ISBN 0-300-00548-2 {{en sprog}}
* [http://www.virtualgeula.com/moznaim/ Moznaim Publishing Corp.] (engl. overs. i 27 Bind) {{en sprog}}
* Ovversættelse i udvalg af [[Philip Birnbaum]]: ''Maimonides’ Mishneh Torah: Yad Hazakah.'' Hebrew Pub. Co 1944. ISBN 0-88482-437-3 / ISBN 0-88482-436-5 {{en sprog}}
* Codex Maimuni. Moses Maimonides’ Code of Law. The illuminated Pages of the Kaufmann Mishneh Torah. Corvina/Helikon/Strassburger (Hrsg) (1984). ISBN 3-924186-93-6 {{en sprog}}
==== Andre tekster ====
* I. Twersky: ''A Maimonides Reader.'' Behrman House, West Orange, N.J. 1972. {{en sprog}}
* R. Weis, C. Butterworth: ''The Ethical Writings of Maimonides.'' Butterworth, New York 1975. {{en sprog}}
* A. Halkin, D. Hartman: ''Crisis and Leadership. Epistles of Maimonides.'' Jewish Publication Society, Philadelphia 1985. {{en sprog}}
* [[Friedrich Niewöhner]]: ''Acht Kapitel.'' Arab.-dt., übers. v. Maurice Wolff, 2. Auflage. Meiner, Hamburg 1992, ISBN 3-7873-1081-9. {{de sprog}}
* ''[[Der Brief in den Jemen]]. Texte zum Messias.'' Herausgegeben, übersetzt und kommentiert von Sylvia Powels-Niami unter Mitwirkung von Helen Thein. Mit einem Vorwort von [[Friedrich Niewöhner]], Berlin 2002. ISBN 3-930450-74-7 {{de sprog}}
=== Øvrig litteratur ===
* [[Encyclopaedia Judaica]], Bind 11, S. 751-781. {{en sprog}}
* Herbert A. Davidson: ''Moses Maimonides: the man and his works.'' Oxford University Press, New York 2005, ISBN 0-19-517321-X. {{en sprog}}
* Görge K. Hasselhoff: ''Dicit Rabbi Moyses. Studien zum Bild von Moses Maimonides im lateinischen Westen vom 13. bis 15. Jahrhundert.'' Würzburg 2004, 2. erweiterte Auflage 2005. {{de sprog}}
* Görge K. Hasselhoff, Otfried Fraisse: ''Moses Maimonides (1138-1204) - His Religious, Scientific, and Philosophical Wirkungsgeschichte in Different Cultural Contexts.'' Ergon-Verlag, Würzburg 2004. {{en sprog}}
* Görge K. Hasselhoff: ''Moses Maimonides interkulturell gelesen.'' Nordhausen 2009
* Joel L. Kraemer: ''Maimonides. The Life and Work of One of Civilization's Greatest Minds.'' New York 2008 {{de sprog}}
* Oliver Leaman: ''Moses Maimonides.'' London 1990. {{en sprog}}
* Jakob S. Levinger, Hanna Kasher: ''Maimonides.'' i: F. Niewöhner: ''Klassiker der Religionsphilosophie.'' München 1995, ISBN 3-406-39912-6. S. 163-189 {{de sprog}}
* [[Friedrich Niewöhner]]: ''Maimonides. Aufklärung und Toleranz im Mittelalter.'' Heidelberg 1988, ISBN 3-7953-0750-3 {{de sprog}}
== Noter ==
{{reflist}}
{{Commonscat|Maimonides}}
{{FD|1135|1204}}
[[Kategori:Sefardim]]
[[Kategori:Jødiske filosoffer]]
{{Link FA|he}}
[[als:Maimonides]]
[[ar:موسى بن ميمون]]
[[arz:موسى بن ميمون]]
[[az:Maymonid]]
[[be:Майманід]]
[[bg:Моисей Маймонид]]
[[ca:Maimònides]]
[[ceb:Maimónides]]
[[cs:Maimonides]]
[[de:Maimonides]]
[[el:Μαϊμωνίδης]]
[[en:Maimonides]]
[[eo:Maimonido]]
[[es:Maimónides]]
[[eu:Maimonides]]
[[fa:موسی بن میمون]]
[[fi:Maimonides]]
[[fr:Moïse Maïmonide]]
[[fy:Maimonides]]
[[ga:Maimonides]]
[[gd:Maimonides]]
[[he:רמב"ם]]
[[hr:Majmonid]]
[[hu:Maimonidész]]
[[id:Moses Maimonides]]
[[it:Mosè Maimonide]]
[[ja:モーシェ・ベン=マイモーン]]
[[kk:Маймонд Мұса]]
[[ko:마이모니데스]]
[[ku:Ibn Meymûn]]
[[ky:Маймонид Моисей]]
[[la:Moses Maimonides]]
[[lad:Moshe ben Maimon (Rambam)]]
[[lt:Maimonidas]]
[[lv:Maimonids]]
[[ml:മൈമോനിഡിസ്]]
[[ms:Maimonides]]
[[nl:Maimonides]]
[[nn:Maimonides]]
[[no:Maimonides]]
[[oc:Maimonides]]
[[pl:Mojżesz Majmonides]]
[[ps:ابن ميمون]]
[[pt:Maimônides]]
[[ro:Moise Maimonide]]
[[ru:Маймонид]]
[[sh:Majmonid]]
[[simple:Maimonides]]
[[sk:Maimonides]]
[[sr:Мојсије Мајмонид]]
[[sv:Maimonides]]
[[tr:Musa ibn Meymun]]
[[uk:Маймонід]]
[[ur:موسیٰ بن میمون]]
[[yi:רמב"ם]]
[[zh:邁蒙尼德]]
|