Brian Horrocks: Forskelle mellem versioner

* [[Mareth Linjen-linjen]]

[[Generalløjtnant]] '''Sir Brian Gwynne Horrocks''', [[Order of the Bath|KCB]], [[Order of the British Empire|KBE]], [[Distinguished Service Order|DSO]], [[Military Cross|MC]] ([[7. september]] [[1895]] – [[4. januar]] [[1985]]) var en britisk officer. Han huskes mest for at have ledet 30. Korps under [[Operation Market Garden]] og andre operationer i [[2. verdenskrig]]. Han gjorde også tjeneste i [[1. Verdenskrig]] og den [[Russiske borgerkrig]], var krigsfange to gange og deltog i [[Sommer-OL 1924|De olympiske lege i Paris]]. Senere var han TV kommantator-kommentator, skrev bøger om militærhistorie og var "Black Rod" (ceremonimester) i Det britiske [[Overhus]] i 14 år.

I [[1940]] havde Horrocks kommandoen over en [[bataljon]] i [[slaget om Frankrig]], første gang han gjorde tjeneste under [[Bernard Montgomery]], den mest berømte britiske officer i krigen. Montgomery opdagede, at Horrocks var en af hans dygtigste officerer, og udpegede ham til at lede armekorps i såvel Nordafrika som Europa. I 1943 blev Horrocks alvorligt såret og det tog ham over et år at blive rask inden han kunne vende tilbage til at lede et korps i Europa. Det er sandsynligt, at denne periode som ukampdygtig betød, at han mistede en forfremmelse.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;77.</ref> Hans kolleger som korpschefer i Nordafrika, [[Oliver Leese|Leese]] og [[Miles Dempsey|Dempsey]], kom til at lede arméer og armégrupper. Horrocks' sår gav ham fortsatte problemer med helbredet og førte til hans tidlige pensionering fra hæren efter krigen.

Horrocks var eneste søn af oberst [[William Horrocks|Sir William Horrocks]], en læge i [[Royal Army Medical Corps]]. Han gik i skole på Uppingham School, en engelsk kostskole, hvorefter han kom på militærakademiet Sandhurst i 1913.<ref>Warner. ''Horrocks'', pp.&nbsp;3–6.</ref> Hans karakterer var 6. dårligst blandt 167 optagne kadetter – selv efter at der var tilføjet 200 point for et [[Officer Training Corps]] (OTC) certifikat, som ikke alle kandidater havde.<ref>

{{cite news |title = Cadetships In The Army |work = The Times |page =35 |date = 17. januar 1913}}</ref> Som lidet lovende student er det ikke sikkert, at han ville have fået sin eksamen, hvis ikke [[1. Verdenskrig]] var brudt ud.<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=7 }}</ref>

Han blev udnævnt til officer den [[8. august]] [[1914]] og blev tildelt 1. bataljon i Middlesex -regimentet.<ref>{{LondonGazette|issue=28864|startpage=6205|endpage=6206|date=7 August 1914|accessdate=2008-05-08}}</ref> [[Sekondløjtnant]] Horrocks sluttede sig til [[British Expeditionary Force]] under tilbagetrækningen efter dens ilddåb i [[Slaget ved Mons]]. Den [[21. oktober]] [[1914]] under [[Kapløbet mod havet|Slaget ved Armentières]] blev hans deling omringet og han blev såret og taget til fangetfange.<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=14 }}</ref> Indespærret på et militærhospital blev han gentagne gange forhørt af tyskerne, som troede at den britiske hær anvendte [[Dum-Dum-kugler]] i strid med [[Haager Landkrigsreglementet]].<ref>{{cite web| title = Text of Declaration III of Hague Convention, 1899| work = The Avalon Project| publisher = Yale Law School| url = http://www.yale.edu/lawweb/avalon/lawofwar/dec99-03.htm| format = HTML| accessdate = 2008-06-14}}</ref> Horrocks fangevogtogerefangevogtere nægtede at skifte hans klæder eller sengetøj, og nægtede ham og en officerskollega grundlæggende bekvemmeligheder. Begge havde midlertidig mistet førligheden i benene og blev tvunget til at kravle til toilettet, hvilket betød at der gik betændelse i Horrocks sår.<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=15 }}</ref>

