Tyrkiske folkeslag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Bot: Fix link til årti; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Map-TurkicLanguages.png|right|thumb|350px|Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.]]
 
'''Tyrkiske folkeslag''' betegner en række [[Etnicitet|etniske]] folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige [[Asien]], i [[Xinjiang]] og i dele af det østlige [[Europa]]. De taler sprog, som tilhører den [[tyrkiske sprogfamilie]]. De har i varierende grad bestemte [[Kultur|kulturelle]] træk og [[Historie|historiske]] forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred [[Etnicitet|etnisk]]-[[sprog|sproglig]]lig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom [[Tyrkiet|tyrkere i Tyrkiet]], [[aserbajdsjanere]], [[tjuvasjer]]e, [[kasak]]ere, [[tatarer]]e, [[kirgisere]], [[turkmenere]], [[uighurer]]e, [[usbekere]], [[basjkirer]], [[kaschgaier]], [[gagausere]], [[jakuter]], [[krim-karaitter]], [[krimtsjakere]], [[karakalpakere]], [[karatschaiere]], [[nogajere]] foruden tidligere civilisationer og folk som [[göktyrkere]], [[kumanere]], [[kiptsjaker]]e, [[avarer]], [[Protobulgarere|førbulgarere]], [[turgesjere]], [[khazarer]]e, [[seldsjukker]], [[osmanner]], [[mameluk]]ker, [[Timurid-dynastiet|timurider]] og muligvis også [[hunnere]] og [[Xiongnu]]. <ref>[http://www.bartleby.com/65/ti/Timur.html «Timur»], ''Columbia Encyclopedia'', 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.</ref><ref>[http://www.britannica.com/eb/article-26937/Islamic-world «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids»], ''Encyclopædia Britannica Online'', 2007.</ref>
 
== Udbredelse ==
 
Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra [[Sibirien]], over [[Turkestan]] i det centrale Asien til [[Østeuropa]]. I [[2011]] var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — [[Kasakhstan]], [[Kirgisistan]], [[Turkmenistan]], [[Usbekistan]], og [[Aserbajdsjan]], desuden i [[Tyrkiet]] og [[Iran]]. Der ud over findes der tyrkiske folk på [[Krim]], det østturkistanske område i [[Xinjiang]], det nordlige [[Irak]], [[Pakistan]], [[Israel]], [[Rusland]], [[Afghanistan]] og i landene på [[Balkan]]: [[Moldova]], [[Bulgarien]], [[Rumænien]] og tidligere [[Jugoslavien]]. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i [[Vilnius]], hovedstaden i [[Litauen]], et mindre antal bor i det østlige [[Polen]], og den sydøstlige del af [[Finland]].<ref> Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): [http://virtual.finland.fi/netcomm/news/showarticle.asp?intNWSAID=26477 «National Minorities of Finland, The Tatars»], ''Virtual Finland'' (Det finske udenrigsdepartement)</ref> Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra [[Tyrkiet]]) i især [[Tyskland]], men også i [[USA]] og [[Australien]], hovedsagelig på grund af indvandring af [[fremmedarbejder]]e fra og med [[1960-'erne]].
 
Tidvis har [[etnografi|etnografer]] grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: [[oghuz-tyrkere]], [[kiptsjaker]], [[karlukere]], [[Sibirien|sibirere]], [[tjuvasjer]], og [[jakutisk|jakuter]]. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".
Linje 13:
Det er stor variation i udseende og etniske typer blandt de tyrkiske folkeslag.<ref> [http://www.britannica.com/EBchecked/topic/609972/Turkic-people#tab=active~checked%2Citems~checked&title=Turkic%20people%20--%20Britannica%20Online%20Encyclopedia Turkic people] i: ''Encyclopædia Britannica Online'', 2008</ref> De har fysiske træk, som strækker sig fra kaukasoid til nordlig mongolid. Mongoloide og kaukasoide ansigtsstruktur er fælles for mange tyrkiske folkegrupper, som blandt andet [[tjuvasjer]], [[tatarer]], [[kasak]]er, [[hazarere]] og [[basjkirer]].
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.umich.edu/~turkish/turkic.html Turkic Republics, Regions, and Peoples: Resources], University of Michigan
* [http://users.pandora.be/orientaal/links.html Türkçekent Orientaal om tyrkisk sprog]
* [http://users.pandora.be/orientaal/turkcestan.html Türkçestan Orientaal om tyrkiske sprog]