Šiauliai: Forskelle mellem versioner

'''Šiauliai''' er den fjerde folkerigeste [[Byer i Litauen|by]] i [[Litauen]] med et indbyggertal på 120.934^{([[pr. 2011|2011]])}<ref name=stat/> beliggende i det nordlige af landet. Byen er hovedsæde i [[Šiauliai amt]], [[Šiauliai bykommune]] og [[Šiauliai distriktskommune]].

Šiauliai er med et areal på 81&nbsp;km² en af de arealmæssigt mindre [[kommuner i Litauen]], men samtidigt en af kommunerne med største befolkningstæthed. Bykommunen er omkranset af Šiauliai distriktskommune. Šiauliai er en af de få kommuner i Litauen der ikke er opdelt i [[seniūnija|seniūnijos]] ({{lang-da|~ bydele}}). Byen udgør 60&nbsp; % af kommunens areal, de grønne områder udgør 23&nbsp; % eller 19&nbsp;km² og vandområder udgør 16&nbsp; % eller 13&nbsp;km². De grønne områder består blandt andet af parkerne Rėkyvos miško parkas (446,6&nbsp;[[hektar|ha]]) Talšos parkas (119,1&nbsp;ha) og Salduvės parkas (84,3&nbsp;ha), som kun ligger få hundrede meter fra centrum på bredden af Talša sø (56,2&nbsp;ha), andre søer er Rėkyva sø (1179&nbsp;ha) og Ginkūnai sø (16,6&nbsp;ha).

Efter delingen af [[Polens tre delinger|den polsk-litauiske realunion]] i 1795 blev Šiauliai en del af [[Russiske Kejserrige|det Russiske Kejserrige]], hovedby i Šiauliai distrikt ''(uyezd)'' i [[Kovno guvernement]], og fik nyt våbenskjold. Byen voksede og blev en vigtigt uddannelse- og kultureltcenter. I 1836-1858 blev vejen, der forbinder [[Riga]] og [[Sovjetsk (Kaliningrad oblast)|Tilsit]] (nu Sovjetsk i Kaliningrad oblast), bygget: I 1871 blev jernbanen, der forbinder [[Liepāja]] i [[Letland]] med [[Romny]] ({{lang-uk|Ромни}}) i [[Ukraine]], bygget. Med den centrale placering i Litauens infrastruktur udvikledes industrien i Šiauliai hurtigt. I [[1897]] var Šiauliai den tredje største by i Litauen med en befolkning på omkring 16.000. En stor del af indvandrerne var [[jøde]]r og i [[1909]] udgjorde det jødiske samfund 56,4&nbsp; % af indbyggerne. Chaim Frenkel, der ejede det største garveri i det russiske imperium, var bosiddende i Šiauliai, og byen var kendt for sin omfattende læderindustri.

Under [[1. verdenskrig]] blev omkring 65&nbsp; % af bygningerne brændt ned og byens centrum blev ødelagt. Efter krigen og [[Litauens uafhængighedserklæring|reetablering]] af Litauen, voksede betydningen af Šiauliai. Før [[Klaipėda]] blev en del af Litauen i 1923, var byen Litauens anden største by. I [[1929]] blev centrum genopbygget og moderne forsyningsvirksomheder blev oprettet: der kom gadelys, offentlig transport, telefon- og telegrafforbindelser, vandforsyningsnet og kloakering.

De første år efter Litauens uafhængighedserklæring var vanskelige for byen. Industrien mistede sine markeder i [[Sovjetunionen|Rusland]] og det var nødvendigt at finde nye kunder i [[Vesteuropa]]. I [[1932]] blev jernbanen til Klaipėda bygget, som forbandt byen med de vestlige markeder. I [[1938]] producerede byen omkring 85&nbsp; % af Litauens læder, 60&nbsp; % af fodtøj, 75&nbsp; % af hørfibre, 35&nbsp; % af slik. Kulturen blomstrede, mange nye tidsskrifter udkom, nye skoler og universitetet oprettedes og et bibliotek, et teater og et museum blev åbnet.

I [[1939]] var en fjerdedel af byens befolkning jødisk<ref name=shet/>. Šiauliai blev besat tyske soldater den [[26.&nbsp;juni]] [[1941]]. Ifølge en af de jødiske overlevende fra Šiauliai, Nesse Godin, blev omkring 1000 mennesker skudt i nærliggende skov i løbet af de første uger af besættelsen efter at have været tvunget til at grave deres egen grav. Der var to ghettoer i omegnen af Siauliai, en i Kaukas og en i Traku. Under [[2. verdenskrig]] blev næsten hele den jødiske befolkning myrdet, i [[1939]] var der 8.000 jødiske indbyggere i [[1945]] var der 500<ref name=shet/>, samtidigt var omkring 80&nbsp; % af bygningerne i byen blevet ødelagt.

Šiauliai havde en befolkningstilvækst i mellemkrigsårene på 47&nbsp; % eller mere end 10.000. Fra 1939 til 1945 faldt befolkningstallet med 40&nbsp; % eller mere end 12.500, blandt andet som følge af henrettelse af 7.500 jøder. Fra 1945 til 1989 havde byen en befolkningstilvækst på 666&nbsp; % eller mere end 126.500 som resultat af den omfattende industriudvikling. Siden Litauens selvstændighed er befolkningstallet faldet med næsten 17&nbsp; % eller næsten 25.000 som følge af faldende levestandard og dermed faldende fødselstal<ref name=fdr/> og udvandring<ref name=udv/> til bl.a. EU.

[[Kategori:Šiauliai| ]]