Betingelserne blev dog bedre da han blev udskrevet og overført til en krigsfangelejr. På vej til lejren blev Horrocks gode venner med sin tyske eskorte – han tilskrev det til den gensidige respekt som tropper ved fronten udviser.<ref>{{cite book |title=A Full Life |last=Horrocks |page=19 }}</ref> Han blev forfremmet til premierløjtnant den [[18. december]] [[1914]],<ref>{{LondonGazette|issue=29170|supp=yes|startpage=4997|date=21 May 1915|accessdate=2008-04-22}}</ref> selv om han var i fangenskab, og ofte forsøgte at undslippe. En gang nåede han indenfor 500 meter fra den hollandske grænse inden han blev fanget igen.<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=24}}</ref> Han blev til sidst placeret i en lejr med russiske officerer i håb om at sprogbarrieren ville hindre hans flugtforsøg. Horrocks brugte tiden på at lære russisk. Mange år senere, da han arbejdede i det britiske parlament, overraskede han [[Nikita Khrusjtjov]] og [[Nikolaj Bulganin]] ved at byde dem velkommen på deres modersmål.<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=19 }}</ref> Hans modstand i fangenskabet gjorde ham fortjent til [[Military Cross]], som han fik tildelt i 1920 tilbagedateret til [[5. maj]] [[1919]].<ref name=MC />

I [[1919]] blev Horrocks sendt til Rusland som en del af den Allierede intervention i den russiske borgerkrig. Efter at være gået i land ved [[Vladivostok]] den 19. april blev han ført til det britiske hovedkvarter og briefedbriefet. [[Den Hvide Hær]] under admiral [[Aleksandr KolchakKoltjak|KolchakKoltjak]] havde med bistand fra den frigivne tjekkoslovakiske legion drevet den Røde Hær ud af Sibirien. KolchaksKoltjaks tjekkiske tropper var imidlertid på vej hjem og dedet britiske militærkontingent forsøgte at udskifte dem med russere. Til at opnå dette havde briterne blot to infanteribataljoner og to små administrative enheder, en som havde ansvar for optræning af russerne med britiskebritisk overskuds udstyroverskudsudstyr, og den anden havde til opgave at forbedre den Hvide Hærs kommunikation.<ref>Warner. ''Horrocks'', pp.&nbsp;28–29; Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;38.</ref>

Horrocks' første opgave, var sammen med en gruppe på 13 britiske officerer og 30 mand var at bevogte et tog, som leverede 27 vogne med granater til den Hvide Hær i Omsk, 4.800 km væk ad den [[Transsibiriske jernbane]].<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;30.</ref> Rejsen tog mere end en måned og som den eneste, der talte flydende russisk, måtte Horrocks tage sig af mange af de vanskeligheder, de kom ud for. Ved hver station måtte han holde stationsforstandere tilbage, som ville tage vognene. Mens de ventede i [[ManchuliManzhouli]], provokerede de britiske officerers tilstedeværelse til en duel mellem to kosak officererkosakofficerer. Horrocks accepterede at være sekundant, men duellanterne blev fængslet inden duellen kunne finde sted. Det lykkedes ham at få afspændt situationen inden det kom til en retssag, ved at hævde at hans fejlfyldte russisk havde forårsaget en misforståelse.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', pp.&nbsp;41–22.</ref> Toget nåede til sidst til Omsk den [[20. maj]] med hele lasten.

Hans næste opgave var i [[Jekaterinburg]] i [[Ural]], hvor han blev udpeget til næstkommanderende ved en træningsskole for underofficerer i en britisk-russiske brigade.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;44; Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;29.</ref> Han følte, at denne opgave var meget frustrerende, da han måtte afskedige næsten en tredjedel af den oprindelige kadre af medicinske grunde og da han måtte kæmpe for at få forsyninger og støtte fra den Hvide Hærs myndigheder.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;45.</ref> Trods det skabte han et godt forhold til sine mænd og udviklede en beundring for den russiske soldat.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;32.</ref>

