Programmør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Erstatter {{It-stub}} med {{Datalogistub}} |
m Retter flertydige links (Python) |
||
Linje 5:
Titlen programmør er ikke beskyttet og kræver således ikke en speciel uddannelse. Især i datamaskinens barndom var programmører selvlærte. Af uddannelser, der bl.a. peger mod at blive programmør, kan nævnes den nu nedlagte uddannelse ''[[edb-assistent]]'', der blev afløst af uddannelsen til ''[[datamatiker]]''. En ''systemprogrammør'' beskæftiger sig med mere styresystemnær programmering og vil ofte have en uddannelse som ''[[datalog]]'' eller ''[[software-ingeniør]]''; men jobgrænserne er mere flydende end uddannelserne. Nogle programmører kaldes ''systemudviklere''. En ''applikationsprogrammør'' (sjælden betegnelse i praksis) laver programmer til et forretningsområde og dækker dermed det, som systemprogrammøren ikke tager sig af; men begge dele er [[softwareudvikling]].
Programmøren anvender ét eller flere af en lang række programmeringssprog, som er koder, som kan sætte computeren i gang med forskellige opgaver. Af kendte sprog kan nævnes '''[[Java]]''', '''[[C++]]''' og Microsofts ''[[.net]]''-platforme '''[[Visual Basic]]''' og '''[[C#]]'''. Mindre kendte sprog er [[shell]]-kommandoer, [[perl]], [[Python (programmeringssprog)|python]] og mange
Hvor [[script]]s kan kommunikere med computeren direkte, skal kildetekster først ændres til egentlige programmer, før de kan udføre lige den opgave man ønsker.
| |||