Æolisk geomorfologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Æolisk geomorfologi; kosmetiske ændringer
Udviddet tekst, mangler dog et afsnit
Linje 1:
'''Æolisk geomorfologi''' er en gren af [[naturgeografi]]en, der beskæftiger sig med de landskaber som vinden danner – [[klit]]ter - eller er med til at præge - kaldet [[afblæsningsområde]]r. I [[arid]]e (tøre/nedbørfattige) områder dannes [[ørken]], evt. med furrede og sandslebne [[grundfjeld]]s fremspring.
 
== Æoliske landskaber i Danmark ==
Stort set hele Jyllands vestkyst er præget af vestenvindens huseren, og det er også her, at langt de fleste vindskabte landskaber i Danmark findes. Man hvor Nordjylland og området [[Blåvand]]-[[Fanø]] er præget af store veludviklede kystklitter, så er resten af vestkysten domineret af [[parabelklit]]ter og [[Vandreklit|miler]]<ref>Hans Kuhlman, ''Æolisk geomorfologi'', Geografisk Institut, Københavns Universitet 1992.</ref>.
 
Nordsiden af [[Læsø]] og det meste af [[Anholt]] har også udbredt klitdannelse. På Anholts østlige del ligger ''[[Ørkenen på Anholt|Ørkenen]]'', som dog ikke er en rigtig ørken, da nedbørmængden er for stor og dermed er vegetationen også for udbredt. De klitter der findes i ''Ørkenen'' er formentlig dannet tidligt efter landskabet – [[strandvoldsslette]]n - kom frem fra havet ved [[landhævning]]en efter den sidste [[istid]], men er med tiden groet til. Under kuldeperioden 1600-1900 har der været vandreklitter og området har sandsynligvis mindet om [[Råbjerg Mile]].<ref>Geoviden - Geologi og Geografi, Nr. 1 2012 Anholt, Geocenter Danmark, ISSN 1604-6935</ref>.
 
Den samme kuldeperiode har givet anledning til klitvandringer og [[flyvesand]] flere steder i landet også i Nordsjælland ved [[Tibirke]]. Og i Jylland er det lykkedes nogle klitter at vandre næsten helt ind til [[hovedstilstandslinien]].
 
== Særlige æoliske landskaber i resten af verden ==
 
== Kilder ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Æolisk geomorfologi| ]]