Selv om de britiske styrker blev beordret hjem kort efter, blev Horrocks og en anden officer, George Hayes, tilbage for at rådgive den Første Sibiriske Armé.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;47.</ref> Den Hvide Hær var på tilbagetog, og Horrocks sluttede sig til dem da de faldt tilbage mod Vladivostok, 5.000 km borte. Han blev taget til fange af den Røde Hær den [[7. januar]] [[1920]], i byen [[Krasnojarsk]],<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;53.</ref> og var krigsfange i 10 måneder, hvor han overlevede selv om han fik [[tyfus]].<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;36.</ref> Den britiske regering forhandlede en løsladelse af fanger på plads og Horrocks forlod Rusland den [[29. oktober]] på [[Royal Navy]] -krydseren HMS ''Delhi''.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;61.</ref>

Da han igen kom tilbage til Storbritannien kastede Horrocks sig over [[Modernemoderne femkamp]]. Han klarede sig godt i militære turneringer og blev udvalgt til det britiske OL-hold til [[Sommer-OL 1924|De olympiske Lege i Paris]] i 1924, hvor han blev nr. 20 ud af 38.<ref>{{cite web |url=http://users.skynet.be/hermandw/olymp/mop1924.html |title= Modern Pentathlon 1924 at Full Olympians|accessdate=2008-05-24 |publisher=Herman De Wael |date=3 April 2008 }}</ref> Horrocks tilbragte resten af mellemkrigstiden på poster såsom adjudant for 9. bataljon af Middlesex-regimentet i den britiske hærs reserve, [[Territorial Army]] (1926-1930);<ref>{{LondonGazette|issue=33250|startpage=1189|date=22 February 1927|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=33251|startpage=1255|date=25 February 1927|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=33681|startpage=379|date=16 January 1931|accessdate=2008-04-22}}</ref> student ved [[Staff College, Camberley]] (1931-1932);<ref>{{LondonGazette|issue=33682|startpage=459|date=20 January 1931|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=33895|startpage=8224|date=23 December 1932|accessdate=2008-04-22}}</ref> [[stabsofficer]] i krigsministeriet (1934-1936);<ref>{{LondonGazette|issue=34019|startpage=678|endpage=680|date=30 January 1934|accessdate=2008-04-22}}</ref> stabschef for 5. infanteri brigade (1936-1938);<ref>{{LondonGazette|issue=34263|startpage=1560|date=10 March 1936|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=34479|startpage=735|date=4 February 1938|accessdate=2008-04-22}}</ref> og underviser ved Staff College.<ref>{{LondonGazette|issue=34539|supp= |startpage=5052|endpage=|linkeddate=2008-08-05 |accessdate=2008-08-22}}<br />

I [[1928]] giftede Horrocks sig med Nancy Kitchin, datter af en arkitekt. De fik en datter, Gillian, som druknede i [[1979]] mens hun svømmede i [[Themsen]].<ref name=ODNB>Lamb. ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref>

