Suverænitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m links |
Ramloser (diskussion | bidrag) m få kosmetiske |
||
Linje 1:
[[File:Leviathan gr.jpg|thumb|150px|Omslaget til [[Thomas Hobbes]]' ''[[Leviathan]]'', som fremstiller suverænen som et magtfuldt overhoved, der bærer scepter og sværd.]]
'''Suverænitet''' (([[fransk sprog|fransk]]) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, [[latin]], (superior »højere«)) er den selvbestemmelsesret, som skiller [[stat]]er fra andre landområder eller grupper af mennesker.<ref name="britannica">{{cite encyclopedia|encyclopedia=[[Encyclopædia Britannica]]|title=sovereignty (politics)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/557065/sovereignty |accessdate=5 August 2010}}</ref>
Suverænitetsbegrebet er grundlaget for [[folkeret]]ten, hvor staters ret til ikke at tåle indblanding fra andre staters side er fastlagt. Den nuværende opfattelse af nationalstaters suverænitet udspringer af principperne bag den [[westfalske fred]] i 1648, hvor statens integritet, grænsekontrollens ukrænkelighed og statens overherredømme over kirken blev grundlagt. Siden 2. verdenskrig har det internationale samarbejde forårsaget begrænsninger i staternes suverænitet, både på [[International politik|overstatsligt]] og [[International politik|regionalt]] plan.
Linje 16:
Derfor er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke suveræn.<ref>{{cite journal|last=Bateman|first=C.G.|date=15 February 2011|title=Nicaea and Sovereignty: Constantine's Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty|publisher=University of British Columbia|pages=54–91|ssrn=1759006}}</ref>
Ofte nævnes [[Jean Bodin]]s værk ''Les Six livres de la République'' <ref> 6 bøger om republikken</ref> som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i [[jura|statsretslig]] forstand. De [[feudalisme|feudale]] samfunds delte magt mellem [[konge]], [[kirke]] og [[adel]] kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for [[enevælden]] som den koncentration af mybdighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. <ref name="hede">{{cite web|last=Rasmussen|first=Lise Hedegaard|Year= 2002|title=INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING |publisher=Jean Monnets Skriftserie|page=18}}</ref> Denne tolkning udgjorde grundlaget for [[legitimitet|legitimeringen]] af enevældens magtapperat og var grundlaget for de westfalske traktater.<ref name="hede"/>
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i [[oplysningstiden]]. I moderne tid
* national suverænitet - den kontrol, en myndighed har i staten, <ref name=Krasner>{{cite book|pages=6–12|url=http://books.google.com/books?id=ISqwQIBQff4C&lpg=PA7&pg=PA7|title=Problematic Sovereignty: Contested Rules and Political Possibilities|isbn=9780231121798|author1=Krasner|first1=Professor Stephen D.|year=2001}}</ref>
Linje 29:
== Suverænitetsafgivelse ==
Gennem [[traktat]]er kan en stat afgive sin suverænitet i et nærmere afgrænset omfang. [[EU]]s
== Se også ==
| |||