Iaijutsu: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot:Fjerner tag sidst i liste - WPCW fejl 54; kosmetiske ændringer |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ |
||
Linje 27:
Iaijutsu har reference til det feudale [[Japan]] (før [[Meiji-restaurationen]] i 1868) og er forløberen for den moderne form for at trække sværdet fra saya, der blev kendt under betegnelsen [[iaido]] i 1932.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 79. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref> I iaijutsu anvendes dog udelukkende [[katana]], der er et skarpslebent sværd.<ref name=Draeger70>Draeger, Donn F. (1990) ''Classical Bujutsu''. Boston: Weatherhill. Side 70. ISBN 978-0-8348-0233-9</ref>
Historisk er det uklart, hvornår udtrykket 'iaijutsu' præcist optrådte, samt hvornår teknikker til at trække [[katana]] fra saya første gang blev praktiseret som decideret træningsform. Det japanske sværd har eksisteret siden Nara perioden (710 - 794), hvor teknikker til at trække sværdet har været praktiseret under andre betegnelser end 'iaijutsu'.<ref>Draeger, Donn F. and Smith, Robert W. (1980). ''Comprehensive Asian Fighting Arts''. London: Kodansha International. Side 102-103. ISBN 978-0-87011-436-6. </ref> Betegnelsen 'iaijutsu' blev første gang verificeret i forbindelse med [[Iizasa Chōisai Ienao]] (飯篠 長威斉 家直) (ca. 1387 – ca. 1488), stifter af skolen [[Tenshin Shoden Katori Shinto-ryu|Tenshin Shōden Katori Shintō-ryū]] (天真正伝香取神道流).<ref name=autogeneret1>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 71. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref><ref>Draeger, Donn F. (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 79-80. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
Iaijutsu blev udviklet med henblik på anvendelse som selvforsvar i det daglige liv og ikke med henblik på anvendelse i forbindelse med feudale slagmark. Iaijutsu tager sit udgangspunkt i defensiv anvendelse, idet metoden bygger på at trække [[katana]] fra saya, som respons på et angreb fra en aggressor.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 14, 52. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
Linje 44:
Iaijutsu trænes som solo øvelser (''tandoku renshu'') med udgangspunkt i forskellige kropspositioner. Den klassiske [[samurai]] foretrak to kropspositioner forud for ''nukitsuke'' (trække katana fra saya). Den ene stilling er ''iai-goshi'' (hugsiddende), mens den anden stilling er ''tachi-ai'' (stående stilling). Stillinger så som ''tate-hiza'' (form for siddende stilling) og ''seiza'' (knæsiddende stilling) blev betragtet som 'døde stillinger', fordi disse stillinger begrænser bevægelsesfriheden.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 50. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
Iaijutsu findes i mange varianter, fordi de forskelige klassiske japanske sværdskoler (ryū eller ryūha) er autonome og er således ikke underlagt nationale - eller internationale organisationer. I [[Japan]]s feudale tidsperiode (før år 1868) eksisterede der over 400 skoler (ryū), der havde iaijutsu som pensum.<ref
Fællestrækket for Iaijutsu kan angives i følgende begivenheder i forbindelse med håndtering af katana og saya:<ref name=Draeger70 />
Linje 56:
Det er en udbredt myte, at [[Samurai|samuraien]] fjernede blodet fra klingen efter brug (kiritsuke) ved at 'ryste' blodet af klingen, kaldet 'chiburi' (血振). Derimod aftørrede [[Samurai|samuraien]] blodet af klingen på anden vis fx med en klud eller i sin hakama (samuraiens benklæde), før katana atter blev returneret til saya.<ref>[http://kenshi247.net/blog/2011/09/05/the-myth-of-chiburi/ kenshi247.net | The Myth of Chiburi?<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ovenstående begivenheder skal udføres med største effektivitet samt under en flydende sammenhængende bevægelse. Temposkift optræder under de respektive begivenheder.
| |||