Ved udbruddet af 2. Verdenskrig arbejdede Horrocks som underviser på Staff Collage, hvor han havde undervist siden 1938.<ref>{{LondonGazette|issue=34538|supp=yes|startpage=5016|endpage=5052|date=5 August 1938|accessdate=2008-04-22}}</ref> Efter at have hjulpet til med at organisere en ny kortere officersuddannelse,<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;50.</ref> blev han i december 1939 firfremmetforfremmet til permanent oberstløjtnant.<ref>{{LondonGazette|issue=34787|supp=yes|startpage=770|date=6 February 1940|accessdate=2008-04-22}}</ref> I maj 1940 blev han sendt til Frankrig for at lede 2. bataljon af Middlesex -regimentet, en maskingevær bataljonmaskingeværbataljon direkte underlagt 3. infanteridivisions hovedkvarter under generalmajor [[Bernard Montgomery]]. Den britiske militærdoktrin på daværende tidspunkt fastholdt tunge maskingeværer under direkte ledelse af et korps eller en division frem for som en organisk del af underordnede enheder.<ref>French. ''Raising Churchill's Army'', p.&nbsp;38.</ref> Han sluttede sig til bataljonen under dens tilbagetrækning til [[Dunkerque]], og efter blot 17 dage havde han imponeret sine overordnede tilstrækkeligt til at blive forfremmet til midlertidig brigadegeneral og få kommando over 11. infanteribrigade. Brigadens hidtidige leder [[Kenneth Arthur Noel Anderson|Kenneth Anderson]] var blevet forfremmet til chef for 3. division under [[Slaget ved Dunkerque|evakueringen fra Dunkerque]], da [[Alan Brooke]], lederen af 2. Korps blev kaldt tilbage til Storbritannien og Montgomery overtog ledelsen af korpset.<ref name="Mead210"/> Da Horrocks kom tilbage til Storbritannien fik han kommandoen over 9. Infanteribrigade og fik til opgave at forsvare mod en mulig tysk invasion.<ref name="Mead210"/> En kort periode som brigadegeneral ved generalstaben i Western Command fulgte inden han blev forfremmet til fungerende generalmajor og fik kommandoen over 44. infanteridivision den 25. juni 1941.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;60.<br />{{LondonGazette|issue=35205|supp=yes|startpage=3755|date=1 July 1941|accessdate=2008-04-22}}</ref> Udover sin fungerende rang blev han forfremmet til fuld oberst den 28. maj 1941 med rang fra 1. juli 1940.<ref>{{LondonGazette|issue=35207|supp=yes|startpage=3808|date=1 July 1941|accessdate=2008-04-22}}</ref>

I [[1942]] fik Horrocks kommandoen over den nyformerede 9. britiske pansrede division og fik midlertidig rang af generalmajor den [[27. juni]].<ref>{{LondonGazette|issue=35612|supp=yes|startpage=2861|date=26 June 1942|accessdate=2008-04-22}}</ref> Horrocks, der var infanterisoldat uden erfaring med at håndtere kavaleri, var et usædvanligt valg som leder af en pansret division.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;62.</ref> Han trænede divisionen hårdt og organiserede en række øvelser for at forbedre sine troppers effektivitet og samtidig selv blive bedre til panserkrigsførelse.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;63.</ref> Selv om han aldrig havde ledet en division i kamp blev han yderligere forfremmet til fungerende generalløjtnant og sendt til Ægypten for at lede 13. Korps i 8. Armé under Montgomery.<ref>{{LondonGazette|issue=35690|supp=yes|startpage=3855|date=4 September 1942|accessdate=2008-04-22}}</ref> General [[Harold Alexander]] og generalløjtnant Montgomery havde besluttet at gøre rent bord da de erstattede den afskedigede [[Claude Auchinleck]] som henholdsvis øverstkommanderende i Mellemøsten og chef for 8. Armé. Officerer, som blev opfattet som havendeat have fejlet under den gamle ledelse blev fjernet og Montgomerys foretrukne ledere hentet ind. Horrocks var en af disse, en officer som Montgomery følgefølte var "præcis hvad der var brug for til den opgave der lå foran".<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;211.</ref>

Da han ankom til Nordafrika fik Horrocks korps ordre til at forsvare [[Slaget ved Alam el Halfa|Alam el Halfa]] -højderyggen mod et forventet angreb fra [[Afrika Korps]]et. I bekymring over, at store tab ville kunne true hans planlagte [[Andet slag om el-Alamein|el-Alamein offensiv]], gav Montgomery Horrocks besked på at slå feltmarskal [[Erwin Rommel]]s styrker "uden at blive unødigt slemt tilredt i forbifarten".<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;108.</ref> Horrocks forberedte et rent defensivt slag, menmed sine kampvogne gravet ned bag højderyggen. Da tyskerne angreb den [[30. august]] lykkedes det dem ikke at lokke de britiske kampvogne i retning af deres [[88 mm kanon]]er – en taktik som tidligere havde været brugt med stor succes, og i stedet fandt de sig under beskydning af både artilleri og fly fra [[Desert Air Force]].<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;212.</ref> Slaget endte med at tyskerne fik kontrol over Himeihat -højderne, men for en høj pris, og de allierede styrker var uvillige til at forsøge at generobre dem efter et fejlslået angreb fra 2. newzealandske division.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;75.</ref> Hærens defensive succes styrkede moralen,<ref>Neillands. ''The Desert Rats'', p.&nbsp;138.</ref> og Horrocks fik ros fra sin underordnede, brigade generalbrigadegeneral [[George Philip Bradley Roberts|Roberts]], for hans "vidunderlige evne til at inspirere tillid og entusiasme uanset hvor han bevæger sig".<ref>Roberts and Bayerlein</ref> Montgomery var også godt tilfreds og sagde: "han fortjener stor ros for sin indsats den dag".<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;76.</ref>

