Støvlet-Cathrine: Forskelle mellem versioner

Ministrene var ikke glade for Støvlet Katrines indflydelse og de rygter både i ind- og udland som den fremkaldte. De indså, at der måtte gøres noget for at fjerne hende fra hoffet. Men trods gentagne overtalelsesforsøg var kongen, til forskel fra de mange andre hyppige afskedigelser af mere eller mindre magtfulde hoffolk, som var sket under hans regering, ikke til at rokke, når det gjaldt Støvlet-Katrine. Det lykkedes dog til sidst [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] at få [[Christian 7.]] til at tro, at landet var truet af oprør på grund af hans forhold til Katrine, og den letskræmte konge gav omsider efter.<ref name=dehn313 />. 5. januar 1768 blev Støvlet-Catrine forvist til tugthuset i [[Hamborg]], hvor hun dog skal have fået en ganske mild behandling. Da Christian 7. i foråret 1768 opholdt sig på slottet Travendahl i Holsten, forsøgte Katrine at få adgang til ham og tale sin sag. Forklædt i mandfolkeklæder gik hun til slottet, hvor hun præsenterede sig for hoftjenerne som "monsieur de Brockdorff". Hun fik hjælp af løberen Andreas Hjort, der havde introduceret Katrine for kongen. Hun blev genkendt og ført tilbage til Hamborg inden hun nåede at se kongen.<ref>Ulrik Langen, 2008, s. 250-251</ref> I 1770 fik hun tildelt en livsvarig pension på 500 rigsdaler, men forpligtede sig samtidig til ikke at tage ophold i de byer, hvortil hoffet kunne ventes.<ref>Bo Bramsen (red.): "København før og nu – og aldrig". Bind 2: "Gammelholm og Frederiksholm" side 281</ref>

Hun døde [[25. august]] [[1805]] i [[Plön]] i [[Holsten]]. Hun boede en overgang i [[Bondebyen]] i [[Kongens Lyngby]]. Huset i [[Sorø]], hvor hun boede, er nu en restaurant ''Støvlet Katrines Hus''.<ref>{{Cite web