Helsingborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer lv:Helsingborja
No edit summary
Linje 37:
Fra 1912-1971 var byens officielle navn '''Hälsingborg'''.
 
Byens geografi domineres af højplateauet [[landborgen]], som løber langs Øresundskysten. Kontakten mellem strandterrassen og landborgsterrassen formidles af et antal sprækker som fremmest skabesskabtes under den seneste istid. Arkitekturen i centrum karakteriseres af en tætbebygget stenby, med et monumentalt og storbymæssigt udtryk mod paradegaderne [[Drottninggatan, Helsingborg|Drottningggatan]] og [[Järnvägsgatan, Helsingborg|Järnvägsgatan]], samt mod [[Stortorget, Helsingborg|Stortorget]], [[Sankt Jörgens plats]] og [[Trädgårdsgatan]]. I gaderne bag om denne bebyggelse er arkitekturen dog mere intim.
 
Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position underi langlange tidtider. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. UnderGennem århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige harer gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigste voksende by som en vigtig havne- og industriby.
 
Industrien i Helsingborg domineres ikke af nogen store private arbejdsgivere, den består af flere mindre virksomheder. Den største private arbejdsgiver er [[Ikea]], det svenske hovedkontor er placeret i byen. I øvrigt er det handel og kommunikationer, samt fødevarer, kemi og medicinvirksomheder der findes i byen. Den gode placering har gjort at der findes mange transportvirksomheder og distributionscentraler. Havnen er Sveriges næststørste containerhavn.
Linje 48:
Helsingborg er en af Nordens ældste byer. Der har befundet sig bebyggelse oppe på [[landborgen]] allerede siden slutningen af 900-tallet for at kontrollere overfarten mellem [[Skåne]] og [[Sjælland]].
 
Byens navn trosmenes henledesat være henledt fra ordet ''helsing'' som er en afledning af hals og betegner den smalle passage i Øresund mellem Helsingborg og [[Helsingør]].
Byen omtales første gang ca. 1070 af Adam af Bremen. Den nævnes første gang som [[købstad]] i et gavebrev den [[21. maj]] [[1085]] fra [[Knud 4. den Hellige]], og denne dato ses som byens officielle fødselsdag.
 
Den tidligste bebyggelse oppe på landborgen var de tre kirker Skt. Clemens, Skt. Petri og Skt. Olai. I 1100-tallet erstattedes den enkle befæstning af et større slot i sandsten.
 
I takt med at byen voksede begynde folk at bosætte sig på stranden nedenfor landborgen. I 1300-tallet var Helsingborg en af Danmarks mest betydningsfulde byer, mest på grund af slottet, som dette århundrede bygges om til det forsvarstårn i tegel som nu kaldes [[Kernen]] (Kärnan), var en af Nordens stærkeste fæstning.
 
Den nybyggede [[Sankta Maria kyrka, Helsingborg|Mariakyrkan]] nedenfor landborgen beretter om byens betydelsebetydning dengang derdet var en af Danmarks største bykirker.
 
I [[1332]] indtog den svenske konge [[Magnus Eriksson]] Helsingborg og hele [[Skåne]] og hold det i pant for 34.000 mark.
 
I 1400- og 1500-tallet mindskes Helsingborgs betydelsebetydning i og med at slottet [[Kronborg]] (dengang ved navn Krogen) i Helsingør bygges, hvilket var en betydeligt mere moderne fæstning. De danskedansk-svenske krige underi 1600- og 1700-tallet hærgede byen hårdt og ved flere tilfælde måtte befolkningen flygte og bebyggelsen plyndres og brændes.
 
Efter [[Freden i Roskilde]] [[1658]] blev byen svensk. Under den [[skånske krig]] 1675-1679 indtog danskerne Helsingborg ved to tilfælde. Dette fik [[Karl XI]] til at nedrive byens befæstninger og det meste af slottet og det eneste som blev tilbage var [[Kernen]]. I [[1709]] under [[den store nordiske krig]] blev byen indtaget af danske tropper under [[Christian Ditlev Reventlow I.|Christian Ditlev Reventlow]]. Men den daværende generalguvernøren i Skåne, [[Magnus Stenbock]], besejrede den store danske hær ved [[slaget ved Helsingborg]] den 28 februar [[1710]]. En rytterstatue af [[Magnus Stenbock]], kan ses på [[Stortorget, Helsingborg|Stortorget]] i Helsingborg. [[Slaget ved Helsingborg]] [[1710]] var det sidste dansk-svenske slag i Skåne.