Horrocks fik tilbudt ledelsen af 10. korps, et pansret korps, i det planlagte slag ved el-Alamain, men afslog det, da han mente at generalmajor [[Herbert Lumsden]], en kavaleriofficer, ville være bedre til opgaven.<ref name="Warner">Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;83.</ref> I stedet beholdt han ledelsen af 13. korps og fik til opgave at lave et skinangreb på den sydlige del af fronten for at narre aksestyrkerne, mens hovedangrebet blev gennemført af 30. Korps og 10. korps mod nord.<ref name="Warner"/> Montgomery sagde til Horrocks, at han ikke måtte miste kampvogne, så 13. korps' offensive operationer blev begrænset til mindre raids.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;85.</ref> Efter den afgørende britiske sejr blev Horrocks korps overført til reserven og blev formindsket i størrelse mens resten af 8. Armé forfulgte Aksestyrkerne. På et vist punkt var den eneste enhed under hans ledelse en bjærgningenhed, som fjernede skrot fra slagmarken, som han besøgte hver dag.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;142.</ref> I december overtog han imidlertid ledelsen af 10. Korps, det forreste korps i 8. Armés fremrykning, efter at Lumsden var blevet afskediget på grund af sin dårlige indsats i forfølgelsen.<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;265.</ref> Horrocks blev udnævnt til Companion of the [[Distinguished Service Order]] den 31. december 1942.<ref name=DSO /><ref>{{cite web|url=http://www.nationalarchives.gov.uk/documentsonline/details-result.asp?Edoc_Id=7655454&queryType=1&resultcount=8|title=Documents online—Family History: Recommendations for Honours and Awards (Army)—Image details—Horrocks, Brian Gwynne—Distinguished Service Order|format=fee required to view full citation|publisher=[[The National Archives]]|accessdate=2008-04-23}}</ref>

Efter [[Tripoli]]s fald i januar 1943 trak de resterende aksestyrker sig tilbage til forberedte stillinger i det sydlige [[Tunesien]] foran [[Mareth-linjen]], der var blevet bygget af Frankrig inden krigen. Her gennemførte Horrocks i marts en af sine mest vellykkede aktioner. Hans korps, som bestod af 1. britiske pansrede division, en brigade af [[Frie franske styrker]] og det tilknyttede New Zealand Corps (der bestod af New Zealand's 2. division og 8. britiske pansrede brigade), fik ordre til at angribe som led i [[Operation Pugilist]] efter at det var mislykkedes for 30. korps at gennembryde linjen.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;92.</ref> Han gennemførte et angreb i flanken gennem et pas, som tyskerne havde anset for uigennemtrængeligt, hvilket gjorde Mareth -stillingen umulig at holde, og tvang aksestyrkerne til en yderligere tilbagetrækning. Tre italienske divisioner blev nedkæmpet og de tyske 15. panserdivision, 21. panserdivision og 164. infanteridivision blev alvorligt svækket.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;93.</ref> Horrocks blev derpå overført til 1. britiske Armé for atovertage 9. Korps efter at den hidtidige chef, [[John Crocker]], var blevet såret ved et træningsuheld. Han førte korpset i den afsluttende allierede offensiv i Tunesien i april og maj 1943, erobrede [[Tunis]] og modtog overgivelsen fra resterne af Rommels [[Heeresgruppe Afrika]].<ref>Warner. ''Horrocks'', pp.&nbsp;97–98.</ref> Han blev omtalt i depeche den 24. juni,<ref name=MiD43 /> og for sin indsats i Tunesien blev han udnævnt til [[Order of the Bath|Companion of the Order of the Bath]] den 5. august.<ref name=CB /> Han fik også rang af midlertidig generalløjtnant og permanent rang af generalmajor.<ref>{{LondonGazette|issue=36153|supp=yes|startpage=3877|date=27 August 1943|accessdate=2008-04-22}}</ref>

