Suverænitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) opdaterer med bl.a Salomonsen; fjerner stub |
Ramloser (diskussion | bidrag) m kosmetisk |
||
Linje 3:
'''Suverænitet''' ([[fransk sprog|fransk]]) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, [[latin]], (superior »højere«) er den selvbestemmelsesret, som skiller [[stat]]er fra andre landområder eller grupper af mennesker.<ref name="britannica">{{cite encyclopedia|encyclopedia=[[Encyclopædia Britannica]]|title=sovereignty (politics)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/557065/sovereignty |accessdate=5 August 2010}}</ref>
Suverænitetsbegrebet er grundlaget for [[folkeret]]ten, hvor staters ret til ikke at tåle indblanding fra andre staters side er fastlagt. Den nuværende opfattelse af nationalstaters suverænitet udspringer af principperne bag den [[westfalske fred]] i 1648, hvor statens integritet, grænsekontrollens ukrænkelighed og statens overherredømme over kirken blev grundlagt. Siden 2. verdenskrig har det internationale samarbejde forårsaget begrænsninger i staternes suverænitet, både på [[International politik|overstatsligt]] og [[International politik|regionalt]] plan.
Især tidligere betragtedes suveræniteten som samlet i suverænens, overhovedets, person.
Et typisk kendetegn ved suveræne stater er, at de
Tillægsordet ''suveræn'' anvendes også i afsvækket betydning: ubesejrelig på sit felt.
Linje 14:
I [[filosofi]]en har ideen om suverænitet fra [[Socrates]] til [[Thomas Hobbes]], både omfattet en politisk afgrænsning og et moralsk imperativ om [[implementering]] af begrebet. Ideen omfatter bl.a. et imperativ, der forbinder statens suverænitet med statens evne til at forsvare og garantere sine borgeres interesser.
Derfor er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i [[oplysningstiden]]. I moderne tid har det mindst fire forskellige aspekter:
| |||