Versionen fra 11. jan. 2013, 22:11 redigér 89.150.160.26 (diskussion) →‎Plot: korrektur ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jan. 2013, 22:23 redigér fjern redigering 89.150.160.26 (diskussion) korrektur Gå til næste forskel →
Linje 27: == Plot == Christine ~~Daaes~~Daaés mor dør, damens hun er meget ung. ~~Hendes~~Sammen med hendes far, en kendt violinist, ogrejser hun ~~rejser~~ omkring i Sverige og spiller folke- og religiøs musik. Hendes far var den kendt som den bedste violinist i landet. I løbet af Christines barndom fortæller hendes far mange historier og i mange af dem går en person kendt som "Musikkens engel" igen, specielt i historien om pigen Lille Lotte, der kunne høre Musikkens Engel. Da Christine møder Raoul, nyder han også hendes fars mange historier. Da faren senere er ved at dø – formentligt af tuberkulose – fortæller han Christine, at når han er død vil han sende Musikkens Engel for at passe på hende. Christine sørger uophørligt over tabet af sin far. Hun bor hos en ældre dame, hvis afdøde mand havde været hendes fars velgører. Kvinden, kendt som "Mamma Valerius", sender Christine på konservatoriumet, men Christines sangstemme er ikke hvad den har været. Hendes sorg og ensomhed gør det umuligt for hende at nå sit potentiale. Christine får til sidst en position i koret ved Pariseroperaen. Ikke længe efter sin ankomst begynder hun at høre en stemme synge og snakke til sig. Hun er overbevist om, at det må være Musikkens Engel og spørger om det er ham. Stemmen giver hende ret og tilbyder at lære hende lidt af himlens musik. Stemmen tilhører imidlertid Erik, et vansiret geni, der var en af bygningsarbejderne der opførte operaen og som hemmeligt byggede et hjem til sig selv i kælderen. Han er operaen spøgelse ("Fantôme" på fransk kan oversættes som både "spøgelse" og "fantom") der i mange år har pengeafpresset operaens ledelse. Uvist for Christine, i hvert fald til at starte med, er han forelsket i hende. Med hjælp fra stemmen bliver Christine ~~får hun opmærksomhed~~bemærket ved gallafesten for den afgående direktør. Hendes barndomsven Raoul hører hende og husker sin forelskelse i hende. Efter gallafesten bortfører Erik Christine til sit hjem i kælderen, men efter to uger insisterer hun på at blive frigivet og han invilliger på betingelse af, at hun bærer hans ring og er trofast overfor ham. Christine kan, en overgang, ikke vælge mellem Erik og Raoul, og begge bejlere bliver stadig mere jaloux. Oppe under operaens spær fortæller Christine Raoul om Eriks borførsel af hende til kælderen. Raoul lover at tage Christine væk hvor Erik aldrig vil finde hende; og Raoul fortæller Christine, at han vil opfylde sit løfte dagen derpå, og Christine indvilliger, men hun har ondt af Erik og vil ikke tage væk før hun har sunget en sidste sang for ham. De to skilles uvidende om, at Erik har overhørt deres samtale. I løbet af ugen og den nat har Erik imidlertid terroriseret enhver der har stået i vejen for Christines karriere, inklusiv direktørene, Carlotta og Raoul. Den nat kidnapper han Christine under opførslen af [[Faust]] og prøver at overbevise hende til at gifte sig med ham. Da hun nægter, tilbyder han hende et valg: sig nej, og han vil lægge operaen i ruiner eller sig ja og gifte sig med ham. Christine nægter stadig, indtil det går op for hende, at Raoul, sammen med en mand kaldet "Perseren" der er en person fra Eriks fortid, er kommet for at redde hende og i stedet er endt i et rum Erik kalder torturkammeret. For at redde dem, og folk ovenover, indvilliger Christine i at gifte sig med Erik og kysser ham. Erik, der indrømmer han aldrig før er blevet kysset – ikke engang af sin mor – overvældes af følelser. Han lader Christine gå og siger til hende "gå og gift dig med drengen hvornår du vil" og "Jeg ved du elsker ham." De græder sammen, og så forlader hun ham. Tre uger senere står der i en notits i en avis i Paris, at Erik er død.

Fantomet i operaen: Forskelle mellem versioner