I juni [[1943]] blev Horrocks alvorligt såret under et luftangreb ved [[Bizerte]], mens han overværede en øvelse vedrørende den allierede [[Invasionen af Italien|invasion af Italien]].<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;99.</ref> Kugler fra et tysk jagerfly ramte ham i brystet, gennemhullede hans lunger, mave og tarm.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;175.</ref> Han gennemgik fem operationer og tilbragte 14 måneder som reconvalescentrekonvalescent.<ref name=ODNB /> Disse skader voldte ham smerter i resten af livet, og fortsatte helbredsproblemer tvang ham senere til en tidlig pensionering fra aktiv tjeneste.

[[Fil:Horrocks in Rees.jpg||thumbnail|left|Generalløjtnant Horrocks taler til soldater fra 30. korps ved [[Rees, Tyskland|Rees]], 26. maj 1945. Horrocks medbraftemedbragte kortbordet sig for at give soldaterne ved fronten et overblik.<ref>Neillands. ''The Desert Rats'', pp.&nbsp;135–136.</ref>]]

Det varede et år inden Horrocks var tilstrækkelig rask til at kunne fortællesfortælle [[Alan Brooke]], chefen for imperiegeneralstaben, at han var "meget ivrig efter at få et nyt korps".<ref>Alanbrooke. ''War Diaries'', p.&nbsp;555.</ref> Efter at være blevet genudnævnt til fungerende generalløjtnant i august 1944,<ref>{{LondonGazette|issue=36769|supp=yes|startpage=4963|date=31 October 1944|accessdate=2008-04-22}}</ref> blev han sendt til Frankrig for at overtage ledelsen af det britiske 30. Korps under den voldsomme katastrofe, der ramte de omringede tyske 7. Armé og 5. Panserarmé i Falaise-lommen. Montgomery havde været utilfreds med korpsets og den hidtidige korpsleder [[Gerard Bucknall]]s indsats siden [[Invasionen i Normandiet]] to måneder tidligere.<ref>Smart. ''Biographical Dictionary of British Generals of the Second World War'', p.&nbsp;51.</ref> Horrocks beholdt kontrollen over 30. korps under fremrykningen gennem [[Belgien]], erobrede [[Bruxelles]] og tilbagelagde på et vist tidspunkt 400 km på blot seks dage.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;110.</ref> Forsyninger var imidlertid et konstant problem, da hovedparten af de franske dybvandshavne stadig var på tyske hænder, og de allierede forsyningslinjer strakte sig helt tilbage til strandene i Normandiet. Montgomerys 21. Armégruppe opererede nu 500 km fra sine havne – dobbelt så langt som de militære planlæggere havde regnet med, så 30. korps blev sendt mod [[Antwerpen]] for at sikre de allierede brugen af dens store havn og kajer.<ref name="French">French. ''Raising Churchill's Army'', p.&nbsp;119.</ref>

Især var det vigtigt at man ikke havde opdaget resterne af to SS panserdivisioner, som efter kampene i Normandiet var sendt til Arnhem -området for at hvile og få nyt udstyr. Efterretningsvæsenet havde hævdet at der kun var "nogle få infanterienheder og mellem 50 og 100 kampvogne" i Holland.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', pp.&nbsp;96–97.</ref> En række modangreb fra Heeresgruppe B under [[Walter Model|Feltmarskal Model]] holdt Horrocks' enheder i defensiven og forsinkede deres fremrykning ved at tvinge briterne til at gøre holdt og sikre deres flanker. Terrænet som Horrocks' mænd måtte passere var vanskeligt og tvang fortroppen – (Guards pansrede division) til at bruge en enkelt smal hævet hovedvej gennem det flade eller oversvømmede landskab.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;114.</ref> Hertil kom, at broen ved [[Nijmegen]] blot 13 km fra Arnhem ikke blev erobret af det 508. faldskærms infanteri regimentfaldskærmsinfanteriregiment på den første dag, som planlagt, og 30. Korps måtte hjælpe med at erobredeerobre den, da det ankom til Nijmegen to dage senere.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;101.</ref> Horrocks fik ikke selv skylden for den mislykkede operation. På dette tidspunkt var 82. amerikanske luftbårne division, der var under ledelse af [[James M. Gavin]], kommet under Horrocks' kommando, og Gavin skrev senere:

