Sachsen-Lauenburg: Forskelle mellem versioner

Først 1816 tog den danske regering landet i besiddelse, men lod det beholde sin særskilte forvaltning og sine gamle indretninger. Det blev kun lidt påvirket af det slesvig-holstenske røre og holdt sig tilbage under oprøret 1848—50, styret af en tysk forbundskommissær. 1853 udstedtes en ny forfatning for dets særlige anliggender, og ved [[Fællesforfatningen]] [[1855]] fik det 2 medlemmer (deraf 1 kongevalgt) i [[rigsrådet]]. Allerede i oktober 1856, endnu førend de holstenske stænder, indgav Lauenburgs »Ritter- und Landschaft« en klage til forbundsdagen over fællesforfatningen som krænkende landets selvstændighed og ligeberettigelse (ɔ: med Kongeriget Danmark) og gav således det første stød til det [[Tyske Forbund]]s indblanding i de danske anliggender. Sagen var, at det lauenburgske ridderskabs motiver var aldeles partikularistiske, og at de nærmest frygtede for at miste de store domæner til bedste for [[helstaten]]s kasse. November 1858 blev Lauenborg lige som [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] udskilt fra Helstatsforfatningen, december 1863 besat af tyske eksekutionstropper og oktober 1864 afstået til [[Preussen]] og [[Østrig]]. I sin afskedshilsen gav kongen af Danmark dets (jævne) indbyggere en ros for deres troskab.