Versionen fra 9. jan. 2013, 09:20 redigér Makecat-bot (diskussion \| bidrag) 12.953 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer zh:路德維格·奧古斯特·柯丁 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. jan. 2013, 10:27 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m Tilføjede Kategori:Titulære professorer fra Danmark ved hjælp af Hotcat Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Ludvig August Colding.jpg\|thumb~~\|200px~~\|Ludvig August Colding{{byline\|[[Hansen & Weller]]}}]] '''Ludvig August Colding''' ([[18. juli]] [[1815]] på Arnakkegård ved [[Holbæk]] – [[21. marts]] [[1888]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[ingeniør]] og [[fysiker]], der parallelt med [[James Prescott Joule]] og [[Julius Robert von Mayer]] formulerede [[termodynamik]]kens [[Termodynamikkens 1. lov\|første lov]] og fik international berømmelse. Samtidig udøvede han en omfattende ingeniørvirksomhed i [[København]]. == Opvækst == Colding var yngste søn af forhenværende ~~koffardikapitajn~~[[koffardi]]kaptajn, senere landmand, Andreas Christian Colding og Anne Sophie f. [[Fønss]], blev født på Arnakkegård ved Holbæk 13. juli 1815. Kort efter solgte faderen gården og købte Nygård i [[Brøndbyøster Sogn]], og da faderens kår senere blev meget knappe, fik Colding sin første opdragelse i landsbyskolen i [[Rødovre]]. Det synes, som om familien har kendt fysikeren [[H.C. Ørsted]] og rådført sig med ham om den fingernemme søns fremtid, og denne rådførsel endte med, at Colding blev sat i lære i København hos snedkermester Olsen, der tillige var lærer i tegning ved [[Kunstakademiet]]. I [[1836]] blev Colding svend og arbejdede som sådan indtil efteråret [[1837]]. Han havde imidlertid fået særlig lyst til maskinvæsen og længtes i det hele taget efter at udvide sine kundskaber. Ved sin broders og nogle venners hjælp blev han under læretiden sat i stand til at tage forberedelseseksamen og adgangseksamen til [[Polyteknisk Læreanstalt]] (1837), hvor han derpå studerede videre og [[1841]] dimitteredes som kandidat i [[mekanik]]. Hvad der meget har bidraget til denne vending i hans livsførelse, var navnlig påvirkning af H.C. Ørsted, der også senere blev ham en trofast støtte. Medens han i de nærmest efter eksamen følgende år ernærede sig ved undervisning, fortsatte han sine studier ved under Ørsteds vejledning at anstille fysiske undersøgelser i læreanstaltens samling. == Karriere == I året [[1845]] blev Colding konstitueret som brolægnings- og vejinspektør i København, en stilling, som han dog kun beklædte til juni [[1847]], da han blev konstitueret som vandinspektør. Efter at han i [[1850]] havde foretaget en udenlandsrejse med offentlig understøttelse, deltog han i den da udskrevne konkurrence om planer til kloak-, gas- og vandværk for København for sidstnævnte værks vedkommende, og bedømmelseskomiteen tilkendte ham 2/3 af den udsatte præmie, men sluttede sig ikke i alle punkter til hans plan, der imidlertid, efter at han havde omarbejdet den særlig med indførelse af de modifikationer, der fulgte af det heldige udfald af de kort efter foretagne boringer i [[Damhussøen]]s opland, kom til at danne grundlaget for [[Københavns Vandværk]], således som det i [[1856]]-[[1858\|58]] blev bragt til udførelse. Forinden havde Colding imidlertid bistået kommunalbestyrelsen med sammenarbejdelse af de prisbelønnede planer til gas- og kloakværket, af hvilke førstnævnte kom til udførelse samtidig med vandværket. På den tid, her er tale om, fandtes der ikke ved Den polytekniske Læreanstalt noget kursus for ingeniører, og Colding havde derfor ligesom de få andre daværende danske civilingeniører måttet sørge for sin egen uddannelse i de specielle ingeniørfag. Det var den gang almindeligt, at man med hensyn til ingeniørarbejder stadig så hen til englænderne og tyede til deres bistand. Det faldt derfor også naturligt, at man, forinden planerne og kontrakterne blev vedtagne, lod dem revidere og nærmere udarbejde af en engelsk ingeniør, og at man overdrog udførelsen af gas- og vandværkerne til et engelsk ingeniørfirma, medens overtilsynet med overholdelsen af kontraktens bestemmelser blev ført af en dansk kontrollerende ingeniør. Denne stilling blev overdraget Colding, og efter værkernes fuldførelse blev han i 1858 ansat i det nyoprettede embede som stadsingeniør, som han beklædte indtil december [[1886]]. == Hæder == Han udnævntes efterhånden til [[titulær professor]], [[æresdoktor]] ved [[University of Edinburgh\|universitetet]] i [[Edinburgh]], medlem af [[Videnskabernes Selskab]] i København ([[1856]]) og [[Stockholm]] ([[1875]]) samt af den danske afdeling af [[Letterstedtska Föreningen]]. I [[~~1886~~1867]] blev han [[Dannebrogordenen\|Ridder af Dannebrog]] og [[1886]] [[Dannebrogordenen\|Dannebrogsmand]]. == Virke som fysiker og ingeniør == Line 41 ⟶ 42: [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Æresdoktorer]] [[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]] [[de:Ludwig August Colding]]

L.A. Colding: Forskelle mellem versioner