{{citat2|Han var bestemt en enestående general, og hans lederkvaliteter var større end nogen, jeg har mødt. Når jeg underviste på den amerikanske tjenesteskole udtalte jeg ofte, at general Horrocks var den dygtigste general, jeg mødte under krigen, og den bedste korpschef".<ref>{{cite book |title=Horrocks |last=Warner |page=179 }}</ref>|James Gavin}}

I begyndelsen af [[1945]] deltog 30. korps i [[Operation Veritable]], hvor den tyske hær endelig blev presset tilbage over Rhinen. Korpset anvendte ildkraft i et voldsomt omfang,<ref>På dette tidspunkt havde 30. korps 1.050 kanoner, 114 [[Bofors 40 mm kanon|Bofors anti-luftskyts kanoner]], 80 [[Morter (våben)|middeltunge morterer]], 60 [[M4 Sherman|Sherman tanks]], 24 17-punds kanoner og 188 maskingeværer (French, p.&nbsp;268).</ref>, og "alle fiduser, der var blevet lært i de forløbne 2½ år blev anvendt, og adskillige nye tilføjet".<ref name=bg290>Bidwell & Graham. ''Fire-Power – The British Army Weapons & Theories of War 1904 – 1945'', p.&nbsp;290.</ref> En kort overgang havde 30. korps ni divisioner under sig.<ref name="Mead214">Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;214.</ref> Inden operationen tog Horrocks imod et tilbud om at bruge [[RAF Bomber Command|Bomber Command]] til at angribe byen [[Kleve]], domsom hjælp for 15. divisions fremstød. Bombeflyene kastede 1.406 tons højeksplosiver over byen, som blev totalt ødelagt. Horrocks sagde senere, at dette havde været den "værste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv" og at han følte sig "fysisk syg" da han så bombeflyene komme flyvende.<ref>Horrocks. ''Corps Commander'', p.&nbsp;184.</ref> Operation Veritable lykkedes og om aftenen den 9. februar (D+1) havde 30. korps gennembrudt [[Siegfried-linjen]] og var kommet ind i Tyskland med kun små tab.<ref name=bg290 />B [[Bremen]] blev erobret den [[26. april]], hvilket afslørede [[Sandbostel]] -koncentrationslejren, [[Stalag X-B]]. Korpset var nået til [[Cuxhaven]] da krigen sluttede.<ref name="Mead214"/>

Horrocks blev nævnt to gange yderligere i depecher for sin indsats i nordvest EuropaNordvesteuropa den [[22. marts]] <ref name=MiDMar45 /> og [[9. august]] 1945,<ref name=MiDAug45 /> og blev udnævnt til [[OBE|Knight Commander of the Order of the British Empire]] den 5. juli.<ref name=KBE /> Udover anerkendelsen fra hanssit hjemland blev han dekoreret af regeringerne i Belgien ([[Croix de Guerre|Croix de Guerre 1940 med palmer]] og Storofficer af [[Ordre de la Couronne]] med palmer, Frankrig (Croix de Guerre og [[Légion d'honneur|kommandør af Légion d'honneur]]), Holland (Ridder storofficer af [[Orde van Oranje-Nassau]]), Grækenland (Kommandør af Kong Georg 1.'s orden) og De Forenede Stater ([[Legion of Merit]]).<ref>{{LondonGazette|issue=37853|supp=yes|startpage=324|date=14 January 1947|accessdate=2008-04-22}}<br />{{cite web|url=http://www.nationalarchives.gov.uk/documentsonline/details-result.asp?Edoc_Id=7704466&queryType=1&resultcount=8|title=Documents online—Family History: Recommendations for Honours and Awards (Army)—Image details—Horrocks, Brian—Legion of Honour (Commandeur)|format=fee required to view full citation|publisher=[[The National Archives]]|accessdate=2008-04-23}}<br />{{LondonGazette|issue=37761|supp=yes|startpage=5143|date=15 October 1946|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=36569|supp=yes|startpage=2913|date=20 June 1944|accessdate=2008-04-22}}</ref>

