Vesttyskland: Forskelle mellem versioner

=== Allieret besættelse af det senere Vesttyskland 1945-1949 ===

 

Umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning i august 1945 enedes man om en række fælles mål for styringen af de fire besættelseszoner. Disse indebar blandt andet ansatsen til en demokratisk udvikling. Det stod hurtigt klart, at Sovjetunionen ikke fortolkede potsdamtraktatens ordlyd på samme måde som de tre vestlige demokratiske lande.

Den stigende antagonisme mellem USA og Sovjetunionen gjorde sig efterhånden også gældende i aftalerne omkring Tyskland. Uenigheden om Tysklands fremtid startede med en mislykket konference i London i 1947, og det hele kulminerede den 20. juni 1948, da de franske, britiske og amerikanske besættelseszoner gennemførte en nødvendig møntveksling for at få den tyske økonomi i gang. Sovjetunionen nægtede at gennemføre dette og forbød den nye møntenhed i deres zone. Fire dage senere blokerede Sovjetunionen for al trafik til [[Vestberlin]], som på trods af dets placering midt i den sovjetiske zone var under allieret kontrol. Perioden blev kendt som [[Blokaden af Berlin]], og den markerede et foreløbigt lavpunkt mellem besættelsesmagterne.

Det var nu en realitet, at Tyskland ikke ville kunne forenes, så længe stormagterne ikke kunne enes om vilkårerne for en samling.

 

 

Den begyndende erkendelse af, at man ikke kunne samarbejde med Sovjetunionen kombineret med et ønske fra især Storbritannien om at blive fritaget for den enorme økonomiske byrde det var at holde Vesttyskland besat fik i marts 1948 Tysklands fire vestlige nabolande samt Storbritannien og USA til at indgå en aftale om en vesttysk statsdannelse. Også kendt som [[seksmagts-konferencen]].