I den økonomiske [[diskurs]] har socialisering flere forskellige, men relaterede betydninger. I socialistisk økonomi henviser udtrykket sædvanligvis til en omstrukturering af den [[kapitalisme|kapitalistiske}}]] produktion; i stedet for at skabe [[profit]] til kapitalejerne, skal produktionen af [[vare]]r og [[tjenesteydelse]]r direkte tilfalde arbejderne. I sin mest vidtgående form indebærer det afslutningen på den [[penge|monetære]] værdiansættelse af produktionsprocessen. <ref>[http://www.chaloupek.eu/work/NeurathFin.pdf ''Otto Neurath's concepts of socialization and economic calculation and his socialist critics''. 5.juli 2010: ]</ref>
Socialisering er også blevet brugt som en fællesbetegnelse for forskellige typer af socialt ejerskab, herunder forskellige modeller for medarbejderejede [[kooperativ]]er. I [[Danmark]] var sådanne ideer grundlaget for [[Socialdemokratiet]]s og [[LO]]s forslag om [[Økonomisk demokrati]]. Økonomen ''Pat Devine'' har argumenteret for, at socialisering af virksomhederne er et vigtigt element i en [[hypotetisk]] socialistisk økonomi, og definerer ''det sociale ejerskab'' som en økonomisk socialisering, hvor virksomheden ejes eller kontrolleres af dem, der direkte arbejder i produtionen. <ref>{{cite web|url=http://gesd.free.fr/devine.pdf |title=Participatory Planning Through Negotiated Coordination |format=PDF |date= |accessdate=2011-10-30}}</ref> I modsætning hertil definerer Alec Nove det sociale ejerskab som en form for offentligt ejet virksomhed. med en vis uafhægighed af [[staten]].<ref name="The Economics of Feasible Socialism Revisted, 1991. s.212-13">''The Economics of Feasible Socialism Revisted'', af Nove, Alexander (1991), s. 212-213</ref> Det sociale ejerskab er således en modsætning til statsejerskab; i praksis er det eneste konkrete eksempel, der kanofte henvises til den model, der blev benyttet i [[Tito]]s [[Jugoslavien]].