Horrocks fortsatte med at gøre tjeneste i de væbnede styrker efter krigen, og fik en betydelig forfremmelse til generalløjtnant i 1946, med rang fra 29. december 1944.<ref>{{LondonGazette|issue=37507|supp=yes|startpage=1475|date=19 March 1946|accessdate=2008-04-22}}</ref> Han havde en kort overgang ledelsen af den britiske Rhinarmé, indtil han lod sig pensionere i 1949 på grund af de sår han havde fået i Nordafrika.<ref>{{LondonGazette|issue=38512|supp=yes|startpage=245|date=14 January 1949|accessdate=2008-04-22}}</ref> Efter at være blevet forfremmet til Knight Commander of the Order of the Bath i forbindelse med kongens fødselsdag samme år,<ref name=KCB /> fungerede han som æresoberst i en [[Territorial Army]] -enhed af [[Royal Artillery]].<ref>{{LondonGazette|issue=38762|supp=yes|startpage=5465|date=18 November 1949|accessdate=2008-04-22}}<br />{{LondonGazette|issue=40207|supp=yes|startpage=3601|endpage=4199|date=15 June 1954|accessdate=2008-04-22}}</ref> I 1949 blev han udnævnt til [[Black Rod|Gentleman Usher of the Black Rod]],<ref>{{LondonGazette|issue=38516|startpage=313|date=18 January 1949|accessdate=2008-04-22}}</ref> en post, som traditionelt beklædes af pensionerede officerer. Denne udnævnelse blev bekræftet ved [[Elizabeth 2. af Storbritannien]]s tronbestigelse i 1952.<ref>{{LondonGazette|issue=39616|supp=yes|startpage=4197|endpage=4199|date=1 August 1952|accessdate=2008-04-22}}</ref> Black Rod er ansvarlig for at føre tilsyn med administrationen af det britiske [[Overhus|House of Lords]], kontrollere adgangen og tage del i ceremonierne. I 1957 havde Horrocks den usædvanlige opgave at beordre [[Vivien Leigh]] ud af Parlamentet, da hun forstyrrede forhandlingerne for at bede om at [[St James's Theatre]] blev reddet fra nedrivning.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;143.</ref> Ved andre lejligheder, danår Black Rod måtte blive på sin post under lange debatter, udfyldte Horrocks kedsomheden ved at udfylde tipskuponer. Det havde den fordel, at det for de forsamlede lorder så ud som om han tog notater.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;144.</ref> Horrocks beholdt posten som Black Rod indtil [[1963]].<ref>{{LondonGazette|issue=43030|supp=|startpage=5181|date=18 June 1963|accessdate=2008-04-22}}</ref>

Horrocks blev interesseret i at skrive og sendte artikler om militære forhold til aviser og magasiner herunder ''[[Picture Post]]'' og ''[[The Sunday Times]]''. Dette førte til en kort men succesfuld karriere som programvært i en række TV -programmer, ''Men in Battle'' og ''Epic Battle'', produceret af [[Huw Wheldon]]. Heri holdt Horrocks foredrag om store historiske slag på en måde, så det appellerede til det størst mulige publikum.<ref>{{cite news |title =Lieut-Gen Sir Brian Horrocks |work = The Times |page =12 |date =9. januar 1987 |language =Engelsk}}</ref> Han blev udførligt interviewet til TV-serien, ''[[The World at War]]'', og blev forlegen, da han optrådte på omslaget af BBC's ''[[Radio Times]]'' magasin.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;306.</ref> Efter TV -tiden sad han i bestyrelsen for byggefirmaet [[Bovis Homes Group|Bovis]], og fortsatte med at skrive i ''The Sunday Times'' og redigerede en række regimentshistorier.<ref>Warner. ''Horrocks'', pp.&nbsp;153–154.</ref> Hans selvbiografi ''A Full Life'' blev udgivet i 1960, og han var medforfatter til ''Corps Commander'', en beretning om hans slag i Nordvesteuropa, som blev udgivet i [[1977]].